David Trads: Aldrig mere krig? Eller endnu mere krig?

David_Trads_bred
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

DER ER NOGET rent ud sagt vildt over at følge rød bloks kolossale skift i sikkerhedspolitikken i disse uger.

Socialdemokratiet, De Radikale og Socialistisk Folkeparti er så militaristiske i deres udtryk, at de stort set ikke er til at kende. De kæmper side om side for at sende militært udstyr til Ukraine; for at spendere enorme milliardbeløb på militæret nu og her; på at sikre 2 pct.-målet for forsvaret og på at få fjernet forsvarsforbeholdet!

LÆS OGSÅ: Danmark skal opruste markant, men medarbejderne siver fra forsvaret

Oveni er de hardlinere i sanktionspolitikken over for Rusland - og ja, al tro på at ‘samtale fremmed forståelse’ er lagt i dybfryseren, idet de kæmper for at få aflyst selv det allermindste kulturarrangement, som på nogen måde tager udgangspunkt i russisk kultur!

Det er hårdt mod hårdt. Det er hård magt. Det er farvel til blød magt. Og, det sker altsammen uden den mindste dissens i partier, som for
forholdsvis kort tid siden stod et helt andet sted.

I 1980'ERNE VAR S, R og SF faste talere ved fredsdemonstrationer, forkæmpere for ‘Norden som atomfri zone' og bannerførere i den ene næse efter den anden til daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som af den årsag måtte aflevere utallige danske fodnoter til NATO’s oprustning.

De folk, som stod i spidsen for partierne dengang - Anker Jørgensen, Svend Auken, Gert Petersen, Ebba Strange, Jørgen Estrup, Elisabeth Arnold - ville, hvis de fremførte deres daværende politik i dag, blive buh’et ud af deres partier.

Vil der virkelig blive ved med at være opbakning i især SF’s bagland til at bruge multi-mange-millioner på oprustning - også når det bliver hverdag, og pædagogerne råber på bedre normeringer, og sygeplejerskerne kræver ligeløn for lige arbejde?

David Trads

Men, forandringerne tog fart fra 1988: De Radikale omfavnede EU og NATO - fuldkomment i forbindelse med Balkan-krigene. Socialdemokratiet kvalte dets ellers betydelige antal EU- og NATO-skeptikere i løbet af 1990’erne. SF var lidt langsommere, men fra engang i 2000’erne ophørte de med at diskutere, om vi skulle ud af EU og NATO.

Det var selvfølgelig tidsånden og konkrete begivenheder, der sikrede skiftet - mest markant globaliseringen, miljø- og klimakampen, Balkan og siden krigen mod terror.

ALLIGEVEL ER DET dramatisk at følge, hvordan S, R og SF nu giver den hele armen. Ikke bare danser de sikkerhedspolitisk kædedans med Venstre og De Konservative, som nærmest ikke kan følge med - nej, de tæsker også løs på Enhedslisten, fordi de tillader sig at have visse reservationer over for NATO og EU.

Den politik, som Enhedslisten fremfører netop nu med en skepsis, måske endda modstand, mod NATO og massiv dansk oprustning, ville S, SF og R have været ganske tæt på for ikke særligt længe siden. Lige nu er der imidlertid slet ikke - overhovedet ikke! - plads til den mindste reflektion.
Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er klogt på den lidt længere bane?

Vil der virkelig blive ved med at være opbakning i især SF’s bagland til at bruge multi-mange-millioner på oprustning - også når det bliver hverdag, og pædagogerne råber på bedre normeringer, og sygeplejerskerne kræver ligeløn for lige arbejde?

Og vil der også, når der forhåbentlig bliver ro i Ukraine om et år eller to, fortsat være opbakning til en militarisering af vores sikkerhedspolitik - især i SF’s og De Radikales vælgerkorps? Vi taler jo om massive milliardbeløb til krudt og kugler og kampvogne og jagerfly. Rigtige penge, som man siger. Et to-cifret milliardbeløb ekstra hvert eneste år, så langt vi kan se frem.

LIGE NU UDSKAMMES Enhedslisten af aggressive SF’ere, socialdemokrater og radikale - ja, mange antyder ligefrem, at de er en slags skabs-putinister, som står på den forkerte side af historien. De argumenter har en vis genklang lige nu - midt i den forfærdelige invasion af Ukraine. Der er dog grund til at tro, at stemningen kan skifte. Venstrefløjen - ikke kun i SF og Enhedslisten, men også langt ind i S og R - har det traditionelt svært med militære løsninger. Det vender tilbage.

Statsminister Mette Frederiksens hårde linje og fulde opbakning til NATO og USA og militære budgetter taler ind i en del af Socialdemokratiets historie - for eksempel den, som H.C. Hansen, Per Hækkerup, Hans Hækkerup og Poul Nyrup Rasmussen bekendte sig til.
Sofie Carsten Nielsen og Pia Olsen Dyhr træder derimod ind på jomfruelig jord, da ingen før dem i deres partier har været så glade for militæret som dem. De risikerer at ramme ved siden af deres vælgere på den lidt længere bane.

En dag bliver det - forhåbentligt og formodentligt! - hverdag igen. Der skal centrum-venstre være parat til en bredere sikkerheds- og udenrigspolitik end i dag
David Trads, politisk kommentator

Mai Villadsen kurs er mere i harmoni med den yderste venstrefløjs sædvanlige kurs. Selv om hun kritiseres netop nu for ikke at bakke 120 procent op om NATO, så har Enhedslisten faktisk også - historisk - gået med til at sende militært isenkram til Ukraine.

Den udfordring, som centrum-venstre har behov for at håndtere hurtigt, handler om at kunne gå på to ben: På den ene side stå fast over for Putin. Det er den hårde magt. På den anden side være parat til at skifte gear på et tidspunkt og indlede en dialog med nye kræfter i Rusland. Det er den bløde magt.

HVIS DET HELE bliver ved med at være ‘hårdt mod hårdt’ og militær og oprustning, så vil centrum-venstre på sigt risikere to ting:
For det første vil Enhedslisten, når tiderne bliver mere normale, kunne vokse på SF’s og De Radikales bekostning. Det er til at leve med, fordi vælgerne bliver i blokken.

For det andet vil der komme en dag, hvor centrum-venstre alligevel ikke kan følge med i de krav om oprustning, som V og K vil komme med. Det kan flytte stemmer over til blå blok, hvis centrum-venstre for tydeligt har anerkendt militarisme som præmis.

En dag bliver det - forhåbentligt og formodentligt! - hverdag igen. Der skal centrum-venstre være parat til en bredere sikkerheds- og udenrigspolitik end i dag.