Handicapråd i udspil: For få starter på FGU, og rammerne omkring ungdomsuddannelser er ikke på plads

Det går den helt forkerte vej med at sikre lige muligheder for uddannelse til unge med handicap.

Det konkluderer Det Centrale Handicapråd (DCH), der et uafhængigt råd under Social, Bolig– og Ældreministeriet.

Rådet henviser til, at uddannelsesgabet mellem dem med og uden handicap, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, ifølge de seneste tal fra Institut for Menneskerettigheders Handicapbarometer er vokset med otte procentpoint fra 2012 til 2020. Samtidig har 40 procent af de unge uden job eller uddannelse ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd et handicap.

For at vende udviklen har DCH udarbejdet et nyt uddannelsespolitisk udspil med anbefalinger til at sikre lige muligheder for uddannelse for unge med eller uden handicap. 

”Vi har alt for længe vidst, at unge med handicap sakker bagud, når det kommer til at gennemføre uddannelse. Lige nu ser vi politisk vilje til at skabe ændringer i uddannelsessystemet – og i den sammenhæng vil vi gerne gøre opmærksom på, at det er nødvendigt at indtænke støtte og fleksibilitet,” siger formand for DCH Mogens Lindhard til A4 Uddannelse. 

DCH peger blandt andet på, at rammerne skal være på plads, for at de unge i målgruppen skal kunne gå på den forberedende grunduddannelse (FGU). 

Der skal ifølge DCH blandt andet ses på visitering, idet den kommunale ungeindsats (KUI) ikke har tilstrækkelig indsigt i de unges situation og uddannelsens muligheder. 

DCH efterlyser af den grund, at kendskabet til FGU udbredes blandt relevante unge med handicap og ikke mindst lærere og vejledere - særligt hos KUI. Her peger Mogens Lindhard på, at bedre samarbejde mellem parterne vil være en af løsningerne. 

”Det er vigtigt, at KUI taler med den unge om uddannelsesmuligheder og støttebehov – og det er vigtigt, at der er en overlevering mellem KUI og uddannelsesinstitutionen. I det hele taget er kommunikationen vigtig - også om for eksempel frafaldstruede elever. Desuden er det vigtigt, at både kommune og uddannelsesinstitution har mulighed for at indhente relevant viden om støttemuligheder og om specifikke handicap,” siger Mogens Lindhard. 

En anden løsning på at udbrede kendskabet til FGU er ifølge DCH, at den bliver FGU del af brobygningsprogrammet i grundskolen, hvor relevante elever kan snuse til forskellige uddannelsestilbud, når de skal vælge uddannelse efter 9. klasse. Det er nemlig ikke muligt at komme i brobygning på FGU i dag, idet det ikke er en ungdomsuddannelse. 

Et andet problem, som DCH fremhæver, er, at de unge med handicap, der bliver optaget på FGU, ikke får tilstrækkelig specialpædagogisk støtte (SPS).

DCH anbefaler derfor, at unge med handicap skal tildeles SPS på FGU på samme vilkår som på andre uddannelser. Sideløbende bør FGU's elevtaxameter ifølge DCH kigges igennem, så elevernes behov ikke bliver en økonomisk barriere. 

”Vi håber selvfølgelig på, at taxametersystemet kan afspejle de reelle omkostninger, når der skal ydes støtte til en studerende. Mulighed for at benytte SPS samt mere fleksibilitet er forudsætninger for, at flere unge med handicap kan gennemføre FGU,” siger formanden for DCH. 

Erhvervsskoler skal tage større ansvar

Heller ikke på erhvervsskolerne er rammerne på plads for elever med handicap, mener DCH.

Erhvervsskolerne løfter nemlig ikke deres pligt ifølge en undersøgelse fra Rigsrevisionen fra 2020 til at vurdere unges - herunder unge med handicaps - behov for vejledning og støtte, men vurderer kun 16 procent af sagerne med unge med handicap. Og af dem er det blot halvdelen af sagerne, der bevilges støtte til i form af mentorer, psykologhjælp, lektiehjælp eller lignende. 

DCH anbefaler derfor, at myndighederne i højere grad skal sikre, at både kommunerne og uddannelsesinstitutionerne lever op til deres ansvar - også for at forebygge frafald.

"Et uddannelsesløft af bare en procent af unge med et psykisk eller kognitivt handicap vil generere mere end 1,2 milliarder kroner. Hvis vi formår at løfte ti procent af gruppen bare et enkelt uddannelsesniveau, er den samfundsøkonomiske gevinst på over 12 milliarder - det er endda tal som er korrigeret for støtte og fleksibilitet hos unge med handicap. Det er jo en kæmpe samfundsøkonomisk gevinst, vi går glip af ved ikke at prioritere den her gruppe,” påpeger Mogens Lindhard.

Derudover er der ifølge DCH en stor andel af de unge med handicap, der ikke kender til muligheden for vejledning om støtte og dispensation.

Brugen af én gennemgående kontaktperson, som den unge med handicap får tildelt af KUI i overgangen til en erhvervsuddannelse, bør derfor styrkes. Og mulighederne for at fastholde kontaktpersonen hele vejen igennem ungdomsuddannelsen bør ligeledes undersøges, anbefaler DCH. 

Omstrukturer handicaptillægget

For at give alle unge med handicap lige muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse bør handicaptillægget endvidere omstruktureres. 

Det skal understøtte mere hensigtsmæssige uddannelsesforløb.

Det bør desuden overvejes, om det skal være muligt for personer over 18 år at få handicaptillæg på ungdomsuddannelser, hvor man ikke nu kan få tillægget, foreslår DCH i sit udspil. 

Samtidig mener DCH, at det skal være muligt for studerende med handicap at sætte handicaptillægget på pause i perioder, hvor den studerende har studiejob eller lønnet praktik. 

Det vil ifølge DCH give unge med handicap mulighed for at opbygge relevant erhvervserfaring, som vil styrke chancerne for beskæftigelse efter endt uddannelse. 

70 procent af danskere med handicap i alderen 30 til 40 år gennemførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2020. Det tilsvarende tal for personer uden handicap var 88 procent, viser de seneste tal fra Institut for Menneskerettigheders Handicapbarometer.