pripriFRA DETTE SKOLEÅRS START kom seksualundervisning på skemaet i gymnasiet. Ikke som selvstændigt fag med en fast afmålt timeramme og en læreplan, men som et tværgående obligatorisk tema, der skal inddrages der, hvor det giver mening og er relevant i undervisningen.
Det var i høj grad elevernes fortjeneste. Mange demonstrerede rundt om i landet for en seksualundervisning med mulighed for at opnå og udveksle viden om seksuel sundhed og trivsel. Emner som for eksempel samtykke, grænsesætning digitalt på sociale medier og fysisk i mødet med andre, identitet, seksualitet, kropsopfattelse med videre skulle inddrages i undervisningen.
Formålet med seksualundervisningen i gymnasiet er at give unge viden om sex og samvær, så de ud fra en rummelig og tolerant forståelse kan træffe velovervejede valg med respekt for egne og andres grænser.
Det er her essentielt, at lærere ikke får oplevelsen af, at seksualundervisningen er endnu et emne, der bliver presset ned over dem i en i forvejen tætpakket arbejdsplan
Tomas Kepler, fmd.for Gymnasieskolernes Lærerforening, og Lucas Westphal, fmd. for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
For mange lærere er den obligatoriske seksualundervisning en udfordrende nyskabelse i gymnasiet, der volder vanskeligheder. Emnet er følsomt, og lærerne mangler typisk de faglige kompetencer og er ikke udstyret med for eksempel vejledninger om, hvordan man i forskellige fag kan planlægge undervisningen og arbejdet med så komplekst et område som seksualundervisning.
Derfor har flere gymnasier i den første fase ofte tyet til at inddrage eksterne undervisere i form af repræsentanter fra Sex & Samfund, som har vægtige erfaringer med at undervise unge inden for en bred pallette af tematikker på seksualområdet.
Det har fungeret godt, men vi er opmærksomme på, at flere elever efterlyser, at seksualundervisningen bliver trukket ind i klasselokalet og varetaget løbende af egne lærere, der fagligt er klædt på til opgaven og er på omgangshøjde med den udviklende dynamik og de nutidige problemstillinger, der karakteriserer ungdomsmiljøet og seksualområdet, og som optager de unge.
Undervisningsministeriet lancerer nyskabende initiativer
Et skridt i den rigtige retning tog Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meget rammende i uge ”sex”. Her lanceredes et større og målrettet inspirationsmateriale til, hvordan man på de forskellige gymnasieuddannelser – HHX, HTX, STX og HF - kan arbejde med seksualundervisning.
En vigtig pointe i det samlede materiale er, at seksualundervisningen skal holdes fri for personlige erfaringer for at undgå, at lærere og elever føler sig pressede til at dele ud af sig selv eller kommer ufrivilligt i centrum for en uønsket personfikseret debat.
Derfor bør ”undervisningen tage afsæt i et fælles tredje, eksempelvis en tekst, en film, en case, rollespil eller andet”, understreger Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Involver alle parter på skolen
Et godt inspirationsmateriale er vigtigt, men kan ikke stå alene. Her et lille halvt år efter indførelsen af obligatorisk seksualundervisning i gymnasiet står vi stadig med en række ubesvarede spørgsmål.
Helt grundlæggende ved vi ikke, hvad der reelt skal til, for at en skole for eksempel kan sige, at vi med vores indsats har opfyldt lovens krav til den obligatoriske seksualundervisning.
Den enkelte skole har frihed til selv at tilrettelægge undervisningen, så den passer til lokale forhold. Omfanget af undervisningen skal matche mulighederne for, at eleverne får god tid til at opnå indsigt i emner og reflektere kritisk over dem, men hvad det mere præcist betyder, står hen i det uvisse.
Set fra vores perspektiv er det derfor oplagt at opfordre til, at skolerne tager afsæt i inspirationsmaterialet og samler repræsentanter for elever, lærere og ledelse til drøftelser af, hvordan skolen i et fælles samarbejde kan arbejde meningsfuldt med seksualundervisning.
I den forbindelse er det værd at være opmærksom på, at i modsætning til flere øvrige tværgående kompetencer i gymnasiet adskiller seksualområdet sig ved at være noget personligt, sårbart og privat. Både for elever og lærere.
Seksualundervisning er vigtig for alle unge. Derfor er det en stor fejl, at undervisningen ikke omfatter unge på EUX og erhvervsuddannelserne. Det skal ændres hurtigst muligtTomas Kepler, fmd.for Gymnasieskolernes Lærerforening, og Lucas Westphal, fmd. for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Den udfordring skal der tages særligt hånd om, og derfor er det væsentligt, at seksualundervisningen ofres opmærksomhed på skolerne i en indsats, der aktivt involverer og respekterer alle parters ønsker og grænser.
Det er her essentielt, at lærere ikke får oplevelsen af, at seksualundervisningen er endnu et emne, der bliver presset ned over dem i en i forvejen tætpakket arbejdsplan.
Seksualundervisningen skal bygge på et frivillighedsprincip i lærerkollegiet og kan med fordel varetages af en gruppe primusmotorer, der selv ønsker at blive klædt på til opgaven ud fra lokalt fastsatte kvalitetskriterier. Indsatsen skal baseres på tillid og respekt for, at det er et svært og følsomt emne at involvere sig i.
Som led i drøftelserne på skolerne bør det også tematiseres, hvordan eleverne kan få medindflydelse på undervisningen og møde området fra flere perspektiver (fag) og eventuelt gennem flere tilrettelæggelsesformer (undervisning i de enkelte fag, flerfaglige forløb og temadage).
Elevinddragelsen og dialogen med lærere og ledelse er afgørende for blandt andet at dæmme op for potentielle generationskløfter i seksualundervisningen, der for eksempel let kan opstå ved, at lærere og elever går skævt af hinanden i prioriteringer inden for området.
Endelig er det afgørende for os at understrege, at seksualundervisning er vigtig for alle unge. Derfor er det en stor fejl, at undervisningen ikke omfatter unge på EUX og erhvervsuddannelserne (EUD). Det skal ændres hurtigst muligt.
