
Aarhus Business College har udpeget Hans Henning Nielsen som ny direktør.
Det skriver erhvervsskolen i en pressemeddelelse.
Hans Henning Nielsen har været ansat i den øverste ledelse i mere end ti år. Han kommer fra en stilling som undervisningsdirektør, men har været konstitueret som skolens øverste direktør siden 2025. Nu har bestyrelsen valgt at udpege ham som direktør.
Hans Henning Nielsen ser vigtige opgaver foran sig, og fremhæver særligt reformer på uddannelsesområdet.
"Vi ser den igangværende EPX-reform som en vigtig milepæl, og vi vil arbejde målrettet for at gøre den til en succes," siger han i pressemeddelelsen.

















