Lovforslaget om afskaffelsen af store bededag er det største angreb på den danske model i 124 år

john_nielsen_service
John Nielsen, forbundsformand for Serviceforbundet, der til sammen har 18.500 medlemmer i 13 fagforeninger. Foto: Serviceforbundet
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Forslaget om at afskaffe store bededag, der blev indført som helligdag i 1686, er ikke blot et angreb på den danske model, men også et forslag der vil forringe vilkårene for mange tusinde hårdtarbejdende danskere, der i forvejen er presset til det yderste.

DEN DANSKE VELFÆRDSSTAT som vi kender den i dag, er blandt andet blevet til på baggrund af den danske model der har sikret, at høj beskæftigelse og socialt sikkerhedsnet går hånd i hånd med kompetent arbejdskraft og høj konkurrenceevne. 

Den nye regerings forslag om at afskaffe store bededag er ikke blot et udtryk for egenrådighed, men risikerer også at skabe præcedens, som skiftende regeringer i fremtiden kan basere lovforslag på, når der skal skaffes finansiering af nødvendige tiltag. 

I Serviceforbundet kæmper vi for lønmodtagernes ret til gode løn- og arbejdsvilkår. Lønmodtagernes indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, er en demokratisk ret, som den nye SVM-regering med sit udspil nu tromler over. 

LÆS OGSÅ: Normalt er HK værnet mod storkonflikt: Men bededagssagen kan give et rungende “nej” fra medlemmerne, frygter HK Handel

Lovforslaget er en direkte forringelse af vores overenskomster, og regeringen river brutalt en lang række forhandlede vilkår væk, som lønmodtagerne har betalt for ved tidligere overenskomstforhandlinger. Denne form for indblanding har vi aldrig set tidligere, og at vi nu skal opleve det fra en regering med en socialdemokratisk statsminister, er næsten mere end jeg kan bære.

IKKE ALENE MISTER lønmodtagerne nu forhandlede arbejdsvilkår, men oven i det står vi i en situation, hvor uligheden i Danmark er stigende, inflationen buldrer afsted, og hvor stigende priser har medført, at mange har svært ved at betale deres el- og varmeregninger. Det er netop i situationer som disse, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab bør finde langsigtede løsninger – sådan som vi har gjort så mange gange før. 

Selvom vi står overfor en række store udfordringer, må vi som samfund kunne gøre det bedre, end at lade de mange lønmodtagere der har mindst, betale den største pris. Regeringen tager fra de svageste på arbejdsmarkedet og giver til de bedst stillede i samfundet. 

LÆS OGSÅ: DA's direktør fejer kritik til siden - og retter en løftet pegefinger tilbage mod fagbevægelsen

Regeringen har fremlagt et regeringsgrundlag, der giver skatterabatter til en samlet pris på mindst syv milliarder kroner. Det kan derfor vække undren, at afskaffelsen af store bededag af regeringen udlægges som den eneste måde at finansiere fremrykningen af de kommende investeringer i forsvaret på.

Underskriftsindsamlingen på bevarstorebededag.dk taler også sit tydelige sprog, hvor knap en halv million danskere indtil videre har skrevet under på, at de ønsker at bevare store bededag. 

MODSTANDEN MOD AT gribe politisk ind i den danske model blev derudover bakket op af daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i 2021, da han i et skriftligt svar på spørgsmål nr. S 1310 skrev følgende: 

”Jeg vil gerne minde om, at det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering overlader den løbende regulering af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter. Det gælder fx også spørgsmål om frihed med og uden løn på helligdage. Der er således ikke lovregulering om helligdage og fridage”.

Flere og flere danskere oplever at arbejde for meget, og på få år er andelen af voksne danskere, der scorer højt på stressskalaen steget fra 21 % i 2013 til 29 % i 2021. 

I Dansk Frisør & Kosmetikerforbund, der er en del af Serviceforbundet, oplever vi desværre en stigning i antallet af medlemmer, der må spise smertestillende piller blot for at kunne tage på arbejde – et arbejde, som de ellers lægger stor stolthed og glæde i. Dette billede er desværre velkendt for mange danskere, hvor hver fjerde i en undersøgelse fra 2020 svarede, at de følte sig nedslidte.

DET NYTTER IKKE at løsningen på ét problem forværrer et andet, og jeg frygter, at afskaffelsen af store bededag som helligdag vil øge det pres, som mange danskere i forvejen føler hver eneste dag, hvor de lejlighedsvise helligdage sikrer et tiltrængt pusterum. 

Derfor er min opfordring til regeringen klar: Lad os i fællesskab løse de udfordringer, som vi står overfor. Det har vi gjort før – og det kan vi gøre igen. 

Men det skal starte med, at regeringen trækker sit lovforslag nu!

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR