Interview: "Det er lidt snyd at det hele kører videre uden mig"

Når man træder ind i entreen og går videre ind i stuen i Dennis Kristensens rækkehus på Frederiksberg, bliver man mindet om, at mennesker, der skiller sig ud fra mængden, ikke altid også gør det i privaten.

At det særlige, de er blevet kendt for i offentligheden, ikke per automatik materialiserer sig i deres valg af bolig, sofa, køkkenbord eller for den sags skyld, toilet.

Den tidligere formand for Fagforbundet FOA bor kort sagt i et hjem, som de fleste danskere kunne bo i. 

Hvis man altså lige ser bort fra væggen ved trappen i stueetagen, hvor ‘trofæerne’ hænger. 

De udgøres af avisudklip og satiretegninger af Politikens Roald Als, der minder gæster om, at Dennis Kristensen igennem to årtier var noget ganske særligt i det danske mediebillede.

Det er han ikke længere.

LÆS OGSÅ: Svend Brinkmann: 'Trygheden med et fast job fjernede min stress'
 

Eller i hvert fald ikke sammenlignet med, da han var FOA-formanden Dennis Kristensen, der gang på gang stjal mediernes rampelys - senest i de afgørende aprildage sidste år, da overenskomsterne mellem landets offentligt ansatte og offentlige arbejdsgivere skulle landes.

Dengang ringede journalisterne stadig dagligt for at få FOAs og Dennis Kristensens mening om dette eller hint i velfærdsstatens hjerte, eller smertensbarn om man vil, pleje- og sundhedssektoren.

Det gør de ikke længere.

Men det gør egentlig ikke så meget, fortæller Dennis Kristensen, da vi har sat os ned ved stuebordet til en kop kaffe til en snak om livet efter arbejdslivet.

- Jeg havde en fornemmelse af, at jeg ville vågne op om morgenen efter et langt arbejdsliv, der har varet, siden jeg var 18 år, med den der følelse af: 'Uh, jeg skal på arbejde. Så må jeg hellere se at få et brusebad og komme afsted'. Men det har jeg ikke gjort, siger han.

Hør hele interviewet med Dennis Kristensen her:

Som at være på ferie

Halvandet år efter, at Dennis Kristensen smed sherifstjernen og trådte tilbage som formand for Fagforbundet FOA efter 16 års formandstjeneste, har han stadig en oplevelse af at være på ferie.

- Det er mærkeligt, siger han.

Dennis Kristensen har byttet sit formandsvisitkort ud med et årskort til Zoologisk Have i København, hvor han jævnligt tager på 'safari' med sin børnebørn.

Vi beslutter derfor at tage en tur i ZOO og spankulerer rundt på toppen af Frederiksberg blandt løver og chimpanser.

- Det er jo som tirsdag morgen i LO's forretningsudvalg, siger Dennis Kristensen, da vi har stået og lyttet lidt til larmen i abeburet.

 Dennis Kristensen er nok gået pension, men at han stadig trives blandt rovdyr. 

 - Ah, de var ved at få mad derovre. Det var vel både begejstringen over, at maden blev lagt frem, men i virkeligheden vel også rangordenen, konkluderer han i et forsøg på at afkode, hvad larmen og brølene fra vores tættest beslægtede dyreart gik ud på. 

Som en af fagbevægelsens tunge hanelefanter kunne man godt mistænke den tidligere FOA-formand for at være en af dem, der ville få det svært med pensionisttilværelsen.

Men foreløbigt er livskrisen udeblevet, mener han.

Foto: Asbjørn Sand

I tiden frem mod den sidste arbejdsdag som formand for FOA forsøgte Dennis Kristensen at forberede sig på sit nye liv.

- Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke ville tilbringe den sidste dag med at sidde og kigge på telefonen og holde øje med, om batterierne mon var faldet ud, eller om jeg var kommet til at sætte den på lydløs. For jeg vidste jo godt, at telefonen, der kimede evig og altid, ville holde op. Og det gjorde den også, siger han.

Men overgangen fra livet som formand for et af landets største fagforbund med godt 157.000 erhvervsaktive medlemmer til livet som pensionist var ikke helt let, erkender han.

- Det er da klart, at det var sjovere at være med der, hvor tingene skete. Det var et meget stort skift at gå fra en hverdag og arbejdsuge, der var fuldstændig pakket og dødspændende, og hvor jeg skulle styre et hus med 300 ansatte, til at jeg pludselig en dag ikke længere var der, siger han.

Den skulle han lige vænne sig til.

Få de bedste historier fra A4 Arbejdsliv i din indbakke

- At det ikke længere er dig, der skal mene noget om hovedhistorien i pressen, og at du ikke behøver at sidde og spekulere over, hvad du vil svare, når journalisterne ringer til dig om 30 sekunder, siger Dennis Kristensen.

Når han kigger tilbage i dag, er han glad for, at han trods alt fik mulighed for at spurte over målstregen i stedet for at bruge sin sidste tid i FOA på at pakke papir ned i kasser.

- Det generer mig ikke at gå mod strømmen, hvis jeg synes, at det er rigtigt at gøre, og hvis jeg synes, strømmen går den forkerte vej. Så generer det mig ikke, hvis andre kigger skævt. For mig har det handlet om at gøre det, jeg selv oplevede var det mest rigtige. Eller det, som FOA's hovedbestyrelse og kongres havde besluttet at føre ud i livet, siger Dennnis Kristensen.

Dennis Kristensen har officielt forladt den fagpolitiske manege, men når han taler om OK18 og forhandlingsspillet i de afgørende dage og timer frem mod FOA’s aftale med de offentlige arbejdsgivere i foråret 2018, lyder det, som var det i går.  

- Det var min vurdering, at det ville lande i en konflikt inden for få dage, som kun havde ét emne tilbage. Nemlig den betalte spisepause, hvor det var et krav fra akademikerne, og hvor vi var nødsaget til både fra 3F's og FOA's side at sige: 'Vi sender ikke 30.000 medlemmer i konflikt for en frokostpause, som de selv betaler'.

LÆS OGSÅ: Lær at holde af kollegaen der driver dig til vanvid
 

Når han skal gøre status over sine 16 år som formand for FOA og det bo, han efterlod til efterfølgeren, Mona Striib, mener han selv, at der er grund til at være stolt.

- I hvert fald hvis jeg bruger den målestok, som jeg selv synes er den rigtige. Altså, hvordan oplevede jeg fagbevægelsen og mit eget forbund, da jeg var tillidsrepræsentant for 100 portører ude på Amtssygehuset i Herlev, som det hed dengang. Og hvordan oplevede jeg det, da jeg gik af. Hvis jeg bruger målestokken, hvad jeg dengang syntes, der burde laves om, så synes jeg, at jeg har bidraget til at skabe en række forbedringer, som jeg er glad for.

Har sovet i timen

Men på den større bane erkender han, at han selv - og resten af fagbevægelsen - har sovet i timen, specielt i forhold til fagbevægelsens relevans for den enkelte lønmodtager.

- LO's og FTF's medlemstal knækkede i 1996. Indtil da fejrede vi vækst, vækst og atter vækst. Derfra faldt vi nok lidt i søvn eller lullede os selv lidt i søvn på det der med at skaffe medlemmer og overbevise mennesker om, at de skulle være medlem af fagbevægelsen, siger Dennis Kristensen.

Men selvom fagbevægelsen længe har blødt medlemmer, er han overbevist om, at fagbevægelsen har en fremtid på den anden side af robotter og kunstig intelligens.

- Hvis man ser historisk på det, havde vi et bondesamfund, der blev til et industrisamfund med en lang mellemperiode, hvor det tippede ganske langsomt fra det ene til det andet. Vi er på vej mod noget andet nu, som også indebærer, at vi tipper. Det kommer til at gå hurtigere, mener Dennnis Kristensen.

Foto: Asbjørn Sand.

På det arbejdsmarked vil der stadig være brug for menneskelig arbejdskraft, mener han.

- Når jeg hører eksperters bud på fremtidens arbejdsmarked, tænker jeg: 'Hvad tænker de forskere, når de kører igennem København og ser opgravninger og ser asfalt blive lagt ud?' Forestiller de sig, at alt det vil blive lagt ud maskinelt? At sygdomsbehandling foregår ved, at du går ind og lægger dig på en briks, og at der derefter vil være robotter, der håndterer alt andet, indtil du kommer ud på et samlebånd i den anden ende, og du kan rejse dig op og får besked på, at nu er du rask?

Dennis Kristensen køber ikke forudsigelserne om, at fremtidens arbejdsmarked vil bestå af relativt få akademikere, mens alle fysiske arbejdsfunktioner vil forsvinde.

Han er optimistisk på almindelige arbejdende danskeres vegne.

Dennis Kristensen mener, at vi skulle være 'nogle skarn', hvis vi ikke bruger teknologien til at få et større fritidsliv og dermed også et mere rigt liv.

Han abonnerer ikke på dystopier, og han kan godt forestille sig en fremtid, hvor mennesker ikke bare bliver erstattet af maskiner, men hvor mennesker arbejder mindre på grund af maskinerne og teknologien. 

Men vejen hen til det arbejdsmarked, som han håber på, at hans børn og børnebørn vil komme til at opleve, bliver ikke nem.

HØR OGSÅ: Psykologformand Eva Secher Mathiasen om det gode arbejdsliv
 

- Jeg tror, at vi vil få nogle store kampe omkring, hvad det vil sige at være lønmodtager, og hvad det vil sige at være ansat. Altså, hvornår er der tale om en ansættelse? Og hvornår er der ikke tale om en ansættelse? Hvilke forpligtelser har arbejdsgiver overfor arbejdskraften, og så videre, siger han.

Det vil både blive en kamp om ordentlige vilkår for de ansatte, men også en samfundsmæssig kamp, forudser han.

Vil gerne leve videre

- Altså en kamp om, at det her ikke efterlader en gruppe på første klasse - det vil sige dem, der kan tæmme og skabe teknologien - og så alle dem, der skal lade sig styre af teknologien. Fagbevægelsen vil skulle slås for, at dem, vi i dag kalder faglærte og ufaglærte, ikke får en robot som chef.

Dennis Kristensen har kun én anke ved det fremtidsscenarie, som han håber på vil blive til virkelighed for fremtidige generationer: At han ikke selv kommer til at opleve det.

- Man vil jo altid gerne fortsætte. Man vil jo gerne være udødelig og opleve alt, hvad der er at opleve i de næste mange hundredetusinder af år. På den måde er jeg ikke glad for at kunne se en anden målsnor længere fremme, siger han.

Hvordan har du det med den målsnor?

- Jeg synes, at det er mærkeligt. Jeg er ikke religiøs, og jeg tror ikke på, at dem, der døde i stenalderen, har en eller anden form for liv nu. Når jeg kigger tilbage og står og kigger på Grauballemanden på museet og filosoferer over, hvad det er for en tilværelse, vi har i dag, så kan jeg godt få den der fornemmelse: 'Puha, du kommer til at gå glip af noget de næste 1.000 år. Det er lidt snyd, at det hele kører videre uden mig, og at der så står 'endestation her - Dennis' afstigning', siger han.

Tegn et gratis og uforpligtende prøveabonnement til A4 Arbejdsliv