
Erhvervsakademi SydVest har fået ny næstformand. | Foto: EASV
Senior director hos Blue Power Partners John Sørensen er valgt som ny næstformand i bestyrelsen for Erhvervsakademi SydVest.
John Sørensen, som er senior director hos konsulentvirksomheden Blue Power Partners, tiltræder som ny næstformand i bestyrelsen for Erhvervsakademi SydVest.
Det skriver erhvervsakademiet i en pressemeddelelse.
Han har tidligere haft ledende stillinger hos Rambøll og været med til at drive udviklingen af innovative løsninger inden for Power-to-X, vindenergi og andre grønne teknologier.