DA-chef: En europæisk mindsteløn løser ikke udfordringerne med working poor
DET HAR VÆRET TYDELIGT allerede fra de første dage af Ursula von der Leyens tid som formand for Europa-Kommissionen: Det er hendes mærkesag at gøre noget for de mange mennesker rundt omkring i Europa, som på trods af fuldtidsarbejde ikke kan få enderne til at mødes. Von der Leyen vil løse udfordringen med en europæisk mindsteløn.
Men selv om von der Leyen nu har siddet i formandsstolen i snart fire måneder, er vi ikke meget klogere på, hvordan den europæiske mindsteløn skal udformes. Det skyldes formentligt, at Europa-Kommissionen er blevet klar over, at det ikke er så ligetil at lave en europæisk mindsteløn, der kan fungere i de forskellige europæiske lande. Der findes ikke en ’one size fits all’-model.
Nogle lande vil slet ikke kunne leve op til den minimumsløn på 60 pct. af medianlønnen i det enkelte land, som Europa-Kommissionen lægger op til.
Hvis det bliver politikere, der skal fastsætte lønnen, bliver løn en politisk kampplads. Og så kan vi vinke farvel til det fredelige arbejdsmarked, vi kender i Danmark
Christiane Misslbeck-Winberg, Europapolitisk chef, DA
Andre lande, som bl.a. Sverige og Danmark, har velfungerende modeller med overenskomster, der strukturerer både arbejdsmarkedet og lønforhold. En europæisk mindsteløn risikerer at ødelægge det system, hvor arbejdsvilkårene aftales så tæt på dem, det handler om som muligt. Hvis det bliver politikere, der skal fastsætte lønnen, bliver løn en politisk kampplads. Og så kan vi vinke farvel til det fredelige arbejdsmarked, vi kender i Danmark, hvor vi tager fælles ejerskab og forhandler os frem til løsninger på vores udfordringer.
LÆS OGSÅ: Minister erkender: Det ligner frygtet direktiv om mindsteløn
Samtidig vil en europæisk mindsteløn ikke løse problemerne for dem, vi kalder working poor.
Hvis man kaster et blik ud over Europa bliver det tydeligt, at mange af de lande, som allerede har en mindsteløn, er nogle af de lande med den største andel af lavtlønnede.
De lande, der har den laveste andel af mennesker, som arbejder for mindre end 2/3-dele af medianlønnen, er samtidig de lande, der ikke har en politisk bestemt mindsteløn. Det er lande som Danmark, Italien og Finland. Hvis argumentet for en mindsteløn er, at det vil mindske andelen af mennesker, der arbejder på lavindkomster, så er det altså ikke et særligt effektivt værktøj.
LÆS OGSÅ: Dansk model: FH efterlyser EU-garanti på skrift
Opfordringen herfra er derfor at lede efter løsninger, der rent faktisk virker. BusinessEurope, der er den europæiske paraplyorganisation for arbejdsgiverorganisationer, foreslog i sit høringssvar til forslaget om europæisk mindsteløn, at man i stedet ser på at lette skatten for lavtlønnede og lavtuddannede i de lande, der har et problem på området. Kommissionen bør netop se på, hvordan problemerne kan løses lokalt. For som det så klogt står i Lissabontraktaten, så er løn et nationalt anliggende. Det skal det blive ved med at være.
