
Ni måneder er der gået, siden Bjarke Oxlund ved årskiftet satte sig i stolen som ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder. Og nu er det snart slut.
Fra 1. november skal han nemlig være dekan for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet.
"Jeg ser frem til at lære instituttets dygtige medarbejdere at kende og til at sætte mig godt og grundigt ind i RUC's særlige ånd," skriver han i et opslag på LinkedIn.
Tidligere har Bjarke Oxlund blandt andet været institutleder ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet og vicedirektør i Center for Sund Aldring.