DET ER SVÆRT AT TÆNDE FOR NYHEDERNE uden at tabe kæben. Men imens grusomme krige med våben og hårde krige på handel og ord udspiller sig i en uforudsigelig verden, er lyspunktet i mørket, at Europa er rykket sammen.
Ligesom under corona-pandemien er Europas ledere blevet mindet om, at løsningerne skal findes sammen på europæisk plan, hvis vi skal komme helskindet ud på den anden side. Men vi skal tænke os godt om. For vi risikerer i disse måneder og år at sælge ud af vores værdier og fælles fremtid, fordi erhvervslivets ensidige kamp mod bureaukrati fylder massivt i debatten og rækken af politiske forslag i EU.
Der kan ikke længere herske tvivl om, at EU-Kommissionen har bekendt kulør. Forslag om regelforenkling er flyttet ind i samtlige kabinetter i Bruxelles. Erhvervslivets unuancerede lobby-kampagner mod bureaukrati, der gør det ’dyrt og bøvlet’ at drive virksomhed, har vundet indpas. Både i EU og i EU’s medlemslande.
Et eksempel er Dansk Erhverv, der er kommet med 111 forslag til oprydning og forenkling. For eksempel om at skære drastisk i Arbejdstilsynets beføjelser til at passe på arbejdsmiljøet – selv om et godt arbejdsmiljø er afgørende for, at de ansatte, som virksomhederne er dybt afhængige af, er effektive og produktive.
VI ER SELVFØLGELIG MED PÅ at rydde op i regler, der giver unødigt bøvl og besvær. Men vi må ikke gå så voldsomt til den med ukrudtsbrænderen, at vi også sætter ild til de regler, som er til for at sikre vores arbejdsliv, hverdag og fremtid.
Europa har de senere år været modige og dannet tung modvægt til USA og Kinas ræs mod bunden. Det har EU og Europas lande med lovgivning, som sikrer vigtige fremskridt. For eksempel om platformsarbejde, fair konkurrence, sikkert arbejdsmiljø, løntransparens og rapportering om bæredygtighed.
De fremskridt er EU er ved at afskaffe med argumentet om, at vi halter bagefter i konkurrencen med verden omkring os og derfor er nødt til at slække på ambitioner og mål.
Men hvis vi accepterer, at laveste fællesnævner skal sætte standarderne, kan det give alvorligt bagslag – også for virksomhederne.
På kort sigt kan de måske spare nogle udgifter til rapportering og overholdelse af regler, mål og standarder. Men det risikerer at blive på bekostning af deres muligheder for at drive virksomhed på den lange bane.
FOR HVIS VI I EU GIVER KØB på hensynet til arbejdsforhold, social balance, klima og bæredygtighed, mister europæiske virksomheder den fordel overfor investorer, der ønsker, at de hensyn skal spille en rolle i deres portefølje. Eller overfor arbejdskraft, der søger mod bedre vilkår i en globaliseret verden.
Samtidig vil en sådan tilgang betyde en virkelighed, hvor vi ser stadig flere mennesker blive så fattige og fortvivlede, at de ikke ser anden udvej end at lave bål og brand for at få verdenssamfundet til at se, hvor ubærlig deres situation er.
LÆS OGSÅ: Vestager: Kommissionen brænder for at hjælpe EU’s pizzabude
Europa skal se verdenssituationen som en mulighed for at ruste europæiske virksomheder til at stå endnu stærkere i fremtiden. For her bliver cirkulær økonomi, social retfærdighed og bæredygtig virksomhedsførelse en forudsætning for at opnå succes. For det er naivt at tro, at den frie konkurrence på verdensplan i sig selv og uden rammer, regler og mål kan skabe anstændige job, løfte mennesker ud af fattigdom og løse klimakrisen.
Vi må ikke lade usikre tider skubbe til vores værdier – eller virksomhedernes mulighed for at få en konkurrencefordel på sigt.
