EU-krav om fælles mindsteløn på vej: Frygter for den danske model

Et forslag fra EU kan have alvorlige konsekvenser for den danske model.

Det er et forslag om en europæisk mindsteløn, som lige nu er på vej igennem lovsystemet i EU og som på torsdag skal til afstemning i Europa-Parlamentet, som kan have store konsekvenser for den måde, vi har indrettet det danske arbejdsmarked på. Det skriver Berlingske.

- Det er i vores øjne den største trussel mod den danske model i nyere EU-historie, siger formand for fagforeningen Dansk Metal, Claus Jensen, til avisen.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det over for Berlingske "et forslag som aldrig burde være stillet".

Forslaget fra EU-Kommissionen skal sikre alle EU-borgere en rimelig mindsteløn. I et rammedirektiv foreslår Kommissionen, at medlemslandene udvikler en beregningsmodel for lønniveauet. Den skal også tage højde for købekraften i det enkelte land.

Danmark har hele tiden været imod forslaget, da det går stik imod den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler lønnen. Forslaget fra EU-Kommissionen fik i december et flertal i Folketinget til at trække det såkaldte gule kort til Kommissionen af frygt for, at det vil underminere den danske arbejdsmarkedsmodel. Men kun svenskerne og malteserne meldte sig under fanerne sammen med Danmark i forsøget på at få taget direktivet op til genovervejelse. 

I EU-Kommissionen er man dog overbevist om, at man kan indføre en mindsteløn i EU uden at ødelægge noget for danskerne. En talsmand for Kommissionen siger til Berlingske, at "det står eksplicit i forslaget, at medlemslande ikke er tvunget til at indføre en lovbestemt mindsteløn, hvis de ikke har en".

Regeringen og fagforeningerne herhjemme frygter dog et scenarie, hvor en ansat i Danmark, der ikke er på overenskomst, går til EU-Domstolen, fordi han finder ud af, at han ville drage fordel af eller få en højere løn, hvis den blev betalt ud fra de europæiske kriterier for mindsteløn.

Erfaringen med EU-domstolen er, at hensynet til den enkelte borgers rettigheder vejer tungere end den nationale praksis, og derfor kan domstolen i sidste ende afvise domme, der kan tvinge Danmark til at fastsætte en mindsteløn ved lov på trods af løfterne fra Bruxelles.