DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN SKAL STYRKES - og det kræver, at vi lytter til virkeligheden. Når vi skal "styrke det nære sundhedsvæsen" så handler det ikke om endnu et politisk slogan, det handler om mennesker.
Om den ældre borger der bliver udskrevet lidt for hurtigt, om den unge med psykiske udfordringer, der falder mellem to stole, og om medarbejdere, der hver dag løser opgaver på trods af de udfordringer, der er med systemet. Det er deres virkelighed, vi skal tage udgangspunkt i.
Hvordan vil I opfylde forventningerne til de nye sundhedsråd?
2026 markerer starten på et nyt kapitel for det danske sundhedsvæsen. Med etableringen af 17 nye sundhedsråd får vi et styringslag, der skal sikre bedre sammenhæng mellem kommuner og regioner, flere sundhedsydelser tættere på borgerne og en mere koordineret indsats på tværs af sektorer.
Rådene står nu overfor en opgave, der rummer både politiske forventninger og praktiske krav:
- At styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at flere sundhedsydelser kan leveres uden for sygehusene.
- At planlægge og implementere overgangen af opgaver fra kommuner til regioner, herunder forebyggelse, rehabilitering, akutsygepleje og midlertidige sundheds‑ og omsorgstilbud.
- At koordinere ressourcer og indsats på tværs af kommuner og regioner, så borgerne oplever sammenhæng og kontinuitet i deres behandling og forebyggende tilbud.
- At udarbejde lokal sundhedsstrategi og prioritere midler, så de økonomiske ressourcer bruges optimalt til gavn for borgerne.
Derfor har A4 Sundhed spurgt alle formændene for de 17 nye sundhedsråd, hvordan de vil gå til den store opgave, hvordan de vil inddrage lokalsamfundet. Samt hvordan de vil bruge den store pose penge, der følger med rådet.
Hvordan vil I som formænd sikre, at sundhedsrådene lever op til forventningerne om at styrke det nære sundhedsvæsen?
For mig begynder det med at være tæt på praksis. Jeg kommer selv fra akutområdet, hvor man er vant til at forholde sig til patienternes virkelighed og navigere i systemet, og den tilgang er noget af det, som jeg har med ind i sundhedsrådet. Vi skal være dem, der spørger: Hvordan opleves det her i virkeligheden? Og hvad betyder det for borgeren? Hvis vi ikke kan svare på det, så er vi på afveje.
LÆS OGSÅ: Det komplette overblik: Her er alle navnene og detaljerne om medlemmerne af de nye sundhedsråd
Sundhedsrådet skal være et sted, hvor udfordringer bliver løst. Vi skal turde udfordre både regionen og kommunen, når samarbejdet halter, og vi skal huske at holde fast i, at succes ikke måles i møder og Powerpoints, men i bedre forløb for borgerne.
Hvilke konkrete tiltag vil I prioritere for at sikre koordinering mellem kommuner og regioner?
Koordinering lyder meget teknisk, men i praksis handler det om noget mere enkelt. At borgeren ikke skal være projektleder i sit eget sygdomsforløb. Jeg vil gerne sætte en retning, hvor vi blandt andet arbejder for;
- Klare aftaler om udskrivningsforløb. Vi ved alle, hvor sårbart det kan være når en borger overgår fra hospital til kommune. Der skal være en plan, en ansvarlig og en fælles forståelse.
- Fælles faglige standarder. Når vi arbejder forskelligt, kan det ramme borgeren. Vi skal have mere ensartede arbejdsgange - især for de komplekse patienter.
- Tættere samarbejde med de praktiserende læger. De kommer til at spille en endnu større rolle end de allerede gør, det kræver et tæt samarbejde og dialog.
Hvordan vil I bruge jeres økonomiske midler strategisk til at skabe lokal værdi for borgerne?
Jeg ser økonomien som et værktøj, ikke et mål.
Vi skal bruge pengene der, hvor de gør mest gavn for borgerne, og der hvor de aflaster medarbejderne. Derfor er min indstilling blandt andet:
- Investeringer i nære tilbud, der kan forebygge indlæggelser og skabe tryghed i hjemmet.
- Fokus på enkelhed og afbureaukratisering. Hver gang vi fjerner en unødvendig registrering frigiver vi tid til patienten.
Jeg mener også, at vi skal undersøge, hvilke velfungerende projekter der allerede er rundt omkring i landet og lade os inspirere af dem.
Hvordan vil i involvere medarbejdere, borgere og lokale aktører, så beslutningerne afspejler lokale behov og ressourcer?
Det nære sundhedsvæsen kan ikke udvikles bag et mødebord, derfor skal vi også ud, hvor hverdagen foregår.
Vi skal lytte til medarbejderne. De ved præcis, hvor samarbejdet ikke fungerer, og hvor det fungerer. Jeg tror også, de har svar på løsninger til nogle af de udfordringer, der er i samarbejdet.
Tale med borgere og pårørende. Gerne ved at komme rundt på besøg og indgå i dialog.
Frem for alt skal vi skabe en kultur, hvor alle kan sige tingene højt. Hvis vi ikke tør tale om udfordringerne, kan vi heller ikke løse dem.
