Blik og Rør: Løndumping på OUH viser, at myndigheder må gøre mere for at undgå plat og svindel ved store udbud

stig_portr__t-fotor-20240219105533
"Politikere og myndigheder er nødt til at overveje om man gør det godt nok, når man tilrettelægger og gennemfører store udbud, så man undgår direkte plat og svindel," skriver Blik- og Rørarbejderforbundets næstformand. Foto: Blik- og Rørarbejderforbundet
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Blik- og Rørarbejderforbundet hentede for nyligt 161.000 kroner til en italiensk kollega, der arbejdede 60 timer om ugen på Odense Universitets Hospital, men kun fik løn for de 37 timer. Det viser et behov for bedre kontrol og skarpere sanktioner ved offentlige udbud, skriver næstformand Stig Søllested i dette debatindlæg.

Så er den gal igen, fristes man til at sige. Vi har nemlig nu igen fundet tilfælde af grov underbetaling på en stor dansk, offentlig byggeplads.

Blik- og Rørarbejderforbundet har således hentet 161.000 kroner hjem til en italiensk kollega, der knoklede 60 timer om ugen på Odense Universitets Hospital, men kun fik løn for de 37 timer.

Og desværre er det kun toppen af isbjerget, for det kræver et utroligt mod at stå frem og det kræver en stærk fagforening, der vil kæmpe for medlemmerne. Mange tør simpelthen ikke kræves deres ret.

Og nej, det er ikke manuskriptet til en gangsterfilm fra 1950'erne. Det er virkeligheden på mange store danske byggepladser.

Vores italienske kollega havde heldigvis både mod og en fagforening. Nu går vi videre og rejser en sag, hvor vi rejser sag på vegne af medarbejderne i det italienske firma, der har stået for underbetalingen. Det her skal stoppe!

20220728-133031-L-1920x1240we 

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Timkildeborgjensen/Ritzau Scanpix

Vi skal nok tage os af at kræve overenskomster og sikre overholdelsen.

Men politikere og myndigheder er nødt til at overveje om man gør det godt nok, når man tilrettelægger og gennemfører store udbud, så man undgår direkte plat og svindel. Vi ser jo konstant den form for løndumping med kreative lønsedler, der ikke afspejler den reelle arbejdstid. Kontrollen skal simpelthen være bedre.

LÆS OGSÅ: Dansk Industri taber voldgiftssag om boligtillæg til udenlandske byggefolk

I fagbevægelsen har vi ikke nogen holdning til, hvilke firmaer der vinder kontrakterne – bare de har
overenskomst. Vi har således en klar holdning til, at man skal have dansk løn på danske arbejdspladser, og man skal ikke fifle med medarbejdernes arbejdsvilkår. Det handler om vores udenlandske kollegaer, som måske kun er her i kort tid, men det handler også om vores danske kollegaer.

For de her forhold er med til at presse løn og arbejdsforhold på hele arbejdsmarkedet. Og jeg tænker ikke, det er det Danmark, vi vil have.

Klare kontrakter og hårde sanktioner

Derfor er vores holdning klar: Sørg nu for at lave kontrakter, der er klare og tydelige, når det handler om at overholde dansk lovgivning og overenskomster. Sørg for, at sanktionerne kan mærkes, hvis man ikke gør.

Og sørg så for, at der er en effektiv kontrol. Ikke kun på papiret, men konkret ude på arbejdspladserne. Selvfølgelig kan der ske fejl, men systematisk fifleri med lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår må kunne forhindres ved effektiv kontrol.

Endelig kan man jo overveje om man skal tilrettelægge fremtidige udbud anderledes. I dag har danske virksomheder på grund af udbuddenes omfang meget svært ved at være med.

Måske skulle man – lige som tilfældet er med Hovedstadens Letbane – bryde entrepriserne op, så man sikrer en mere fair konkurrence, hvor også danske virksomheder kan være med. Måske vil det også sikre, at konkurrencen – uanset hvem der vinder opgaven – ikke reelt afgøres ved, hvem der slipper bedst afsted med at løndumpe.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR