2026 MARKERER ET HISTORISK NYBRUD i det danske sundhedsvæsen. For første gang får vi 17 sundhedsråd bestående af både kommunale og regionale politikere.
Det er ikke blot en ny struktur – det er en ny måde at tage ansvar på. Vi får kompetencerne, økonomien og det politiske mandat til at træffe beslutninger, der kan gøre en reel forskel lokalt. Det forpligter.
Hvordan vil I opfylde forventningerne til de nye sundhedsråd?
2026 markerer starten på et nyt kapitel for det danske sundhedsvæsen. Med etableringen af 17 nye sundhedsråd får vi et styringslag, der skal sikre bedre sammenhæng mellem kommuner og regioner, flere sundhedsydelser tættere på borgerne og en mere koordineret indsats på tværs af sektorer.
Rådene står nu overfor en opgave, der rummer både politiske forventninger og praktiske krav:
- At styrke det nære sundhedsvæsen og sikre, at flere sundhedsydelser kan leveres uden for sygehusene.
- At planlægge og implementere overgangen af opgaver fra kommuner til regioner, herunder forebyggelse, rehabilitering, akutsygepleje og midlertidige sundheds‑ og omsorgstilbud.
- At koordinere ressourcer og indsats på tværs af kommuner og regioner, så borgerne oplever sammenhæng og kontinuitet i deres behandling og forebyggende tilbud.
- At udarbejde lokal sundhedsstrategi og prioritere midler, så de økonomiske ressourcer bruges optimalt til gavn for borgerne.
Derfor har A4 Sundhed spurgt alle formændene for de 17 nye sundhedsråd, hvordan de vil gå til den store opgave, hvordan de vil inddrage lokalsamfundet. Samt hvordan de vil bruge den store pose penge, der følger med rådet.
I Danmark har vi et sundhedsvæsen, vi med rette kan være stolte af. Det skal vi huske at sige højt. De dårlige historier fylder ofte mest i medierne, mens de mange tilfredse patienter sjældent finder vej til overskrifterne. Jeg modtager heldigvis jævnligt henvendelser fra borgere, der fortæller, at deres møde med sundhedsvæsenet fungerede langt bedre end sit rygte.
Men vi ved også, at for mange borgere opleves sundhedsvæsenet stadig som noget, der ligger et stykke væk – fysisk, organisatorisk og nogle gange også menneskeligt. Det er netop den udfordring, sundhedsreformen forsøger at tage fat på.
MED REFORMEN TAGER VI et historisk skridt mod et mere nært, mere lige og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Flere opgaver skal løses tættere på borgerens hverdag – i lokale tilbud og i nogle tilfælde helt i borgerens eget hjem. Det gælder forebyggelse, rehabilitering, akutsygepleje og midlertidige sundheds- og omsorgstilbud. Opgaver flyttes, ansvar ændres, og det kræver tæt og tillidsfuldt samarbejde.
LÆS OGSÅ: Det komplette overblik: Her er alle navnene og detaljerne om medlemmerne af de nye sundhedsråd
Som Sundhedsråd får vi en nøglerolle i at omsætte de nationale ambitioner til konkrete løsninger, der giver mening for borgerne i vores område. Vi skal sikre, at overgangen af opgaver fra kommuner til regioner sker klogt og smidigt. Vi skal prioritere midlerne strategisk, så de skaber størst mulig lokal værdi. Og vi skal bryde med den silo-tænkning og det ”abe-skubberi”, som alt for ofte har præget samarbejdet mellem sektorer.
Hvis vi skal lykkes, kræver det, at vi bruger hinandens styrker rigtigt.
Kommunerne har det tætte kendskab til borgernes hverdag, livssituation og lokale fællesskaber. Regionen har den sundhedsfaglige tyngde, specialiseringen og erfaringen med systematisk behandling. Reformens grundidé er enkel: Vi kan ikke lykkes hver for sig – kun sammen.
DERFOR VIL JEG PRIORITERE tre ting.
For det første: Styrket koordinering omkring borgere med kronisk sygdom og mennesker med psykiske lidelser. Det er her, manglende sammenhæng mærkes tydeligst. Én samlet plan og fælles ansvar skal være normen og ikke undtagelsen.
For det andet: Investering i forebyggelse og tidlig indsats. Ulighed i sundhed starter tidligt og forstærkes gennem livet. Hvis vi bruger vores midler klogt, skal de sættes ind dér, hvor de forebygger indlæggelser og forværring og ikke kun dér, hvor skaden allerede er sket.
For det tredje: Reel inddragelse af medarbejdere, borgere og lokale aktører. De bedste løsninger udvikles ikke bag lukkede døre. De skabes i dialog med dem, der hver dag arbejder i sundhedsvæsenet, og dem, der bruger det. Vores lokale sundhedsstrategi skal afspejle lokale behov – ikke blot nationale ambitioner.
Forventningerne til sundhedsrådene er store. Det skal de være. Men med det nye fælles politiske ansvar har vi også en historisk mulighed: at sige farvel til systemgrænser og goddag til nærhed, lighed og sammenhæng.
Det er den mulighed, vi skal gribe – til gavn for patienterne og borgerne.
