Inger Støjberg erobrer arbejderne: ”Vi er et parti, der vægter arbejdspladser højt”

For et år siden siden var Inger Støjberg en rigsretsdømt eksminister, frafalden næstformand i Venstre og dømt uværdig til Folketinget. Efter valget i efteråret sidste år kunne hun kalde sig formand for et af Folketingets største borgerlige partier, og for få uger siden kunne hun tilføje endnu en opsigtsvækkende titel til sit cv:

Formand for landets næststørste arbejderparti.

I hvert fald målt på andelen af arbejdervælgere, der ville sætte deres kryds ud for Danmarksdemokraterne, hvis der valg i dag. Det viste nye tal fra Altinget for nylig.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne har faktisk så godt fat i arbejdervælgerne, at de lige nu gør Socialdemokratiet rangen som førende arbejderparti stridig. Der er decimalers forskel. 

Men hvordan bliver et nystiftet, borgerligt parti med et sparsomt politisk katalog så populært blandt arbejdervælgerne, at de er lige ved at kunne vippe Socialdemokratiet af tronen? Og hvad siger det om arbejdervælgerne i dag?

Det har A4 Aktuelt talt med Inger Støjberg om, som ikke kan svare entydigt på det helt centrale spørgsmål: Er Danmarksdemokraterne et arbejderparti?

Parti for mere produktion og håndværk

I dag ville 15,1 procent af arbejdervælgerne sætte deres kryds ud for Danmarksdemokraterne, mens 15,8 procent ville stemme på Socialdemokratiet. Til sammenligning lå sidstnævnte på 26 procent i 2019.

Opskriften på Danmarksdemokraternes tiltrækningskraft skyldes, at arbejdsmarkedspolitikken ikke kun handler om politiske varer på hylderne, men om arbejdernes liv generelt, lyder analysen fra partistifteren.

Og det gælder særligt livet for de arbejdere, der bor i yderområderne.

“Vi vægter den helt almindelige hverdag højt. Og at det skal være til både at leve og bo i alle dele af landet,” siger Inger Støjberg. 

Tilgængeligheden af arbejdspladser i yderområderne er ifølge formanden “gedigen arbejdsmarkedspolitik”.

“Arbejdspladsen skal ikke ligge så langt væk, at det klumper sig sammen i de store byer, og infrastrukturen skal være til, at man kan komme frem og tilbage. Og så skal vi ikke alle sammen leve af techvirksomheder og medicinalindustrien, men også af håndværk og produktion,” siger Inger Støjberg.   

Derfor vil Inger Støjberg heller ikke kalde Danmarksdemokraterne for et arbejderparti.

“Jeg synes, det er underligt at stille det op på den måde. Vi er i hvert fald klart et parti, der vægter arbejdspladser højt. Vi er et parti for folk, der gerne vil skabe noget. Om det så er i deres egen virksomhed, eller om det er på den arbejdsplads, som de er på,” siger hun.  

Stor respekt for den danske model

Inger Støjberg påpeger det åbenlyse: Hun er hverken født eller opvokset i en fagforening. Og Danmarksdemokraterne er samtidig et erklæret borgerligt parti, men adskiller sig alligevel fra nogle af de borgerlige oppositionspartier ved at have slået ring om nogle af fagbevægelsens mærkesager. Herunder Arne-pensionen og forhøjede dagpenge, og så endte hun også med, at sætte sin underskrift på kravet om en folkeafstemning i slaget om store bededag.

Partiformanden ser da også en værdi i et tæt samarbejde med fagbevægelsen.

“Hvis der er noget, jeg har en ekstremt stor respekt for, så er det den danske model og hele opbygningen omkring vores arbejdsmarked. Det håber jeg godt, at man er klar over i fagbevægelsen,” siger Inger Støjberg. 

Det er dog stadig en borgerlig dyd i Danmarksdemokraterne, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det illustrerer Inger Støjbergs begrundelse for fredningen af Arne-pensionen ganske godt.

“Med den ydelse, der er tale om, så er det jo virkelig noget, man har tilvalgt og noget, man prioriterer,” siger Inger Støjberg med henvisning til de knap 14.000 kroner om måneden, som Arne-pensionen giver. 

Hvad angår udenlandsk arbejdskraft, er der også et vist sammenfald med fagbevægelsens ønsker.

Danmarksdemokraterne har tidligere meldt ud, at de er åbne overfor muligheden for mere udenlandsk arbejdskraft, men beløbsgrænsen er umiddelbart ikke der, Støjberg først vil sætte ind. I stedet mener hun, at der skal ændres i bureaukratiske processer, så det bliver nemmere for de typisk højtlønnede specialister, at tilvælge Danmark. 

“Det er alle mulige små ting, som hvor lang tid det tager at få en bankkonto, der fraholder især nogle af de højtlønnede fra at vælge Danmark. Simpelthen fordi det er for besværligt,” siger hun. 

Hun pointerer dog, at det er for virksomhedernes skyld.

“Man skal jo bare ikke blive her den dag, man ikke har et arbejde. Men det er bare væsentligt, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de skal.”

Det er til gengæld stadig uklart, hvad Danmarksdemokraterne mener om Arne-pensionens mere populære og dyre fætter, seniorpensionen. Det nærmeste, hun kommer det, er, at de “vil kigge på hvad regeringen melder ud”. Og så er det forhøjede fagforeningsfradrag bestemt heller ikke noget, der er groet i Inger Støjbergs have.

Arbejdervælgere vil have protestparti

Men måske handler Danmarksdemokraternes popularitet blandt de faglærte og ufaglærte slet ikke om dagpenge, fagforeningsfradrag, pension eller land og by. Måske skyldes Danmarksdemokraternes succes en anden af deres egenskaber, lyder det fra flere valganalytikere, som A4 Aktuelt har talt med.

Nemlig deres evne til at fremstå som et alternativ til de etablerede magtpartier. Eller sagt på en anden måde: At Danmarksdemokraterne er et protestparti.

Inger Støjberg har ellers flere gange sagt, at Danmarksdemokraterne netop ikke er et protestparti. Og hun mener selv, at hendes mange år i politik vidner om, at hun ikke ville drive et parti med protest. 

“Der vil også være noget underligt i, når jeg har været minister i 6,5 år, hvis jeg så vågnede om morgenen og tænkte, at nu brænder jeg hele verden ned,” siger Inger Støjberg. 

I Danmarksdemokraternes partiprogram står det også klart, at de er klar til at lave reformer, og Støjberg nævner, at man som nyt parti især skal være klar på at indgå kompromisser. Men netop denne reformiver og kompromisvillighed kan altså ende med at skubbe arbejdervælgerne væk fra Danmarksdemokraterne igen.

Inger Støjberg holder dog fast i, at de er et kompromis-parti mere end et protestparti 

“Vi vil i hvert fald blive ved med at være et parti, der går ind og søger indflydelse, så kan man jo ikke få alting igennem 100 procent,” siger Inger Støjberg.