Selvransagelse i fagtoppen: Det vil de gøre anderledes ved OK20

Dette interview blev bragt første gang i starten af december. A4 Arbejdsliv genpublicerer artiklen i forbindelse med, at forhandlingerne på industriens område indledes onsdag 8. januar. Dette er anden del af et stort interview med CO-industris to topforhandlere, Claus Jensen og Mads Andersen, forud for overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Første del kan læses her.

De seneste overenskomstforhandlinger på det private område vil blandt andet blive husket for den markante modstand i store dele af fagbevægelsen.

Selvom 56,5 pct. af medlemmerne endte med at stemme ja til den endelige aftale, så dækkede resultatet over massiv modstand fra medlemmerne i 3F, Fødevareforbundet NFF, Jernbaneforbundet og Malerforbundet.

Især modstanden i 3F var indædt. Her gik specielt 3F’s Byggegruppe og Transportgruppen på barrikaderne med en nej-kampagne, der truede med at sende landet ud i en storkonflikt.

LÆS OGSÅ: Fagtop inden OK-forhandlinger: Nu skal arbejdsgiverne levere

Modstanden skyldtes primært den såkaldte 42 timers-bestemmelse, som giver arbejdsgiverne ret til at varsle overarbejde på op til fem timer om ugen, altså en arbejdsuge på 42 timer, der så efterfølgende skal afspadseres. Den mulighed har arbejdsgiverne i industrien haft i en del år, men aldrig tidligere i byggeriet.

Utilfredsheden handlede også om, at man ikke mente, at OK17 gjorde nok for at imødegå social dumping, som især er et problem inden for netop bygge- og transportbranchen.

Ikke haft nogle sager

De to topforhandlere på lønmodtagersiden, Claus Jensen (CJ), formand for CO-industri, og Mads Andersen (MA), næstformand i CO-industri, er ærgerlige over, at det resultat, de havde forhandlet hjem til medlemmerne, endte med at skabe så megen ballade.

Claus Jensen, mener du, at der var nogen, der manipulerede med det, der reelt stod i aftalen?

CJ: - Vi har jo ikke haft én eneste sag på det i snart tre år. Og ifølge nej-kampagnen ville det blive det største problem, som man nærmest kunne forestille sig. Så er det da lidt mærkeligt, at der overhovedet ikke har været nogen sager.

Havde ikke set det komme

Set i bakspejlet er de to topforhandleres fælles bud på en forklaring på utilfredsheden i 2017, at nejsiden havde held med at undertrykke fakta til fordel for følelser og klassekamp.

MA: - Vi havde svært ved at komme ud til det enkelte medlem med sandheden om overenskomstresultatet. Det er det, vi prøver på at rette op på denne gang ved at lave hjemmesiden ’OK Fakta’.

Kom det bag på jer, at der var den modstand, efter at I kom ud med et resultat, som I på mange måder kunne stå på mål for?

CJ: - Der var jo ikke nogen modstand, da vi kom ud med det – den startede jo først omkring en måned senere – efter normallønsgennembruddet. Før det oplevede vi ikke en hel masse halløj.

MA: - Der var heller ingen modstand hos de tusindvis af tillids- og afdelingsrepræsentanter, som jeg mødte rundt omkring. De havde fuld forståelse for de begrænsninger, vi havde lavet, kontra det arbejdsgiverne gerne ville have. Men så starter den her nej-kampagne, og så tror jeg bare, at budskabet om, hvad sandheden var, ikke kom langt nok ud.

Kunne I have forudset, at det med, at arbejdsgivere kunne beordre overarbejde, ville give så stor modstand?

CJ: - Det kunne de jo allerede i industriens overenskomst, før vi gik ind til forhandlingsbordet. Det har de kunnet gøre i mange år. Vi skabte en mulighed for, at arbejdsgiverne kan beordre overarbejde på 42 timer i nogle uger og mindre i nogle andre, for det skulle jo passe med 37 timer i snit. Det skulle man gøre et år ud i fremtiden, men det er fuldstændig samme betaling, som hvis arbejdsgiveren siger: ’Du skal arbejde over i eftermiddag’. At det så skulle være et problem – det må jeg indrømme, at det havde jeg sgu ikke forudset.

Hjemmeside med fakta

Hvad vil I gøre anderledes denne gang?

MA: - Denne gang har vi lanceret vores hjemmeside OK Fakta og også en Facebook-side, og vores forhåbninger er selvfølgelig, at vi når ud til medlemmerne med de faktuelle ting. Der er et tidsmæssigt hul fra minimallønsforliget er på plads, til normallønsforliget er det. I de tre-fire uger, det varer, er der mange, der begynder at mene noget om forliget. Så selvom vi når ud til mere end 1.000 tillidsrepræsentanter, er det stadig svært at komme ud til de sidste medlemmer, så det er grunden til, at vi har lanceret den her hjemmeside. På den måde håber vi selvfølgelig på, at de får mulighed for at tage stilling på et oplyst grundlag.

MA: - Vi er opmærksomme på, at de sociale medier måske bliver læst mere end andre medier. Men det er jo stadig svært at kommunikere for os, for vi skal jo fortælle om hele resultatet. Hvorimod, hvis man har set sig sur på en enkelt del af resultatet, så er det kun det, man omtaler. Derfor er det altid muligt at køre en kampagne imod noget, fordi man kan nøjes med at fokusere på det, man er utilfreds med og lade være med at fortælle om alt det andet. Det er sværere for os at komme ud, fordi vi skal fortælle om hele resultatet.

CJ: - Da vi lancerede afstemningen i 2017, var der én mand, der skrev mere end 150 opslag på min Facebook-profil på en nat – én mand. Det var sådan noget som ’Fuck det’, ’Stem nej’. Jeg synes, at vi også sidste gang var godt forberedt i forhold til Facebook osv., og denne gang har vi også gjort lidt mere ud af at reklamere for de her optaktsmøder, som vi er rundt til i øjeblikket. Nu har vi holdt syv møder, og vi har mødt mange flere tillidsfolk end sidste gang. Så der er ingen tvivl om, at vi kommer ud til mange flere allerede under optakten.

Ingen modstand mod sammenkædning

Spørgsmålet om sammenkædning var en af efterdønningerne fra OK17. Bliver det rejst som et problem på optaktsmøderne?

MA: - I 3F fyldte det spørgsmål jo meget, så i vores organisation har vi gjort meget ud af at drøfte sammenkædning på stort set alle møder, vi har haft med tillidsrepræsentanter siden sidst. Vi har lige haft et møde i Odense, hvor der var omkring 460 tillidsfolk, og folk kan godt forstå, hvorfor man skal sammenkæde. De kan godt forstå, at der er grupper i f.eks. 3F’s medlemsorganisation, som vil have rigtig, rigtig svært ved at opnå deres resultater, hvis man ikke sammenkæder. På den måde har vi nok fået vendt det og brugt den negative omtale ved OK17 til at skabe en positiv fortælling.

Så det handler om at skabe forståelse for solidaritet med nogle grupper, der ellers ville have svært ved at løfte sig?

CJ: - Der er også mange Venstre-folk, der synes, at det var skidt, at det var Mette Frederiksen, der blev statsminister, for hende havde de ikke stemt på. Men sådan er demokrati jo. Vi må bare fortælle historien om, at den største solidaritetserklæring, der er på det danske arbejdsmarked, er sammenkædningen. Det hjælper alle dem, der er blevet ’working poor’ over hele verden. Det er jo ikke fordi, at tyskerne, franskmændene, spanierne, portugiserne eller amerikanerne er specielt onde, men de har store grupper, der er endt som ’working poor’. Det er ikke sket i Danmark, fordi vi har sammenkædning.

Ny mand på den anden side

Nu skal I jo til at forhandle med en anden mand i spidsen for DI – Lars Sandahl har afløst Karsten Dybvad som adm. direktør – hvad tænker I om det?

CJ: - Ham har de jo valgt som direktør ovre i DI, så ham forhandler vi gerne med.

Hvad betyder de personlige relationer i den slags tætte forhandlinger?

CJ: - Vi gør faktisk meget for at sikre, at vi ikke bliver uvenner nogensinde, for det er altid noget lort. Derfor taler vi heller aldrig grimt om hinanden.

MA: - Det er klart, at det altid giver noget, at man kender og har et godt forhold til den, man forhandler med, men både Claus og jeg har jo også været nye. Det er mere et spørgsmål om, at de parter der går ind i forhandlingslokalet har et verdensbillede af, hvor det er, at man kan give og tage.

CJ: - Og om man har lyst til at få et resultat. Det er mit indryk, at det vil DI. Virksomhederne tjener jo mange penge. Så det vil da være ubelejligt at få en storkonflikt nu.

MA: - Ja, det vil det. Det vil altid være skidt at få en konflikt, og det er jo derfor, at vi skal lave et resultat.