Efter valg: Etniske minoriteter er stadig underrepræsenteret

20211116-205524-L-1920x1280we
4,3 procent af medlemmerne i landets byråd har nu etnisk minoritetsbaggrund. Det er en stigning med 0,6 procentpoint i forhold til valget i 2017. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Efter valg er der 0,6 procentpoint flere med etnisk minoritetsbaggrund i byråd. Det er for få, mener institut.

Efter kommunalvalget er andelen af personer med etnisk minoritetsbaggrund i byråd og kommunalbestyrelser steget en smule.

Det viser en undersøgelse lavet af Institut For Menneskerettigheder.

4,3 procent af medlemmerne i landets byråd har nu etnisk minoritetsbaggrund. Det er en stigning med 0,6 procentpoint i forhold til valget i 2017.

Samlet set udgør personer med etnisk minoritetsbaggrund 8,7 procent af befolkningen.

Men er der stadig for få med en anden baggrund end dansk i lokalpolitik. Det mener Nikolaj Nielsen, som er ligebehandlingschef i Institut For Menneskerettigheder.

- Det er et problem, at der er så få med etnisk minoritetsbaggrund i lokalpolitik, da man som minoritet har et andet erfaringsgrundlag end majoriteten.

- Derfor risikerer man, at en gruppe borgere i hver kommune ikke føler sig hørt af byrådet, siger han.

Fordi stigningen på 0,6 procentpoint er så lille, er det i Nikolaj Nielsens øjne svært at vurdere udviklingen.

- Det er svært at se, om der er tale om en tendens, eller om det bare er en tilfældighed, siger Nikolaj Nielsen.

I undersøgelsen har Institut For Menneskerettigheder taget alle valglister og optalt politikere med navne, der klinger ikkevestligt.

En metode, som instituttet erkender har flere usikkerheder. Blandt andet fordi der kan være kandidater, som kommer fra en ikkevestlig baggrund med et danskklingende navn og omvendt.

Men det er reelt den eneste metode, der findes, forklarer Nikolaj Nielsen.

/ritzau/

GDPR