A4 Overenskomst
Køb abonnement

Arbejdsmarkedsforskerne på Københavns Universitet får ny leder for første gang i 20 år

Navnenyt|
16. juni 2025 kl. 12.40
Christian Lyhne Ibsen er ny centerleder. | Foto: Anders Fjeldberg/Uniavisen
Arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen er ny centerleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos). Efter 20 på posten får Søren Kaj Andersen en ny rolle.

De seneste to årtier har det været Søren Kaj Andersen, der har stået i spidsen for Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. 

Eller som de bare omtales blandt folk med deres daglige gange i den danske model: Faos.

Men forskningscentret, der tæller flere højtprofilerede arbejdsmarkedsforskere, der hyppigt optræder i medierne, har nu fået ny leder.

Der er tale om en af centrets egne forskere: Christian Lyhne Ibsen, ph.d. og indtil nu lektor på Faos. 

Ibsen har været tilknyttet Faos i en lang årrække - dog afbrudt 3,5 år på gæsteforskerophold hos MIT og Harvard samt en ansættelse på Michigan State University i USA. 

”Vi er meget trygge ved at overlade tøjlerne på Faos til Christian Lyhne Ibsen. Vi er sikre på, at han er godt klædt på til at overtage ledelsen og er i stand til at udvikle forskningscenteret yderligere i fremtiden,” siger afgående centerleder Søren Kaj Andersen i en nyhed på universitets hjemmeside. 

Søren Kaj Andersens afgang som centerleder betyder ikke farvel til forskningscentret. Når det formelle skift finder sted 1. september, fortsætter han som forsker på Faos. 

GDPR