Se listen: Tesfaye starter bogklub med kendt rapper og tidligere statsminister

20240606-212105-7-1920x1279web
Benjamin Hav vil opfordrer gymnasieelever til at læse Christina Hagen. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) mener, at gymnasieelever skal læse flere værker af kvindelige forfattere. Derfor starter han ny bogklub med prominente navne.

Bogklubben ‘Vi læser kvinder’, hvor bl.a. Benjamin Hav, Helle Thorning-Scmidt og Guldimund medvirker, skal i en ny indsats motivere gymnasieelever til at læse flere bøger af kvindelige forfattere.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Mattias Tesfayes (S) bogklub, hvor han har inviteret ti kendte danskere til at udvælge et værk af en kvindelig forfatter, er en kritik af gymnasiernes kanonliste. De 14 kanonforfattere, som er obligatoriske for gymnasieelever at læse, præsenterer i dag nemlig kun én kvinde.

”Når jeg kigger på den nuværende kanonliste, synes jeg, at det ser skævt ud. Den har eksisteret i snart 20 år, og det er svært at forklare, hvorfor kun en enkelt ud af mange fremragende kvindelige, danske forfattere har fået en plads. Men vi kan ikke ændre kanonen fra den ene dag til den anden,” lyder det fra Mattias Tesfaye i pressemeddelelsen. 

Indsatsen har derfor til formål at sætte fokus på dansk litteratur af kvinder ved at fremhæve ti kendte danskeres anbefalinger samt Tesfayes egen anbefaling.

Her kan du se hele bogklubbens medlemmer og deres anbefalinger:

  • Musiker og rapper Benjamin Hav anbefaler Pow Pow Pow af Christina Hagen
  • Historiker og forfatter Gry Jexen anbefaler Marble af Amalie Smith
  • Forbrugerekspert Anne Glad anbefaler Grundtvig er død af Laura Ringo
  • Sanger Asger Nordtorp Pedersen (Guldimund) anbefaler Tænk ikke på mig af Vilma Sandnes Johansson
  • Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt anbefaler Den erotiske hamster af Thit Jensen
  • Litteraturkritiker og anmelder Nazila Kivi anbefaler Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage af Naja Marie Aidt
  • Filminstruktør Anna Emma Haudal anbefaler Animal af Alexandra Moltke Johansen
  • Filminstruktør Jonas Risvig anbefaler Milo og Molly er ikke kærester af Tone Ottilie
  • Forfatter Caspar Eric anbefaler Alfabet af Inger Christensen
  • Radio- og podcastvært Line Kirsten Nikolajsen anbefaler Samlede digte af Tove Ditlevsen
  • Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye anbefaler Rødby-Puttgarden af Helle Helle
     
GDPR