Over et glas vin bad Mariettas mand hende om at holde kæft: Ni måneder senere gik sygeplejerskerne i strejke

Du kan lige nu læse denne artikel gratis. Normalt kræver det abonnement, men vi vil så gerne vise dig, hvad vi kan. Rigtig god fornøjelse!

Stilheden blandt journalisterne i Dansk Sygeplejeråds presserum var så massiv, at man kunne høre en utålmodig redaktør bjæffe ordrer i kameramandens øresnegl.

Så stillede Grete Christensen sig op foran mikrofonerne. Med et gravalvorligt ansigtsudtryk overleverede hun en besked, der sendte rystelser gennem redaktionslokaler, hospitalsgange og regeringskontorer: 66,7 pct. havde stemt nej.

Fem døgn senere gik sygeplejerskerne i strejke.

Det var måske ikke sket, hvis ikke Marietta Petersens mand en lørdag aften sidste efterår havde bedt hende holde sin kæft.

En stat i staten

Sociale medier bliver gang på gang nævnt, når det skal forklares, hvorfor sygeplejerskerne nu to gange har forkastet et forhandlingsresultat.

- Det er et resultat af, at der har været en meget markant nej-kampagne fra en gruppe, sagde DSR-formand Grete Christensen til A4 Overenskomst i marts få øjeblikke efter, at overenskomstforliget var blevet skrottet i en afstemning, hvor 0,8 pct. - svarende til lidt under 300 sygeplejersker - gjorde udslaget.

De nævnes sjældent ved navn, men der er ingen tvivl om, hvem der menes: Foreningen Danske Sygeplejersker, nervecentret i Facebook-gruppen 'Sygeplejersker er mere værd'.

LÆS OGSÅ: Forsker: Myte, at sygeplejerskers løn skyldes deres køn

Med 21.000 medlemmer har Facebook-gruppen en størrelse svarende til en tredjedel af DSR's beskæftigede medlemsskare. 

Her deles nyheder, minutter efter de er publiceret, der trevles gennem Folketingssvar og samråd i ligestillingsudvalget livekommenteres med samme intensitet som en fodboldkamp. 

Foto: Screenshot fra Facebookgruppen.

Det gennemgående tema for stemningen afspejler gruppens navn: Sygeplejersker - og andre traditionelle kvindefag - skal have mere i løn. Med 636 opslag i løbet af den seneste måned - 37 opslag bare det sidste døgn - gløder gruppen af aktivitet.

Og det er ikke kun en diskussionsklub. I gruppen koordinerer man kommentarstorme - noget, som særligt beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) får at føle.

'Sygeplejersker er mere værd'-gruppen er en affyringsrampe for videoer, tekster, billeder og memes, der tæsker løs på politikere, regioner, debattører og journalister, hvis de opfattes som værende mod sygeplejerskernes sag.

Et satirisk meme rettet mod tænketanken CEPOS' beregning af en sygeplejerskeløn. Originalt fra Instagramprofilen @herligesvend.

Med hundreder af likes og delinger skydes budskaber ud i Facebooksfæren og når ud til tusindvis og titusindvis af almindelige danskere. Et kampagneapparat, som den klassiske fagforeningsaktivist med den tunge, røde fane og en trækvogn med plakater og tapetklister må bøje sig i støvet for.

- Både ‘Sygeplejersker er mere værd’ og mange andre udløbere af den - 'tjenestemandstirsdage', '#slutmed1969' og andre initiativer - har bidraget til en stor opmærksomhed både om vores overenskomstforløb og tjenestemandsreformen fra 1969, konstaterer DSR-formand Grete Christensen.

Gruppen er blevet en magtfaktor, der har antændt sygeplejeskernes kampgejst. Men nogen ville sige, at den er blevet en stat i staten internt i Dansk Sygeplejeråd.

'Det var et nej til DIG, Grete Christensen!'

Hverken Facebook-gruppen eller den deraf udsprungne Foreningen af Danske Sygeplejersker, der tæller 1.600-1.700 medlemmer, har formelt noget at gøre med Dansk Sygeplejeråd.

Tværtimod har Grete Christensen og Sygeplejerådet ofte været målet for de vrede angreb - til trods for, at gruppens regel nummer to forbyder 'opgør med DSR':

'Gruppen er for alle uanset tilknytning. Utilfredshed med DSR er hørt ofte, men forsøg at holde det til et minimum. Vi opnår intet ved internt splid.'

Utilfredsheden fik eksempelvis frit spil i de 285 kommentarer til DSR-formandens opslag i gruppen 3. juni, hvor hun opfordrer til at stemme ja til mæglingsforslaget. 

Selvom der er enkelte imødekommende svar, er langt de fleste kritiske, og flere kræver, at Grete Christensen skal gå af. 

- Det kan være svært at fornemme, hvor dybt det hele bunder, når debatten foregår på sociale medier, fortalte Grete Christensen forleden i Politiken.

Afgørende for konfliktkurs

Man skal ikke undervurdere de sociale mediers indflydelse, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på København Universitet.

- For godt organiserede græsrødder, der bevidst fører kampagne, kan sociale medier være et værktøj, der kan påvirke overenskomstforhandlingerne i de forskellige faser - inklusive afstemningsresultaterne. Det har vi set før, og vi ser det igen nu, siger hun.

Arbejdsmarkedsforskeren understreger, at hun endnu ikke har studeret den konkrete gruppe, at sociale medier er en del af et komplekst sammenspil og at effekten i sagens natur er svært at måle på.

- Men jeg køber analysen om, at det første 'nej' til forliget, der blev afgjort af under 300 stemmer, var resultatet af en kampagne, siger Nana Wesley Hansen.

- Det ville overraske mig meget, hvis det var blevet et nej uden os.

Til gengæld afviser Marietta Petersen, at foreningen har ført nej-kampagne. Det vender vi tilbage til.

For hvordan gik det til, at en med egne ord 'mega kedelig, helt almindelig sygeplejerske' fra Silkeborg sendte danske sygeplejersker på konfliktkurs?

'Nu holder du kæft'

Fagbevægelsen har før været ramme for en politisk kulissekrig mellem fagtop og venstrerorienterede aktivister. Men Marietta Pedersen afviser, at hun har nogen politisk eller organisationsaktiv baggrund.

Hun har derimod arbejdet som sosu-assistent og mellemleder i detailbranchen, indtil hun blev færdiguddannet sygeplejerske for to år siden.

Til Marietta Petersens store frustration bød faget på dårlige arbejdsvilkår og en lav grundløn, der ikke ville stige de første otte år. Og hun oplevede ikke, at DSR havde nok 'kant' i den kamp.

Hun overvejede at melde sig ud. I stedet oprettede hun en Facebook-gruppe, hvor hun var eneste medlem. Og så gjorde hun ikke mere det næste halve år.

Men en lørdag aften i september 2020 sad hun og drak et glas vin med sin mand. Og brokkede sig. 

- Min mand var blevet pissetræt af at høre på mig. Han sagde ‘Nu stopper du altså. Nu gør du noget. Ellers holder du kæft'. Så begyndte jeg at invitere folk til gruppen, siger Marietta Petersen.

To uger senere var der 14.000 medlemmer af 'Sygeplejersker er mere værd'.

Medlemsudviklingen for gruppen 'Sygeplejersker er mere værd'. Screenshot fra Facebook.

- Pludselig blomstrede gruppen. Der kom rigtig mange medlemmer på kort tid. Også folk, der var gode til at tænke ud af boksen. Aktivismen blev født omkring mig uden at jeg egentlig følte, at jeg havde skabt den, siger Marietta Petersen. 

Den eksplosive vækst skyldes, at gruppen blev en ventil for den store utilfredshed med løn og arbejdsvilkår, der i årevis har ophobet sig hos mange sygeplejersker - ikke mindst i lyset af det arbejdspres, coronapandemien medførte, mener hun:

- Problemet var, at DSR ikke formåede at være det faglige fællesskab. Deres største udfordring er, at de trods ressourcer, viden og erfaring hverken når ud til medlemmer eller befolkning. Der sidder en masse fantastisk dygtige mennesker derinde, men DSR er blevet deres eget ekkokammer.

'Sygeplejersker er ubamhjertige'

Grete Christensen er ked af den fremstilling, siger hun:

- Jeg synes faktisk, DSR har taget rigtig mange kampe på vegne af alle vores medlemmer. Det er jo ikke sådan, at vi har siddet og sovet. Vi har jo kæmpet for at gøre noget ved lønnen i mange år.

Alligevel afviser Marietta Petersen, at gruppen blev startet i utilfredshed med DSR. Tværtimod.

- Der var rigtig meget mudderkast. Sygeplejersker er ubarmhjertige. Hele tanken med at lave gruppen var at skabe sammenhold på tværs og ikke kun for dem, der var med i DSR eller dem, der er utilfredse, siger hun og understreger, at foreningen ikke er en konkurrent, og at foreningens bestyrelse alle er medlemmer af DSR.

Adspurgt, om hun - med henblik på det ofte krigeriske sprogbrug i gruppen - selv synes, at det er lykkedes med at skabe samling, lyder svaret, at den hårde tone bestemt ikke er en god ting.

- Men samtidig må vi ikke slå aktivismen ihjel. Vi må ikke slå debatten ihjel, og hvis den til tider bliver hård, er det nogen gange det, der er med til at skabe den ild, der brænder. Det er en balance mellem at have et debatforum med ordentlige rammer og fodre ilden under aktivisterne, siger Marietta Petersen.

DSR-formanden ser anderledes på det.

- Jeg bliver faktisk ked af det. Der kommer noget frem i kommentarsporene, der ligger meget langt fra de værdier, vi normalt baserer vores virke på som sygeplejersker. Jeg kan godt blive bekymret for, hvordan det kan påvirke vores sammenhold, siger Grete Christensen.

Corona flyttede kampen

Tanken med 'Sygeplejersker er mere værd' var at være synlige på gaden. Men kort efter ramte anden bølge af corona.

Og mens forsamlingsforbuddets anden epoke aflyste medlemsmøder i DSR's kredse, rykkede Marietta Petersen og kernegruppen - der i slutningen af oktober blev til Foreningen af Danske Sygeplejersker - ud på sociale medier med paroler om uligeløn og tjenestemandsreform.

At der i starten af marts opstod et borgerforslag mod tjenestemandsreformen er heller ingen tilfældighed. Flere fra foreningens bestyrelse er medstillere. 

Få dage inden borgerforslaget havde DSR lanceret sin egen kampagne henvendt til politikerne: Underskriftsindsamlingen 'Lønløftet'.

Men kampagnen handlede kun om sygeplejersker og ikke andre kvindedominerede fag. Og så blev den af mange opfattet som en "sutteklud", siger Marietta Petersen:

- Vi oplevede egentlig, at kampagnen var mere henvendt til sygeplejerskerne for at få dem til at sige ja til forliget. 

Også en video af Grete Christensen, der laver en 'inspirationspakke' med bøger, underskrifter og en lille hilsen til beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S), medførte stor frustration hos mange sygeplejersker.

- Vi får ikke løftet noget som helst, hvis vi saver kanten af alting og laver en fem minutters video om, at vi pakker tre bøger ned til en minister, siger hun og peger på BUPL og FOA som forbund, der formår at repræsentere deres medlemmer bedre og nå ud til den brede befolkning.

Derfor blev de stærke aktivistiske kræfter kanaliseret over i 'Sygeplejersker er mere værd'-gruppen og opgøret mod tjenestemandsreformen, blandt andet i form af ugentlige demonstrationer foran Christiansborg.

- Der sidder mange sygeplejersker med et stærkt ønske om handling. Jeg ville ønske, at DSR havde favnet os i højere grad, da vi først meldte os på banen. Så havde vi slet ikke stået i en situation, hvor folk betragter DSR og Danske Sygeplejersker som modsatrettede.

Stærkt uenige om møde

Ifølge Marietta Petersen havde DSR havde faktisk chancen for at omfavne aktivistlaget og gøre kræfterne til en aktiv del af fagforeningen.

På kvindernes internationale kampdag 8. marts i år - samme dag som borgerforslaget blev lanceret - mødtes formanden for Danske Sygeplejersker med formanden for Dansk Sygeplejeråd.

- Jeg har direkte spurgt Grete, om vi skulle koordinere vores indsatser. Det havde hun ikke interesse i, siger Marietta Petersen, som betegner mødet som 'ikke konstruktivt'.

Grete Christesen bekræfter, at mødet fandt sted, men er 'utrolig overrasket' over Marietta Petersens udlægning.

- Jeg ved ikke, hvilke forventninger, Marietta havde til mødet, men jeg må bare sige, at det var slet ikke min oplevelse. Det ærgrer mig, at hun ikke efterfølgende er vendt tilbage, hvis hun oplevede det som ukonstruktivt, siger hun og tilføjer:

- Vi har været i tæt dialog både med Facebookgruppen og med dem bag Tjenestemandstirsdage i hele forløbet. Vi har også bidraget økonomisk til, at mange af de aktiviteter kunne foregå. Jeg forstår ikke helt, hvad det er, vi ikke har favnet.  

Hun fortryder den dag i dag ikke, at hun ikke har inddraget gruppen mere:

- Jeg synes faktisk, vi har gjort rigtig meget for at være på samme spor. Vi har delt analyser og rapporter med dem, vi har lavet forskning, og der har været tæt dialog med DSR’s politiske- og kommunikationsansatte.

Marietta Petersen medgiver, at der har været løbende dialog med andre niveauer af DSR, herunder med næstformand Dorthe Boe Danbjørg, der både har talt til Tjenestemandstirsdag og selv deler opslag i Facebookgruppen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 39-årige sygeplejerske arbejder på intensiv-afdelingen på Regionshospitalet Silkeborg.

Men Marietta Petersen fastholder, at Grete Christensen på mødet i marts, uger inden første afstemning, var uinteresseret i at danne fælles front.

Til gengæld blev hun positivt overrasket over et møde med DSR-formanden fredag den 18. juni, timer inden strejken ville træde i kraft.

- Det var et mere konstruktivt møde, end jeg havde forventet. Der var umiddelbart noget mere lydhørhed. Deres primære ønske var, at vi skulle hjælpe med at mobilisere. Og det vil vi selvfølgelig gerne, siger Marietta Petersen.

- Vi har fuldstændigt samme mål - et lønløft og et opgør med tjenestemandsreformen. Og jeg håber, vi på et tidspunkt når dertil, hvor vi kan finde ud af at være sammen om det og ikke sidder og finder hullerne i osten hos hinanden. Jeg har ikke lyst til, at der skal blive krig mellem os, siger Grete Christensen.

Foreningens næstformand Vibeke Kline Lange Frost talte til DSR's demonstration på Christiansborg Slotsplads i lørdags.

Afviser nej-kampagne

Der lurer dog flere uenigheder under overfladen. Eksempelvis om Foreningen af Danske Sygeplejerskers rolle i diskussionen om mæglingsforslaget.

- Vi har ikke ført en nej-kampagne. Det har vi taget en aktiv beslutning om ikke at gøre, siger Marietta Petersen. 

Foreningens bestyrelse har været åbne om, hvad de selv har stemt, men ikke fortalt folk, hvad de selv skulle stemme, forklarer hun og henviser til, at hun selv i A4 Overenskomst har fortalt, at hun var i tvivl om sin holdning til mæglingsforslaget.

LÆS OGSÅ: Mæglingsforslag splitter sygeplejersker: 'Det her er den største chance, der nogensinde har været'

Grete Christensen mener til gengæld, at der har været tale om en markant og decideret nej-kampagne:

- Hvis man klart melder ud, at man stemmer nej og samtidig opfordrer til, at andre stemmer, så er der jo en kobling. Jeg har set deres opslag som meget tydelige anbefalinger om at stemme nej.

Marietta Petersen anerkender, at det har en effekt, når de som ledende figurer og meningsdannere i gruppen kommunikerer på den måde.

- Men der har jo også siddet toneangivende meningsdannere i DSR - bestyrelsesmedlemmer og næstformænd i kredsene - der har fortalt om deres eget nej. 

Men hun afviser at være ansvarlig for det nej på 66,7 pct., der sendte mæglingsforslaget i graven. Det var DSR's egen skyld, mener hun.

- De har ikke haft noget håndfast at komme med, hverken i forhold til løn eller et politisk opgør med lønefterslæbet. Grete Christensen beskrev lønkomitéen som en milepæl, men kunne ikke give os andet end at hun 'håbede og ønskede', det ville blive til noget, siger Marietta Petersen og tilføjer:

- Jeg tror også, politikernes reaktion på borgerforslaget har fået folk til at bruge deres stemme til at sige, at det ikke er godt nok, hvad der kan opnås i overenskomstforhandlingerne. 

LÆS OGSÅ: Hed politisk omfavnelse kan sende sygeplejersker i strejke

Netop Folketingets diskussion af forslaget, hvor skatteminister Morten Bødskov (S) i kraftige vendinger afviste, at regeringen ville blande sig i offentlige lønvilkår, har været et varmt emne i 'Sygeplejersker er mere værd'-gruppen i tidsrummet mellem første og anden afstemning.

- Når politikere kommer på banen og udtaler sig, påvirker det både forhandlingerne og medlemmernes indstilling. Det har vi set før i det offentlige aftalesystem, siger arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen.

Så er spørgsmålet, om debatten om offentlige lønninger havde fyldt så meget på Christiansborg, hvis ikke Marietta Petersen og hendes medaktivister havde stillet borgerforslaget.

Blottet for strategi

Det kan virke paradoksalt, at Marietta Petersen og hendes medaktivister fra starten har fastholdt, at sygeplejerskernes lønefterslæb ikke kunne løses i overenskomstforhandlingerne, men ved et politisk opgør med tjenestemandsreformen - den samme analyse som Grete Christensen har - men alligevel har været en tungtvejende faktor i, at sygeplejerskerne nu strejker.

Stribe delt af Foreningen af Danske Sygeplejersker dagen efter, mæglingsforslaget blev præsenteret. Tegning: Niklas Kline Lange Frost 

Marietta Petersen står dog fast på, at Grete Christensen skulle have været mere konfliktberedt, selvom DSR-formanden ikke kunne se afkastet ved en strejke:

- Jeg vil gerne have, at Grete kæmper. Så er jeg sådan set ligeglad, hvad hun ellers føler, tænker og tror på. Det er medlemsdemokrati. Medlemmerne vil have kampvilje. Vi bliver nødt til at bruge vores stemme og vise, hvad vi mener, selvom vi ikke får noget på bundlinjen her og nu. 

LÆS OGSÅ: Analyse: Sygeplejersker går alene ud i en udsigtsløs strejke

Sygeplejerskernes valg om at gå ind i en udsigtsløs strejke med åbne øjne, er blevet kaldt 'blottet for strategi, men fuld af følelser'.

Der er helt klart følelser på spil, medgiver Marietta Petersen.

- Men der er også rationel kalkule. Vi kan sagtens se alle de rammer, som alle de kloge kan se. Men det handler ikke så meget om, hvad vi kan opnå inden for rammerne, men hvordan vi kan sprænge rammerne. Hvordan ændrer man på noget, der virker til at være hugget i sten? I hvert fald ikke ved bare at sige nikke og sige ja.

Kunne du lide denne artikel? Så skriv dig op til to ugentlige nyhedsbreve fra A4 Overenskomst her.