Trods fremstrakt hånd fra regeringen: HK frygter, at offentligt lønløft vil føre til afskedigelser af medlemmer
Regeringen er kommet kommunerne til undsætning ovenpå sidste uges kommunalpolitiske topmøde i Aalborg.
Her lovede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil hjælpe både kommuner og regioner med at nå det sparekrav på administration, som der lægges op til i regeringsgrundlaget.
"Vi vil lægge op til et flerårigt samarbejdsprogram mellem regeringen, kommuner og regioner. Med det formål at nedbringe udgifterne til administration og friholde den borgernære velfærd. For vi vil gerne drøfte med jer, hvad vi kan gøre for at bidrage," lød det fra statsministeren på talerstolen til topmødet.
Sparekravet på tre milliarder skal finansiere Socialdemokratiets helt centrale valgløfte: Et lønløft til de ansatte i den offentlige sektor på - ligeledes - tre milliarder frem mod 2030.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
I regeringsgrundlaget har SVM-regeringen afsat en ekstraordinær ramme på en milliarder kroner i 2024, der skal stige til tre milliarder kroner frem mod 2030, hvilket skal sikre et lønløft for de ansatte i den offentlige sektor.
Hvordan pengene skal udmøntes bliver besluttet under kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Pengene til lønløftet i det offentlige skal findes ved at spare på udgifterne til administration i kommuner og regioner.
Fortsat bekymring hos HK
Statsministerens udmelding har fået en varm modtagelse i KL, som hæfter sig ved, at staten og centraladministrationen ligeledes skal spare på administrationen.
Formand for HK Kommunal, Lene Roed, hilser også Mette Frederiksens fremstrakte hånd velkommen, men er alligevel kritisk overfor regeringens spareplaner, og hun er overbevist om, at sparekravet vil føre til afskedigelser af HK-medlemmer.
"Udgangspunktet er jo, at det er dybt problematisk,” lyder det fra Lene Roed.
Den store knast for HK er, at lønløftet på de tre milliarder ikke er ‘nye penge’, men er penge, som allerede er en del af det kommunale og regionale lønbudget. Lønløftet finansieres med andre ord gennem en omfordeling af eksisterende lønkroner.
Derfor er det altså bl.a. HK-medlemmer, der skal betale for en lønstigning til eksempelvis sygeplejersker, sosu’er eller pædagoger, frygter HK-formanden.
"Med den løsning, der ligger på nuværende tidspunkt, kommer man jo ikke bare til at lade hunden spise af sin egen hale. Man lader jo også andre spise af hundens hale. Det er problematisk, at det er inden for FH-familien, at nogle faglige grupper skal ende ud med deciderede afskedigelser for, at andre grupper i familien kan få mere i løn,” siger Lene Roed.
Udover afskedigelser blandt hendes medlemmer vil planerne også medføre en dårligere service og forringelser af velfærdsydelser for borgerne, vurderer hun.
"Vi er jo i høj grad også med til i dagligdagen at yde velfærd over for borgerne,” siger Lene Roed, der understreger, at den bagvedliggende administration, hendes medlemmer udfører, er en forudsætning for, at den nære velfærd kan fungere.
KL-formand vil holde regeringen op på dens ord
Forud for topmødet havde formand for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), tordnet mod regeringens planer om administrationsbesparelser i kommunerne, da han mente, at staten burde feje for egen dør. Nye tal viser nemlig, at der er kommet 40 procent flere ansatte i statents styrelser de sidste fem år.
Men ovenpå Mette Frederiksens tale ved topmødet, hvor hun dels lovede, at også statens administration skal indskrænkes, og dels at man fra regeringens side vil hjælpe kommunerne med at komme i mål med besparelserne, er han mere positiv.
“Det er rigtig mange penge, men forudsætningen for at frigøre administrative ressourcer er, at Christiansborg er villige til at fjerne regler og bureaukrati, som vi er pålagt at administrere. Og vi fik tilsagn om, at regeringen er klar over, at de driver omkostningerne i kommunerne. Nu skal vi den anden vej og vi vil holde dem op på det,” lyder det fra Martin Damm.
KL-formanden er mere optimistisk efter topmødet, men kan stadig ikke afvise, at det ender med afskedigelser af ansatte i de administrative opgaver.
Hvordan pengene til det offentlige lønløft skal udmøntes, bliver besluttet under kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Det er endnu uvist, hvornår regeringen indkalder til forhandlingerne.