DEN FORBEREDENDE GRUNDUDDANNELSE (FGU) spiller ind i både den ny EPX-uddannelse samt trivselsdebatten og med god grund: På den lange vej hen mod etableringen af den ny EPX-uddannelse bør FGU’s erfaringer med at lykkedes med de ’blandede lærerværelser’ have fokus.
Og selvom trivselsdebatten favner bredere, så er det en særlig opgave og målsætning på FGU, fordi vi har en stor del af de elever, der har slået sig på skolesystemet, før de kommer til os. Her tales blandt andet om relationskompetente lærere, der har blik for mere end blot det faglige.
For mig at se er grundlæggende pointe i begge temaer et særligt læringssyn.
På FGU har vi unge, der kommer med afbrudte skoleforløb og lavt selvværd. Alligevel oplever mange af dem for første gang at være en del af et fællesskab – både fagligt og socialt. Og de oplever også at lære noget og at ville noget. Det sker ikke af sig selv. Det sker, fordi vi arbejder målrettet med at skabe læringsmiljøer, hvor det ikke blot handler om den enkeltes præstation, men hvor der er plads til forskellighed, og hvor det at være en del af noget større, er en del af læringen i sig selv.
LÆS OGSÅ: Se listen: På disse 10 uddannelsesinstitutioner har EUD-eleverne højest trivsel
Det er også mødet med et andet læringssyn med konkrete opgaver, og hvor læring forstås som en social praksis, der knytter an til fænomener som erfaring, krop, fællesskab og mening. Her adskiller vi os fra den altdominerende tendens i det øvrige skolesystem, hvor læring styres af fælles mål, der vægter output højere end indhold og individet over fællesskabet.
Det resulterer typisk i, at fagligt arbejde i sidste ende bliver noget individuelt og resultatorienteret, mens fællesskabet primært bliver noget socialt. For unge, der ikke er socialt stærke, eller som har svært ved at afkode gruppens normer og hierarkier, bliver skolen hurtigt et utrygt sted.
På FGU er idealet et andet. Her er forskellighed en fordel - også i forhold til fagligt niveau. Forskellighederne åbner op for at skabe et fagligt fællesskab med sidemandsoplæring, hvor den erfarne elev kan støtte den mindre erfarne elev. Eleverne lærer dermed ikke kun fagligt – de lærer også at tage ansvar, samarbejde, justere sig ind i forhold til andre.
LÆS OGSÅ: Forskning indikerer: Trivsel hos EUD-elever hænger mere sammen med fag end skole
Udover at åbne for reel deltagelse i et fællesskab samt for både faglig, social og personlig læring, så har det også den styrke, at det i højere grad afspejler den virkelighed, eleverne skal ud i bagefter. For det er jo sådan, langt de fleste arbejdspladser fungerer!
Når det handler om, hvordan FGU’s erfaringer kan spille ind i etableringen af EPX, så er de blandede lærerværelser afgørende, men forud går en vigtig debat om læringssyn og fællesskaber i en ny EPX. Man kunne indvende, at det er givet med den praktiske retning, der er tegnet for EPX’en. Jeg er selv stor tilhænger af, at praksisbaseret undervisning får en reel anerkendelse i vores skolesystem, men det er ikke gjort med praksis. For det handler ikke kun om, at eleverne skal lave noget ’med hænderne’. Det handler om at tænke læring som noget, der ikke kun foregår i individet, men mellem mennesker - i opgaver, i erfaringer og i fællesskaber. Og her har vi på FGU gjort os erfaringer, der er relevante både med henblik på EPX og i en bredere kontekst.
