Kampvalg i Radiografrådet

radiograf_kampvalg__1_
Christian Gøttsch Hansen (tv.), Kathrine Marie Erenskjold (midt) og Søren Brogaard (th.) går alle efter at blive ny Radiograformand. Foto: Pressefoto, Radiografrådet
Tre kandidater går efter topposten, når Radiografrådet vælger ny formand for første gang siden 2007.

Efter 16 år med det samme formandskab skal landets radiografer snart vænne sig til nye frontfigurer. 

Da den mangeårige formand Charlotte Graungaard Falkvard stoppede i januar, blev den ligeså mangeårige næstformand Christian Gøttsch Hansen konstitueret i hendes sted. 

Nu går den konstituerede formand efter at blive valgt formand op til fagforeningens kongres den 28. oktober.

Men det langt fra sikkert, for Radiografrådet står nemlig over deres første kampvalg siden 2007. To andre radiografer kandiderer også til posten. 

Den ene er Søren Brogaard, der har arbejdet på Rigshospitalet i 15 år og i den tid har været henholdsvis arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og regionbestyrelsesmedlem i Radiografrådets Region Hovedstaden.

Den anden er Kathrine Marie Erenskjold, der har været formand for Radiografstuderende i Danmark fra 2017-2021 og blev færdiguddannet radiograf i 2020. Hun arbejder på Bispebjerg Hospital, hvor hun er tillidsrepræsentant og er regionsbestyrelsesmedlem i Hovedstaden, hvor hun ad flere omgange har været fungerende næstformand. 

Der er også tre kandidater til næstformandsposten. Det drejer sig om Katja Isabella Svanevig Dornsø, der er tillidsrepræsentant på Sjællands Universitetshospital i Køge og formand for Region Sjælland, og Jan Molin Pedersen, der bag sig har poster i både hovedbestyrelse og regionsbestyrelse og nu er tillidsrepræsentant på Rigshospitalet Glostrup.

Den tredje kandidat er Kathrine Marie Erenskjold, der stiller op som både formand og næstformand. 

Formandskabet vælges ved en urafstemning, der løber 28. september til 28. oktober. 

GDPR