Topforhandlere før OK21: Offensive trods coronakrise

Tirsdag den 15. december er en mærkedag for offentligt ansatte. Da skal der udveksles krav til OK21, den næste overenskomst for langt over en halv million sygeplejersker, social- og sundheds assistenter, pædagoger, lærere, socialrådgivere, politibetjente, kontorassistenter, læger og en stribe andre faggrupper.

Over en bred kam vil fagforbundene argumentere for, at netop deres medlemmer har ydet en ekstraordinær indsats under coronakrisen, og derfor skal de have en mærkbar reallønsfremgang og et forbedret arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Mona Striib: En tre-årig OK21-aftale kræver en solid ramme

Over for sig har lønmodtagerne en gruppe arbejdsgivere, der formentlig gerne vil anerkende, at der er ydet en ekstraordinær indsats under krisen. Men de vil også bede om forståelse for, at krisen allerede har tømt de offentlige kasser.

Kommunernes Landsforenings topforhandler, Michael Ziegler, der er arbejdsgiverrepræsentant for 417.000 kommunalt ansatte, understreger usikkerheden forud for forhandlingerne. 

– Det er klart, at coronakrisen og nedlukningen af samfundet i foråret har ændret forudsætningerne for vores forhandlinger. Især fordi konsekvenserne af pandemien er mange og usikre, også for dansk økonomi, skriver Michael Ziegler i en mail til A4 Overenskomst.  

Han vil endnu ikke gå i detaljer med de krav, KL vil stille til forhandlingerne. 

Ziegler bakkes op af Anders Kühnau, der forhandler som arbejdsgiver for regionernes 124.000 medarbejdere. 

 – Vi står i en helt ny og ekstraordinær situation med coronakrisen, og det påvirker forhandlingerne på mange fronter. Der er ikke nogen tvivl om, at det for eksempel påvirker forudsætningerne for forhandlingerne, når det gælder økonomien, fordi Danmarks samlede økonomi er præget af usikkerhed, skriver Anders Kühnau til A4 Overenskomst. 

LÆS OGSÅ: Sygeplejerskernes formand før OK21: Mange medlemmer overvejer at forlade faget

Både Michael Ziegler og Anders Kühnau understreger, at de forventer en god dialog mellem parterne, når forhandlingerne begynder. 

– Jeg går ind til OK21 med et meget klart mål: At indgå nogle gode aftaler, som både patienterne på sygehusene og medarbejderne får noget ud af. Derfor er det også dejligt, at vi allerede nu oplever en rigtig god dialog med de faglige organisationer forud for forhandlingernes start, skriver Anders Kühnau. 

Men de offentlige arbejdsgiveres økonomiske sortsyn får ikke lov at stå uimodsagt, proklamerer lønmodtagernes topforhandlere.

Mona Striib er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer omkring 565.000 ansatte i de 98 kommuner og de fem regioner. 

Hun medgiver, at covid-19 har skabt en usikker økonomisk situation. Samtidig er Striib ikke blind for, at lønudviklingen i den private sektor ligger under det niveau, parterne forventede, da de blev enige om OK20. Men så galt er det trods alt heller ikke til, mener hun.

– Sådan som det ser ud lige nu, så er vi stadig på lidt gyngende grund i forhold til, hvordan det kommer til at se ud, når vi sidder omkring forhandlingsbordet lige efter nytår, siger Mona Striib til A4 Overenskomst.   

– Vi kan da iagttage, at man på det private arbejdsmarked ganske langsomt er ved at indhente den tilbagegang, man havde på lønudviklingen i forhold til det forventede i foråret. Det kigger vi fortrøstningsfuldt på. Det kan godt være, at det på trods af corona kommer til at gå godt, så vi alligevel lander nogenlunde på benene igen rent økonomisk, tilføjer Mona Striib.  

Hun hæfter sig ved, at det ser ud til, at de mange hjælpepakker og aftaler som trepartsforhandlingerne, har haft en gavnlig effekt på økonomien. 

LÆS OGSÅ: Social­pædagogerne vil forhandle gennem en tragt

HK/Stats formand Rita Bundgaard er som formand for forhandlingsudvalget i Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU de statsansattes chefforhandler, og hun er også fortrøstningsfuld selv midt i coronakrisen. 

– Hos forhandlergruppen i CFU er vi altid ambitiøse, når vi går til en forhandling. Det er vi også denne gang. Men vi er også altid realister. Det handler derfor om at finde balancebrættet og selvfølgelig helst, så det tipper en anelse til vores fordel, siger Rita Bundgaard. 

Overenskomster kan gøres op på mange måder 

Rita Bundgaards ambition er selvsagt de bedst mulige løsninger for medlemmerne. Den slags bliver oftest opgjort i lønstigninger. Men Bundgaard tilføjer, at der er flere måder at værdisætte en overenskomst på. Det hele skal ikke nødvendigvis gøres op i kroner og øre.  

– Der er jo i overenskomsterne utrolig mange ting, som af de enkelte medlemmer i forskellige organisationer opleves som værdifuldt. Vi kommer til at arbejde med flere kollektive tiltag. Elementer der ikke nødvendigvis kan gøres op i kroner og øre, men som jo indgår i det samlede regnestykke, fortæller Rita Bundgaard 

Stemningen er bedre end i ’18 

Trods den økonomiske usikkerhed er stemningen denne gang bedre, end den var forud for overenskomstforhandlingerne i 2018. Dengang slog det gnister med slogans som ”Nok er nok” på lønmodtagersiden. Forbundene oplevede i det hele taget, at de blev mødt med manglende forståelse fra Moderniseringsstyrelsen og de offentlige forhandlere.

Moderniseringsstyrelsen hører hjemme under Finansministeriet, og blev af lønmodtagerne kritiseret for at skærpe den dobbeltrolle, som regeringen på vegne af staten spiller i de offentlige overenskomstforhandlinger. I den første del af forløbet er man arbejdsgiver, men med den afgørende trumf på hånden, at hvis man ikke kan vinde ved forhandlingsbordet, kan man i sidste ende sikre sin vilje via et lovindgreb.

Kort efter sit indtog i statsministeriet fratog Mette Frederiksen i sommeren 2019 Moderniseringsstyrelsen ansvaret for statens overenskomster. Kort efter slog Skatteministeriet dørene op for den nye Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som fremover skal varetage offentlige overenskomstforhandlinger, og som ved OK21 skal stå sin første store prøvelse. 

– Det glæder mig meget, at vi nu har den nye styrelse på plads, så vi kan kickstarte samarbejdet med de offentligt ansatte, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer. Respekt og dialog er nøgleord for mig, sagde skatteminister Morten Bødskov i september sidste år, da Medarbejder- og Kompetencestyrelsen slog dørene op. 

I spidsen for den nye styrelse er direktør Signe Friberg Nielsen, der er alt andet end ny i OK-forhandlinger. Hun har endda erfaringer fra begge sider af bordet. 

– Jeg har efterhånden prøvet en del, når vi snakker forhandlinger på arbejdsmarkedet. Derfor kender jeg spillereglerne og føler mig klar til OK21, fortæller Signe Friberg Nielsen til A4 Overenskomst. 

Friberg Nielsen har mange års erfaring som topchef i Danske Regioner, ligesom hun tidligere var sekretariatschef i det daværende Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte KTO, der siden har skiftet navn til Forhandlingsfællesskabet. 

LÆS OGSÅ: Vær med fra start på A4 Overenskomst – så får du den første måned gratis

Coronakrisen skaber usikkerhed

Hverken på lønmodtagersiden eller blandt arbejdsgiverne er forventningen, at de kommende forhandlinger bliver konfliktfyldte som i 2018. 

– Ved de seneste forhandlinger lykkedes det os at lande et godt forlig, men det var højspændte forhandlinger. Vi skal gøre os umage for, at det ikke sker igen. Derfor har vi også brugt en del tid siden sidst på, sammen med de faglige organisationer, at opbygge et godt og tillidsfuldt løbende samarbejde. I efteråret 2019 indgik vi desuden en fælles forhandlingserklæring med Forhandlingsfællesskabet, som sammen med den formelle køreplan danner rammerne om forhandlingerne. Vi håber, at det kan være med til at skabe et godt forhandlingsforløb, skriver Michael Ziegler. 

Men selvom respekten og dialogen på forhånd er bedre end for tre år siden, så skaber coronakrisen stadig en usikkerhed forud for OK21, fortæller Mona Striib. 

– Der er ingen af os, der kan sige helt præcis, hvad der kommer til at ske i 2021. Derfor er det på alle måder en noget anderledes overenskomst den her gang. Det gælder for alle parter, siger Mona Striib.