
FGU Trekanten har konstitueret Johan Linde som kvalitets- og udviklingschef. Det fremgår af en pressemeddelelse, som institutionen har sendt ud.
Stillingen er en ny, tidsbegrænset rolle, der er blevet oprettet på baggrund af sygdom i ledelsen, siger direktør Leif Rye Hauerslev i pressemeddelelsen.
"Vi er i den uheldige situation, at vores vicedirektør desværre er sygemeldt, og derfor har vi besluttet, at en del af hans opgaveportefølje gøres midlertidigt til et selvstændigt chefområde,” siger han.
Johan Linde har siden december 2023 været ansat som konsulent hos FGU Trekantens udviklingsafdeling.
Tidligere har han været konsulent hos Børne- og Undervisningsministeriet i FGU-sekretariatet.
Johan Linde bestrider den tidsbegrænsede stilling fra den 15. september til den 31. december 2025.