Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
DENGANG I BEGYNDELSEN AF 2000’erne, da Poul Nyrup Rasmussen endnu ikke vidste, at han snart ville blive fældet som sit partis formand, ringede Ritt Bjerregaard en dag til mig. Hun afleverede en kort, lakonisk og sentimental besked:
