Aldersgrænserne falder i fagbevægelsen: Er svaret rotation eller flere kampvalg?

Fagbevægelsen Uden Filter kan høres gratis hos Itunes eller Spotify.

"Aldersgrænsen i dansk fagpolitik er død."

Så kortfattet opsummerer A4's faglige kommentator, Gitte Redder, den skelsættende afslutning på ti års retsligt drama, der i sidste uge blev afsluttet, da EU-domstolen gav Karin Retvig medhold:

Det var ulovlig aldersdiskrimination, da hun i 2011 ikke kunne genopstille som sektorformand i HK/Privat på grund af aldersgrænsen i HK's forbundslove. 

LÆS OGSÅ: HK efter nederlag ved EU-domstolen: Sløjfer aldersgrænser øjeblikkeligt

"I næsten samtlige hovedorganisationer, forbund og lokalafdelinger vil der være vedtægtsændringer på dagsordenen på næste kongres eller generalforsamling. Aldersgrænserne forsvinder. Det store spørgsmål er nu: hvad sætter man i stedet? Den diskussion kører allerede i krogene alle vegne," siger Gitte Redder i det nyeste afsnit af A4-podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter'. 

Rotationsprincip som i Enhedslisten 

Vedtægterne, der i de fleste forbund sætter en udløbsdato på faglige topfolk, blev indført for at sikre, at formænd ikke kommer ud af trit med medlemmerne aldersmæssigt eller sidder i så lang tid, at de ikke længere har føling med arbejdsmarkedet.

"Fagbevægelsen har ingen interesse i at få evighedsformænd eller gammelmandsvælde. Derfor vil der være stærke kræfter i mange organisationer, der argumenterer for et alternativ," siger Gitte Redder.

En af de modeller, der diskuteres, er en rotationsordning. En sådan kender man eksempelvis fra partiet Enhedslisten.

"Skal formænd kun kunne sidde to eller tre perioder i streg, inden de skal ud i virkeligheden igen? Det vil forhindre skræmmescenariet med faglige ledere, der sidder på tronen, til de er over 100 år gamle. Men der er også minusser," siger den faglige kommentator.

LÆS OGSÅ: De ulovlige aldersgrænser: Her er konsekvenserne for faglige toppolitikere

I Enhedslisten ser man eksempelvis sjældent, at politikerne rent faktisk kommer ud på arbejdsmarkedet igen i den periode, de ikke kan være valgte. 

"Og så tager det tid at opbygge den indsigt, netværk og tillid, der gør, at man er en dygtig forbundsformand, der både lægger arm og laver aftaler med arbejdsgivere og beskæftigelsesministeren. Man risikerer, at de fagpolitiske profiler skal stoppe, lige når de peaker," siger Gitte Redder.

Et sådant forslag om en rotationsordning - på maksimalt tre fire-årige perioder i streg - har netop været diskuteret på Dansk Sygeplejeråds kongres, hvor formand Grete Christensen selv var på talerstolen og tale for:

"Jeg tror stadig på, at rotationsprincippet er sundt for en organisation, og at det skaber en større dynamik i en organisation. Jeg er enig i det forslag, der ligger, bortset fra, at jeg ikke synes, man skal nulstille ved de næstkommende valg. For på den måde, så skubber vi handlingen på den her beslutning i 12 år. Og det, synes jeg, er lidt pivet," sagde Grete Christensen ifølge DSR's hjemmeside.

Rotationsordningen blev dog nedstemt efter en debat, hvor modstanderne talte imod at udskifte dygtige formænd alene for princippets skyld og fremhævede risikoen for at løbe tør for oplagte formandsemner i fødekæden.

Tidsbegrænsning eller flere kampvalg

En lidt mere firkantet model bliver også diskuteret: Slet og ret en tidsbegrænsning, der eksempelvis siger, at man kun være være formand i eksempelvis 8, 10 eller 12 år, før man bliver tvunget på pension fra forbundet.

Ligesom med rotationsordningen vil det sikre en automatisk udskiftning. Men også denne model kan have negative bivirkninger.

"Det kan virke stik mod hensigten og skræmme unge væk fra en faglig karriere. Vil man stille op som 30-årig, hvis man ved, at ens karriere slutter som 38-årig? Man risikerer, at det kun er 58-årige, der stiller op," siger Gitte Redder.

LÆS OGSÅ: Gråt guld eller gammelmandsvælde: EU-sag om aldersgrænser kan opløse fagbevægelsens tronfølgekultur

Fælles for begge modeller er, at de ikke vil føre til et opgør med den tronfølgekultur, der hersker mange steder i fagbevægelsen, hvor en formands efterfølger bliver kørt i stilling. Arvefølgen vil stadig kunne klappes af mange år i forvejen, når udløbsdatoen er fast.

Det er én af årsagerne til, at en god del af det faglige bagland helt foretrækker ikke at indføre nye regler som erstatning for aldersgrænserne, fortæller Gitte Redder:

"Mange steder i fagbevægelsen lyder det, at det kun skal være kongressen, der vælger ledere ved demokratiske valg - og så må man bare sørge for, at der er flere kandidater, der stiller op. Mange fagligt aktive vil tale for, at man skal tro på demokratiet og stole på, at kongresserne kan sikre udskiftning og samtidig vælge dem, der er bedst kvalificerede. Man forudser flere kampvalg med udgangspunkt i politik."

Andre er mindre overbeviste på den snarlige demokratiske opblomstring. Som Morten Ryom, formand for 3F Ungdom har formuleret det, "ville det være synd, hvis fagbevægelsen ender som den katolske kirke, hvor man først forlader posten, når man kradser af".

A4's faglige kommentator fremhæver dog en række nylige og kommende kampvalg i fagbevægelsen som gode eksempler på, at pessimismen kan være overdrevet.

"Vi havde sidste efterår et fantastisk formandsvalg i HK mellem Anja C. Jensen og Martin Rasmussen. Selvom der var mange følelser på spil undervejs, fungerede demokratiet præcis som det skulle," siger hun.

Fagbevægelsen Uden Filter' udkommer hver torsdag morgen og kan høres hos Itunes eller Spotify.