FORESTIL DIG EN PILLE, der kunne mindske risikoen for kræfttilbagefald helt uden bivirkninger, og til en brøkdel af prisen på traditionelle behandlinger. Den findes allerede, men motion er stadig ikke en integreret del af vores behandlingstilbud.
Hvordan kan det være, at vi stadig ikke gør, som adskillige eksperter og forskere længe har sagt, og endnu et studie nu bakker op om? Det er nemt at snakke om alle fordelene ved forebyggelse og fysisk aktivitet som behandling, men det mærker patienterne ikke. De mærker kun handling og politisk vilje. Noget, som desværre stadig er mangelfuldt.
Et nyt kræftstudie udgivet i The New England Journal of Medicine, har netop leveret det, mange sundhedsprofessionelle har efterlyst i årevis: solid evidens for, at fysisk aktivitet markant reducerer risikoen for tilbagefald og tidlig død blandt patienter, der har overlevet tarmkræft.
Motion spiller stadig en marginal rolle i det offentlige sundhedstilbud, og der er for lidt systematisk inddragelse af professionelle aktører som personlige trænere og fysioterapeuter i behandlingsforløb. Det er en alvorlig mangel, både fagligt og økonomisk. Manglen sker på bekostning af patienter. En naturlig løsning ville være, at det offentlige sundhedsvæsen kunne henvise til en personlig træner eller fysioterapeut efter endt behandling.
LÆS OGSÅ: Mulighed for hurtig fysioterapi mod betaling vækker bekymring: Risikerer at skabe ulighed i sundhed
Når vi ved, at fysisk aktivitet kan redde liv, hvorfor er der så ikke et langt stærkere offentligt samarbejde med de mange sundhedsprofessionelle private aktører, der har præcis den faglighed, der skal til for at levere individuel, motiverende og sikker træning?
DET HANDLER IKKE BARE om træning. Det handler om målrettet rehabilitering og forebyggelse, hvor dygtige fagfolk såsom Emil, som er personlig træner, kan hjælpe patienter godt videre, så vi minimerer risikoen for, at Anni efter et kræftforløb skal genindlægges. Dygtige specialiserede fagfolk er der nok af, men manglen på en registreringsordning for personlige trænere er med til at spænde ben for at samarbejde med sundhedsvæsenet.
Det omtalte studie dokumenterer, at struktureret, individualiseret motion sænker risikoen for tilbagefald eller død med op til 37 procent. Det er en effekt, som ikke er til at tage fejl af, og som bekræfter vigtigheden i sund livsstil. Ikke kun fordi det er effektivt, men fordi der modsat visse lægemidler ikke er bivirkninger.
En analyse fra Kraka på vegne af Odense Kommune viste tidligere i år, at man i Odense Kommune alene kunne spare op mod 60 millioner kroner årligt på sigt ved at investere tidligere, og mere systematisk i forebyggelse.
Mange sundhedsaktører står klar med behandling og løsninger, der både øger overlevelsen, forbedrer livskvaliteten og mindsker presset på et hårdt belastet sundhedsvæsen. Vi skal ikke opfinde nye systemer, men vi skal bruge de ressourcer, vi allerede har. Det kræver politisk vilje til at nedbryde barrierer for samarbejde, udbrede ordninger, der understøtter tværsektorielt samarbejde.
Hvis motion var en pille, ville den for længst være standard. Lad os gøre det til en velintegreret del af vores behandlings- og sundhedstilbud.
