
HK Stat Østjylland har fået ny formand.
Det drejer sig om Anna Louise Dolan Plaskett.
Hun overtager posten efter Bent Klim Johansen, der er blevet valgt som ny fællesformand i HK Østjylland.
Det skriver HK Østjylland i en pressemeddelelse.
Anna Louise Dolan Plaskett arbejder til daglig på Aarhus Universitet, hvor hun har været ansat i snart 24 år. Her arbejder hun som teamleder for en enhed, der håndterer administrationen for ph.d.-uddannelser.
Hun har erfaring inden for medlemsarbejde, HR og ledelse.
"Jeg er både glad og taknemmelig for den tillid, jeg har fået. Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven og arbejde for et stærkt og synligt fællesskab i HK Stat Østjylland," udtaler Anna Louise Dolan Plaskett i meddelelsen.
Hun har været medlem af HK siden 1997.
Læs også: HK Østjylland får ny formand

















