Den unge Bertel Haarder var stærkt skeptisk - nu omfavner han fagbevægelsen

Efter mere end 40 år på Slotsholmen meddelte Folketingets nestor, Bertel Haarder (V), tidligere i år, at hans tid på Christiansborg slutter efter denne valgperiode.

76-årige Haarder har været minister i sammenlagt 22 år. I de år har Haarder fordelt på fire årtier været minister under tre statsministre. Og tiden i regering har lært ham at omfavne fagbevægelsen.

- Det kan godt være, at jeg engang i min pure ungdom var stærkt skeptisk over for især nogle fagforeninger. Men som minister lærte jeg at værdsætte fagbevægelsen. Værdsætte, at der var nogle, man kunne tale med, som kunne give gode råd, og som også kunne sikre opbakning til beslutninger, fortæller Bertel Haarder til A4 Overenskomst.

- Jeg er bestemt ikke én, der foragter fagbevægelsen. Overhovedet ikke. Det har jeg måske været, men 22 år som minister gjorde mig klogere, tilføjer Bertel Haarder.

Gennem årene har den erfarne politiker derfor også fulgt de traditionelle fagforeningers medlemstilbagegang på tætteste hold. Alligevel mener han ikke, at fagbevægelsen skal fortvivle.

Bertel Haarder sammenligner tilbagegangen med den, de politiske partier også har oplevet gennem årene. Han mener, at det blandt andet skyldes den tid, vi lever i.

- Der er så mange andre fællesskaber, som man kan være en del af i dag. Derfor tror jeg også, at det bliver svært at vende udviklingen. Men er man bekymret, kan man jo bare se på andre lande, hvor de har større problemer med medlemsflugt.

Er der ikke noget, fagbevægelsen kan gøre for at vende udviklingen?

- Der er kun én løsning. Det handler om, at man bliver ved med at gøre sig relevant for medlemmerne. Det gælder kort sagt om at være aktiv, når det gælder medlemmernes interesser i bred forstand, mener Bertel Haarder.

Hård retorik over for “de gule” er ikke klogt

Mens tal fra Danmarks Statistik for nyligt viste, at der også sidste år kom færre kontingentkroner i kassen hos flere af de store forbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), gik flere af de såkaldte gule fagforeninger frem.

Netop konkurrencen mellem den traditionelle fagbevægelse og de gule har ført til, at de gamle forbund er begyndt at bruge mere offensive metoder. Og i nogle tilfælde er man gået for langt, mener Bertel Haarder.

- Fagbevægelsen bør ikke være aggressive over for dem, som har valgt et alternativ. I dag er der så mange, som ikke er medlem af den traditionelle fagbevægelse, at man ikke længere kan true sig til at få folk til at melde sig ind. Man er nødt til at lokke og argumentere. Man kan ikke true sig til noget som helst, fastslår Bertel Haarder.

Politikeren tænker specielt på nogle aktioner fra 3F, som han finder ukloge. Det har ikke bare givet fagforeningen et dårligt image, det har ifølge Haarder givet hele fagbevægelsen et dårligt ry.

Bertel Haarder mener i det hele taget ikke, at det gavner den traditionelle fagbevægelse, at retorikken mod de gule fagforeninger ofte foregår i en hård tone.

Han nævner eksempelvis sin kollega i Folketinget, SFs politiske ordfører Karsten Hønge, som i juni kaldte de gule fagforeninger for både nasserøve, mosegrise og borebiller.

- Man skal i hvert fald ikke gøre som Karsten Hønge. Svaret på hans kraftudtryk blev, at han blev spurgt, om han dermed kalder halvdelen af danskerne for mosegrise og undergravende orme, siger Bertel Haarder.

Den tidligere minister henviser til, at næsten halvdelen af den danske arbejdsstyrke ikke er medlem af en traditionel fagforening.

- Jeg tror i det hele taget, at det er klogt at være meget udadvendt og serviceorienteret, tilføjer Bertel Haarder.

Aktivister blander sig i overenskomstforhandlinger

De seneste offentlige overenskomstforhandlinger har vist, at lønkampen ikke længere alene styres fra fagforbundenes øverste geledder.

Sociale medier bliver gang på gang nævnt, når det skal forklares, hvorfor sygeplejerskerne to gange forkastede et forhandlingsresultat, som Dansk Sygeplejeråds top ellers havde blåstemplet. Nej-kampagnen er i høj grad foregået i Facebook-grupper.

Bertel Haarder mener, at det har været en værdifuld erfaring for fagbevægelsen.

- Det er uden tvivl noget, som især nogle fagforeninger må tage bestik af. Der findes grupper, der fører kampagne uden om fagforeningerne via sociale medier. Det samme oplever vi i de politiske partier. Folk kan tage sagen i egen hånd i en grad, som vi ikke har været vant til tidligere. Det landskab må fagbevægelsen også operere i, ganske som partierne, fortæller han.

Socialdemokraterne kunne finde på at drille

Bertel Haarder har gennem årene haft en stribe ministerposter, hvor han har skabt tillidsfulde bånd til mange fagformænd med stærke bånd til Socialdemokratiet.

Han indledte sin karriere som minister i 1982, hvor han blev valgt til undervisningsminister. En post, han beholdt de næste ti år.

- Dengang ville socialdemokraterne sommetider gerne drille os. Men en fagforening vil ikke drille, den vil have resultater, og så er det jo meget nemmere at tale sammen, fortæller Bertel Haarder.

- Jeg husker engang, hvor Svend Auken havde sikret et resultat, som jeg var meget imod. Så ringede formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, og det første han sagde på klingende fynsk var, at det var sgu noget lort, griner Bertel Haarder.

- Det siger lidt om, at der var et tillidsforhold mellem ham og mig, og at socialdemokraterne nok havde været i drillehumør

Haarder førte Rexona-politik

Det var ikke alene socialdemokrater, der kunne finde på at drille den mangeårige Venstre-politiker. Bertel Haarder husker også, hvordan hans politik blev kritiseret af fagbevægelsen.

- Gymnasielærerne førte kampagne mod mig, fordi jeg havde tilladt ekstra stole ind i klasserne. Der kom flere elever, uden at vi fik flere penge, og så måtte der jo flere elever i klasserne. Det kaldte de Rexona-politik. Firmaet reklamerede jo med, at “Der er altid plads til én til, der bruger Rexona”.

- Så skrev jeg en sang om Rexona, som blev sunget på gymnasielærernes kongres. Det havde vi meget sjov med, griner Bertel Haarder.