Bliver barnet taberen i barselsudspil? Nej, siger fagbevægelsen

20171102-165902-3-1920x1315we
Danske fædre kan se frem til at få mere barsel. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Norske undersøgelser viser, at øremærket barsel ikke øger ligestillingen betydeligt. Samtidig er der bekymring for, at barnet vil få mindre tid med forældrene. Fagbevægelsens Hovedorganisation deler ikke de bekymringer.

Begejstringen for at øremærke 11 ugers barsel til faren har været stor blandt meningsdannere og et stort flertal på Christiansborg, siden Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) først på ugen gav hinanden håndslag på en ny aftale.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere og lønmodtagere enige om ny barselsmodel: - Flytter hegnspæle i samfundet

Men siden den første bølge af begejstring er der opstået delte meninger om forslaget. Forældreorganisationer og Dansk Psykolog Forening er bekymret for, at den nye aftale vil betyde, at barnet vil få mindre tid med sine forældre.

Forskningsdirektør og professor ved VIVE, Torben Tranæs, mener ligefrem, at det vil øge arbejdsudbuddet i Danmark, fordi erfaringer fra Sverige viser, at der stadig vil være fædre, der ikke vil holde barsel, mens kvinderne er tvunget tidligere tilbage på jobbet. Det siger han til Berlingske.

Studier, som det Torben Tranæs refererer til, viser trods alt, at en klar størstedel af mændene vil holde den øremærkede barsel, selvom et mindretal altså ikke gør det.

Og netop denne majoritet fokuserer Majbrit Berlau, næstformand i FH og medforfatter på aftalen, på, når hun skal forklare, hvorfor hun ikke er bekymret for, at aftalen vil betyde mindre orlov, og at barnet skal passes tidligere.

- Det håber jeg virkelig ikke, bliver konsekvensen. Og jeg har også svært ved at forestille mig, at det bliver det. Erfaringer fra udlandet viser, at langt størstedelen af mændene holder barslen, når den bliver øremærket, og at omstillingsperioden er relativt kort, siger hun.

Hvis vi bare havde lavet en almindelig implementering af EU-direktivet, så var vi stået i en situation, hvor mor havde fået 23 ugers øremærket og far havde fået ni uger øremærket barsel. Men vi mener ikke, det er ligestilling
Majbrit Berlau, næstformand FH

I FH og DA’s udspil vil der være 11 uger øremærket til mor og 11 uger øremærket til far. Derudover vil der være 26 uger, som parret kan dele mellem sig. Det vil ikke være muligt at overføre de 11 ugers øremærket barsel fra far til mor eller omvendt. I dag er der kun to uger, der er øremærket til far, 14 uger til mor, og så er der frit slag om de resterende 32 uger. 

Hvad vil det sige at være en rigtig mor?

Anledningen til aftalen er et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at øremærke ni ugers barsel til faderen og moderen inden august 2022. Men EU har ikke blandet sig i, om de ni uger bliver lagt oven i den ordning, Danmark har nu. Altså så den samlede periode ville blive længere. 

- Hvis vi bare havde lavet en almindelig implementering af EU-direktivet, så var vi stået i en situation, hvor mor havde fået 23 ugers øremærket og far havde fået ni ugers øremærket barsel. Men vi mener ikke, det er ligestilling. Nu har vi tilgodeset moderen gennem årtier, og nu er der en oplagt lejlighed til at skabe ligestilling, siger Majbrit Berlau.

For hende er aftalen et vigtigt redskab for at ændre ved både de normer, der er i familierne, og ved den ulighed, der er på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder. 

Vi kan se på vores analyser, at det gør en forskel for kvinder på arbejdsmarkedet, når de tager en lang barsel. Det kommer ikke mindst til udtryk på livstidsindkomsten
Majbrit Berlau, næstformand FH

- Jeg anerkender fuldstændigt, at vi er inde og pille ved de helt grundlæggende normer om, hvordan man er en rigtig mor og far. Så det er klart, at der vil være debat. Men vi mener, at det er meget vigtigt, at faderen også bliver en primær omsorgsperson tidligt i barnets liv, og det sikrer vi ved den her model. 

En undersøgelse blandt 18.000 norske par i 2018 viser, at det ikke har nogen synlig positiv effekt på arbejdsmarkedet for kvinden, efter man udvidede den øremærkede barsel i 2009  fra seks til ti uger. Det gælder både i forhold til karriereudvikling og løn. 

Majbrit Berlau tror dog på, at det vil have en betydning: 

- Vi kan se på vores analyser, at det gør en forskel for kvinder på arbejdsmarkedet, når de tager en lang barsel. Det kommer ikke mindst til udtryk på livstidsindkomsten. Og jeg tror, det vil gøre en forskel, når det bliver helt naturligt, når vi ser far komme på barselsbesøg på byggepladsen med sin baby i barnevogn, og at mor vender tilbage på arbejdsmarkedet lidt tidligere end i dag. 

Mere ulønnet orlov 

En analyse fra 2017 fra NAV (Norges arbejds- og velfærdsadministration) viser, at der har været en stigning i antallet af kvinder, der har taget ulønnet orlov i forbindelse med deres barsel på 66 procent siden 2008. Den stigning betød, at tre ud af ti norske kvinder i 2017 tog ulønnet ekstra orlov i forbindelse med barslen.

- Jeg tror ikke, at vi helt kan undgå, at der er kvinder, der vil tage ulønnet orlov. Sådan er det også i dag. Og muligheden for, at man har en periode med løn, en periode med dagpenge og en periode uden løn, vil fortsætte. 

På flere overenskomster, der er det sådan, at faderen kan få løn i de 11 uger eller tæt på. Mon ikke der bliver rejst krav fra medlemmer ved de overenskomster, hvor der ikke er den mulighed endnu
Majbrit Berlau, næstformand FH

Det er overenskomsterne, der bestemmer, om man har ret til løn under barsel. Majbrit Berlau forventer, at overenskomsterne vil følge med forslaget. 

På for eksempel Industriens overenskomst kan far i dag få dækket de 11 uger, som aftalen lægger op til, forklarer næstformanden.

- På flere overenskomster er det sådan, at faren kan få løn i de 11 uger eller tæt på. Mon ikke, der bliver rejst krav fra medlemmer ved de overenskomster, hvor der ikke er den mulighed endnu.  

LÆS OGSÅ: Øremærket barsel vækker bekymring: - Børn kan komme i klemme

Hvis forslaget fra arbejdsmarkedets parter skal blive til virkelighed, skal det først vedtages ved lov i Folketinget. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) oplyste mandag til Ritzau, at han synes, at modellen fra DA og FH indeholder 'gode takter'.

GDPR