A4 Uddannelse
Køb abonnement

AMU-skole frikøber erfaren konsulent fra erhvervsskoleforening som midlertidig direktør

3. december 2025 kl. 9.00
Lone Hansen bliver midlertidig direktør på AMU-Fyn. | Foto: DEG
AMU-Fyn har fundet en midlertidig direktør hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

 AMU-Fyn står uden direktør, efter direktør Lars Thore Jensen valgte at opsige sin stilling.

Nu har bestyrelsen på AMU-skolen frikøbt analysekonsulent fra Danske Erhvervsskoler og-Gymnasier (DEG) Lone Hansen som midlertidig direktør foreløbigt frem til februar. 

Det skriver DEG i en pressemeddelelse

LÆS OGSÅ: AMU-direktør stopper af en særlig grund

Lone Hansen kommer til at bistå bestyrelsen ved AMU-Fyn med at udarbejde en handlingsplan for genopretning af et økonomisk og organisatorisk bæredygtigt grundlag for AMU-Fyns fremtidige udbud af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser, står der i pressemeddelelsen. 

Hun har tidligere været rektor for FGU Hovedstaden, næstformand i FGU Danmarks direktør- og rektorkollegium, direktør for TEC og kontorchef i Undervisningsministeriet.

Mere fra A4 Uddannelse

GDPR