Dansk Metal: Bliver det en isvinter for den danske model?
"WINTER IS COMING" lyder sloganet i den populære tv-serie Game of Thrones, som foregår på det fiktive kontinent Westeros. Sloganet er en advarsel om at være årvågen og på vagt for den farlige vinter, der er på vej.
Her i virkelighedens verden viser kalenderen nu november over hele Europa. Og for os, der bekymrer os om den danske arbejdsmarkedsmodel, er der god grund til at være på vagt netop denne vinter. For nu skal de store sværdslag om fremtidens arbejdsmarked nemlig slås i Bruxelles.
LÆS OGSÅ: Top-professor advarer: Nye EU-regler kan være katastrofale for danske overenskomster
Torsdag den 11. november stemmer Europa-Parlamentet om det i Danmark så forhadte mindstelønsdirektiv, som dels vil regulere mindstelønningerne i Europa, dels vil gribe ind i vores overenskomster. Meget tyder på, at medlemslandene i Rådet vil forsøge at fastlægge en fælles position til december.
Og bliver Rådet og Parlamentet enige snart – ja, så kan vi faktisk risikere, at det bliver en rigtig isvinter for den danske arbejdsmarkedsmodel. De danske EU-politikere bør være særligt opmærksomme på tre sprængfarlige elementer i direktivforslaget.
Frygten hos os er, at en lovbestemt mindsteløn ender med at blive et lønloft, som altså ikke hæver lønnen for de få – men ender med at sænke lønnen for de mange
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal
FOR DET FØRSTE er der spørgsmålet om en lovbestemt mindsteløn. I Danmark har vi ingen mindsteløn fastsat ved lov. Det samme gælder ligesindede lande som Sverige, Finland og Østrig, som heller ikke har lovbestemte mindstelønninger. Vores lande har generelt de mest velfungerende arbejdsmarkeder.
Frygten hos os er, at en lovbestemt mindsteløn ender med at blive et lønloft, som altså ikke hæver lønnen for de få – men ender med at sænke lønnen for de mange. Heldigvis har alle forhandlere i EU-institutionerne forsøgt at skrive ind i direktivet, at vores lande skal holdes fri for at få indført en mindsteløn ved lov.
ER ALT SÅ IKKE FRYD OG GAMMEN? Desværre ikke. For det er meget svært at diskriminere inden for EU-retten og give rettigheder til nogen, som andre ikke får. Derfor er Danmark tidligere løbet ind i nederlag på eksempelvis Arbejdstidsdirektivet, hvor vi blev forsøgt undtaget uden held. Ligesom man inden for forsikringsområdet også har haft EU-domme (eksempelvis Test-Achats-dommen), som har underkendt undtagelser for visse lande.
LÆS OGSÅ: EU-krav om fælles mindsteløn på vej: Frygter for den danske model
De danske forhandlere skal altså være ekstremt opmærksomme på, at direktivet ikke giver individuelle rettigheder. For så kan Danmark ende med at få en lovbestemt mindsteløn ind ad bagdøren og dermed få trukket en helt anden arbejdsmarkedsmodel ned over os. Til skade for millioner af lønmodtagere.
Her flytter man altså magten over overenskomsterne fra arbejdsmarkedets parter i Danmark over mod EU-politikere og dommere i Luxembourg
Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal
FOR DET ANDET vil EU-politikerne lægge en politisk lovramme omkring danske overenskomster. Det helt særlige ved det private arbejdsmarked i Danmark er ellers groft sagt, at forhandlingerne er overladt til arbejdsmarkedets parter – mens politikerne holder snitterne langt væk. EU-forslaget vil med sin såkaldte artikel 4 lægge en politisk lovramme omkring overenskomsterne, som det vil være op til EU-domstolen at fortolke. Her flytter man altså magten over overenskomsterne fra arbejdsmarkedets parter i Danmark over mod EU-politikere og dommere i Luxembourg.
Det bliver derfor et vigtigt slag for danske beslutningstagere at få pillet så meget som muligt ud, så de danske overenskomster ikke bliver truet.
FOR DET TREDJE er der spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at lovgive om løn og overenskomster. EU-traktatens artikel 153, stykke 5 siger meget klart, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Flere danske politikere har peget på, at man om nødvendigt vil forsøge at få direktivet annulleret ved EU-domstolen, hvis det træder over traktatens røde linjer.
LÆS OGSÅ: Partier vil afmontere EU-bombe under den danske model: 'Kan få fatale konsekvenser'
Faktisk har Danmark allerede betinget os ved vores nationale kompromis i forbindelse med Maastricht-traktaten, at ”det har afgørende betydning at bevare aftalesystemets styrke på det danske arbejdsmarked”. Får vi lagt en politisk lovramme omkring vores overenskomster, så er der ingen tvivl om, at aftalemodellen kommer gevaldigt under pres.
Selvom temperaturerne her i november har været højere end sædvanligt i Danmark, ved vi, at det nok skal blive koldere, når vinteren for alvor skyller ind over kongeriget. Det kan vi ikke forhindre. Men forhåbentlig kan vi forhindre, at det bliver en isvinter for den danske arbejdsmarkedsmodel, når forhandlingerne begynder at spidse til i Bruxelles.
