EN SYSTEMATISK ANVENDELSE af viden om universelt design er ikke bare en god idé i fremtidens sundhedsbyggerier – det er også et vigtigt skridt på vejen mod at sikre, at vi lever op til vores fælles forpligtelser i forhold til FN’s Handicapkonvention.
Den gode nyhed er, at der allerede er masser af viden om universelt design lige foran os. Og der kommer stadig mere til.
I Bevica Fonden har vi arbejdet strategisk og målrettet med at opbygge et stærkt vidensfelt med udgangspunkt i netop universelt design i en årrække. I 2020 etablerede vi Universal Design Hub, som i dag blandt andet driver et tværfagligt forskernetværk, hvoraf flere opererer inden for det sundhedsfaglige felt.
Uligheden er bygget ind – men det behøver den ikke være
Vores strategiske fokus på netop universelt design startede for år tilbage netop med erkendelsen af, at ulighed – i sundhed og mange andre steder – lige præcis starter med vores bygninger. Netop som Inge Kristensen og Diana Stentoft, hhv. direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed og landsformand i Dansk Blindesamfund, pointerer i spalterne her.
LÆS OGSÅ: Alliancen for Kvinders Sundhed håber, at nyt center også vil fokusere på arbejdsmarkedet
Universelt design har vist os, at når vi bruger begrebet som prisme til at se verden omkring os, så opstår der muligheder for at skabe en opbyggelig og bæredygtig vej ud uligheden. Det så vi endnu engang, da vi for ganske nylig kårede vinderne af Bevica Scholarship Programme 2025 til et stort show i Industriens Hus i København.
26 studerende og lektorer fra universiteter, professionshøjskoler og design- og arkitektuddannelserne berigede os med innovative idéer og kreative bud på, hvordan universelt design kan være et middel til at skabe et mere inkluderende samfund. Flere af dem handlede om, hvordan vi bedre kan designe vores omgivelser eller tilbud, så vi – uanset hvad vi måtte komme med af funktionsnedsættelser – kan leve sundere og bedre liv.
Stadigt større fokus
Heldigvis ser vi også, hvordan flere og flere fagprofessionelle inden for byggeri, arkitektur og design tager begrebet til sig.
Vi ser det hos de studerende på Det Kongelige Akademi, som vi har samarbejdet med om universelt design siden 2016, hvor de arkitektstuderende bliver undervist i begrebet og bruger det kreativt i projekter. Det er tydeligt, at når de først én gang har fået øje på, hvordan deres projekter har udelukket brugere, fordi de ikke tænkte deres brugere og løsninger bredt nok fra starten, så glemmer de det ikke igen.
Vi ser det også hos en anden af vores samarbejdspartnere, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor de studerende pludselig får øje på, hvordan universelt design kan bruges som middel til innovation, gøre produkter bedre og dermed åbne markedet op og øge forretningspotentialet.
LÆS OGSÅ: Foreninger: Ulighed i sundhed starter med vores bygninger
Universelt designs potentiale blev desuden anerkendt da ekspertgruppen bag anbefalingerne til en ny National Arkitekturpolitik tilbage i foråret anbefalede staten at styrke universelt design i alle løsninger. Vi mangler fortsat at se kulturministeren og resten af Christiansborg gøre anbefalingen til konkret politik og dermed få øje på potentialet i at bruge universelt design som prisme til at skabe et mere inkluderende samfund – i byggeriet – og mange andre steder.
Efter snart ti års erfaring med målrettet og strategisk arbejde med begrebet, kan vi i fonden i hvert fald med sikkerhed sige, at universelt design har potentiale til at fjerne de mange barrierer, vi har skabt gennem historien, og én gang for alle skabe nogle rammer, så alle kan være med – i sundhedssystemet og alle andre steder.
Det kræver viden og mod til at tænke nyt. Det første har vi – det andet gør vi sammen.
