Emil underviser i et tomt klasselokale: 'Der kan gå fuldstændig bananas i den'

- Jeg håber, at de husker at slukke deres mikrofoner. Ellers går der fuldstændig bananas i den.

Når man forestiller sig en lærer, er det næsten umuligt ikke også at forestille sig et klasselokale. En lærer underviser elever, og eleverne bliver undervist på en skole. Sådan er lærergerningen, og sådan har den været i århundreder.

LÆS OGSÅ: Læge med opsang til ubekymrede danskere: 'Jeres adfærd betyder liv eller død for de svage'

Men ikke længere.

En global pandemi har tømt klasseværelserne for elever. Tilbage i et tomt lokale på handelsgymnasiet Niels Brock står kun Emil Ariya. Han er adjunkt i erhvervsjura, og mandag morgen står han - og resten af landets undervisere - i en uvant situation. De skal uddanne, undervise og evaluere eleverne, uden at eleverne er til stede.

- Og hvordan fanden gør man lige det?, lyder det fra Emil Ariya.

Det er ham, der frygter bananas-situationen. Undervisningen på alle landets uddannelsesinstitutioner er nemlig fra i dag af fjernundervisning. Via videolink.

'Det er jo røvsygt bare at gennemgå paragraffer'

A4 Arbejdsliv møder underviseren på den internationale afdeling af Niels Brock i det centrale København. Den store handelskoles linoleumsgulv og udskårne trappeopgange emmer normalt af liv fra de mange hundrede studerende. Men ikke i dag. Vi er de to eneste mennesker på skolen. 

Emil Ariya i hovedgangen på Niels Brock. 'Her er helt dødt. Det er trist', siger han.

På det mennesketomme lærerværelse leder Emil Ariya efter kaffe og udbryder et 'Halleluja!', da han opdager, at der stadig er strøm på kaffemaskinen. Undervisningen går i gang om lidt. Desværre er der kun strøm på - ingen bønner - og da maskinen producerer en svagt gullig væske, er det en helt anden slags udbrud, der kommer.

Et lærerværelse uden kaffe. Så står verden da heller ikke længere. Og så endda på en mandag, hvor emnet er panteret. En gren af erhvervsjura, som Emil Ariya beskriver som 'tørt' - selv inden for hans fag.

- Det er et tungt emne at få eleverne til at koncentrere sig om. Min opgave er at gøre undervisningen spændende for eleverne, blandt andet med eksempler fra den virkelige verden. Det er jo røvsygt bare at gennemgå paragraffer, siger han, mens han stiller en bærbar computer op på et podie.

Med 38 2.g-elever i klassen er der 38 deltagere i det fælles videoopkald, Emil Ariya starter op nu. Man kan godt forestille sig 38 unge, der taler på samme tid over skrattende lydforbindelser. Derfor kræver gennemførslen af undervisningen et vist niveau af disciplin med tænd/sluk-knapperne på de 38 mikrofoner.

'Skriv et 1-tal, hvis I ikke pjækker'

- Godmorgen, alle sammen!, lyder det friskt fra Emil Ariya.

Ingen svarer.

Fjernundervisningssetup. På en storskærm kan underviseren følge med i, hvilke elever, der er online.

Emil Ariya har undervist på Niels Brock i seks år. Han beskriver den nye undervisningsvirkelighed som mere som 'den gamle skole' end moderne holdundervisning. Og det er lidt ærgerligt, mener underviseren.

- Det bliver aldrig det samme som at være fysisk til stede. Det interaktive, hvor eleverne bliver inddraget i undervisningen, er svært over en videoforbindelse. Der kommer til at mangle nærvær og kontakt, siger han.

Emil Ariya har besluttet sig for, at selvom eleverne kan se ham, kan han ikke se dem - og de kan ikke se hinanden. Kun lyd, ingen video. Det er af hensyn til elevernes privatliv.

Men hvordan holder man jo så øje med, om de følger med i undervisningen, hvis deres mikrofoner også skal være slukkede det meste af tiden?

Det er et af de helt lavpraktiske dilemmaer, som et skolesystem uden menneskelig nærkontakt står over for. Emil Ariyas løsning er at bede eleverne skrive et 1-tal i chatten med jævne mellemrum. 

- Ellers kan jeg jo ikke være sikker på, at de ikke bare logger på og så forlader computeren. Det kunne jeg godt selv finde på, siger han.

Et gammelt våben trækkes frem

Efter et par minutter lykkes det at få oprettet forbindelse med alle de rigtige indstillinger slået til, og der er lyd igennem. Et par elever siger 'godmorgen' tilbage, og det runger ud fra lokalets højtalersystem. 1-tallerne strømmer ind i programmets chatvindue, som Emil Ariya kan se på en storskærm.

- Har I nogle spørgsmål, inden vi går i gang? 

Det er der. Men eleverne er tydeligvis bevidste om den frygtede bananas-effekt. De markerer pænt i chatten, hvis de vil have ordet og er gode til at vige pladsen, så kun én taler ad gangen. For det meste.

Mens underviseren taler, kan han skifte i det, som eleverne ser på deres skærm. Han veksler mellem videoforbindelsen af sig selv, en powerpoint og tekster fra lærebøgerne. Men på et tidspunkt kommer et spørgsmål, der ikke kan besvares uden lærernes allerældste våben i arsenalet - tavlen.

- Hvis I nu var til stede, kunne I se, hvad jeg havde gang i lige nu, lyder det fra underviseren, der i sin kamp for at trække tavlen over foran computerens kamera støder ind i alle de stole og borde, han kan. 

Eleverne venter tålmodigt og kan endelig få opklaret forholdet mellem debitorer, kreditorer og kredit. Og i et stykke tid forløber undervisningen næsten som normalt. Dog afbrudt af andre irriterende fysiske forhold. Eksempelvis, at tavletuschen er halvgammel og derfor svær at se på en grynet videoforbindelse, når solen reflekterer.

- Kan I se, hvad jeg skriver?, spørger underviseren på et tidspunkt.

- Overhovedet ikke, lyder svaret, og Emil Ariya må hente en ny tusch. Men heller ikke lærerens midlertidige fravær bryder elevernes koncentration. A4 Arbejdslivs journalist har aldrig set elever på en ungdsomsuddannelsen være så stille i så lang tid.

Intet tab af faglighed: men udfordring med stille elever

Når det går godt for andensårseleverne, der har erhvervsjura mandag morgen i det coronaramte Danmark, skyldes det måske, at de har prøvet det før. Niels Brock, der anvender programmet Microsoft Teams, har nemlig forsøgt sig med fjernundervisning før. 

Og dermed har Emil Ariya allerede nogle erfaringer med konceptet, som han deler ud af i pausen. 

- Hverken jeg eller mine elever skruer ned for fagligheden. Undervisningen går godt. Men jeg savner nærværet.

Er du en bedre underviser online?

- Det er lidt tidligt at sige, men jeg synes, at det går godt. Der går noget tabt på det medmenneskelige - men ikke på fagligheden, siger han.

- De elever, der er stille og tilbageholdende, er helt væk her. Normalt har jeg en aftale med nogle af eleverne om, at jeg skal spørge dem i timen, fordi de ikke rækker hånden op selv, for at sørge for at involvere dem. De elever går desværre lidt tabt, når det kommer til interaktion, fortæller han.

Til gengæld rummer den nye virkelighed også nye redskaber og værktøjer til undervisningen. Daglige skriftlige opgaver, afleveret direkte via programmet, sikrer, at alle besvarer opgaverne og ikke kun de få, der tager ordet i slutningen af timen. Quizzer om pensum, hvor læreren kan følge med i besvarelsen for de forskellige grupper undervejs. Og så muligheden for lynhurtigt at skifte mellem powerpoints, lovsamlinger, lærebøger og andet undervisningsmateriale, mens man hele tiden kan se Emil Ariyas ansigt nede i hjørnet af skærmen. 

- Jeg har heller aldrig oplevet så megen ro i en klasse. De er normalt meget engagerede - og larmende, siger han.

På fællesområderne måtte eleverne indtil sidste uge kissemisse og møde nye venner. Det må de ikke mere.

Elever: Hvad med vores mundtlige karakterer?

Efter næsten to timer i panterettens verden, hvor vi både har fået styr på løsørebegrebet, og hvad tingslysningsloven siger om pant i virksomheder, får A4 Arbejdslivs journalist lov til at stille spørgsmål til eleverne på videolinket.

I kan se frem til at skulle undervises på den her måde de næste par uger. Hvordan er det at sidde derhjemme frem for i klasselokalet?

- I fag som erhvervsjura, hvor vi kan se, hvad der står på tavlen og kan følge med i en powerpoint, er det - hvert fald for mig - præcis det samme, om vi sidder i klassen eller derhjemme. Men fag som eksempelvis matematik eller virksomhedsøkonomi tror jeg vil blive sværere. Jeg tror, at man vil føle, at man lærer en del mindre, end hvis man var sammen med læreren og kunne bruge tavle og kridt, siger en elev.

En anden elev tilføjer:

- Men jeg vil da også sige, at det er nemmere lige at lave en overspringshandling. Selvfølgelig er der ansvar for egen læring, men man kommer hurtigt til lige at tjekke sine beskeder, når halvdelen af klassen sidder i  morgenkåbe. 

Holder I jer mere tilbage og lader være med at stille spørgsmål, I ellers ville have stillet?

- Jeg tror de fleste, inklusive mig selv, føler, at det er nemmere at lytte med og høre, om læreren får sagt det, man vil have svar på, fremfor at skrive et 1-tal og vente på at blive taget. Jeg kan tydeligt selv mærke i hvert fald, at der bliver deltaget mindre i fagene – eksempelvis erhvervsjura, hvor der normalt er rigtig mange spørgsmål, lyder svaret fra en elev, der bliver suppleret af en anden:

- Men lærerne er generelt rigtig godt forberedt, og vi får næsten mere at lave i nogle fag, hvor vi både skal se videoer, læse tekster og aflevere opgaver. Jeg synes, at det fungerer meget godt, siger hun.

Hvor mange af jer sidder derhjemme og ser TV lige nu? 

- Det her kommer også til at teste de fleste elever. Dem, der ikke deltager så meget normalt, kan nemt vælge at læne sig tilbage og netop bare se TV imens. Jeg tror, at den virtuelle undervisning vil skabe større forskel på elevernes deltagelse, fordi man kan vælge at sidde og slacke derhjemme, svarer en elev, mens andre griner over spørgsmålet - måske af nervøsitet.

En anden elev påpeger, at hvor lærerne før kiggede på elevernes ansigter, kigger de nu bare på en sort skærm:

-Det kan godt være, at alle deltagere i opkaldet sidder koncentreret og tager noter, men det kan læreren altså ikke se eller vurdere. Så ligesom vi kan være usikre på vores mundtlige karakterer, når vi ikke kan sige så meget i timen, kan det også være svært for lærerne at vurdere på det punkt, siger han.

Og det giver Emil Ariya eleven ret i. 

- Særligt for os med mundtlige fag er det en udfordring. Især, når der ved fjernundervisning er flere elever, der slet ikke siger noget. Vi bliver nødt til at inddrage skriftligt arbejde i vurderingen, selvom det er en mundtlig karakter. Og så tager vi en-til-en-samtaler, når vi kommer tilbage, siger han.

Har ondt af andre undervisere

På Niels Brock har man løbet forsøgene med virtuel undervisning i gang over et år. Tid til at afprøve det og få hjælp af instruktører fra Microsoft til at sætte det op og sætte både lærere og elever ind i, hvordan man betjener systemet. Noget, som de fleste af landets undervisere ikke har haft mulighed for.

- Vi (underviserne på Niels Brock, red.) er glade og taknemmelige for, at vi har lært systemet at kende på forhånd. Jeg har ondt af de andre, siger Emil Ariya. 

Ifølge Emil Ariya burde alle skoler have en backupløsning for nødundervisning, hvis skolen pludselig må lukke, som det skete på den internationale afdeling af Niels Brock sidste torsdag. Rektor tog en beslutning efter statsministerens tale aftenen før og rømmede bygningen.

Lukningen af handelsgymnasiet gik så stærkt, at der ikke var tid til at rydde op først.

Evakueringen gik så hurtigt, at enkelte glemte deres jakker. Men allerede fredag kunne undervisningen fortsætte online. Til glæde for de ambitiøse elever i Emil Ariyas klasse, der helst ikke vil gå glip af for mange skoledage inden sommerens eksaminer.

Spørger man eleverne, er der dog ingen tvivl om, hvad de foretrækker.

Glæder I jer allerede til at komme i skole igen?

- Ja!, lyder det fra skærmen, og en lang række chatbeskeder saluterer den melding.

Også Emil Ariya ser frem til genforeningen og igen at være fysisk til stede med sine elever i et klasselokale. For det er nu engang bare ikke det samme med virtuel undervisning.

- Jeg glæder mig sgu allerede, til jeg får dem tilbage, siger han.