Flere partier vil fjerne efterlønnen:
Arbejdsmarkedsforsker advarer mod konsekvenserne for nedslidte

20200818-120007-A-1920x1277we
Socialdemokratiet vil med tiden lade Arne-pensionen erstatte efterlønnen, men det vil ikke ske uden konsekvenser, advarer forsker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
20. okt. 2022 06.00
Arne-pensionen skal ifølge Socialdemokratiet i høj grad erstatte efterlønnen til trods for en månedlig udbetaling, der er 6.000 kroner lavere.

Flere partier vil give efterlønnen det endelige dødsstød.

De Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Nye Borgerlige går alle til valg på at levere skattelettelser, hvor en stor del af finansieringen skal findes ved at sløjfe efterlønnen.

Og der er ikke tale om småpenge.

Beregninger fra Finansministeriet viser, at en afskaffelse af ordningen kan frigive mellem syv og ni milliarder kroner frem mod 2030 – alt efter, om også Arne-pensionen sløjfes, hvilket er en del af De Konservatives 2030-plan.

Men en afskaffelse af efterlønnen kommer ikke uden konsekvenser.

Sådan lyder advarslen fra Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet.

"Hvis man vælger at afskaffe efterlønnen, bliver man nødt til at kigge det grundigt igennem, så man sikrer, at der fortsat er nogle andre muligheder for, at folk, der er nedslidte, på en forholdsvis enkel måde kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet," siger Bent Greve.

Det er afgørende, at nedslidte rent faktisk har en enkel måde at kunne trække sig tilbage på
Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker

Flertallet af folk på efterløn er nemlig nedslidte ifølge Bent Greves vurdering, og derfor vil det få konsekvenser, hvis den afskaffes, uden at man samtidig justerer på de alternative ordninger som Arne-pensionen, siger han.

Med Arne-pensionen får man imidlertid udbetalt knap 6.000 kroner mindre hver måned end med efterløn, og dermed kan den næppe erstatte efterlønnen, uden at man hæver ydelsen på ‘Arne’, mener Bent Greve:

"Det er afgørende, at nedslidte rent faktisk har en enkel måde at kunne trække sig tilbage på - på en hurtig og ordentlig måde," siger han.

S: Arne skal erstatte efterløn

Den socialdemokratiske plan er, at Arne-pensionen med tiden skal erstatte efterlønnen, siger partiets beskæftigelsesordfører Henrik Møller til A4 Medier:

"Man kan jo sige, at det er erstatningen for efterlønnen. Det er en bedre ordning, fordi det er en rettighed, man optjener, hvor efterlønnen jo er noget, man indbetaler til. Derudover er efterlønsordningen henover årene blevet udhulet, så den er blevet langt mindre attraktiv at indbetale til".

Socialdemokratiet mener i det hele taget, at efterlønnen på sigt skal være "en meget begrænset ordning".

"Så der er ikke truffet beslutning om afskaffelse, men en slags udhuling," siger Henrik Møller.

Markant fald i folk på efterløn

Debatten om efterlønnen har fyldt meget i dansk politik i mere end 20 år. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udstedte op til folketingsvalget i 1998 en ‘efterlønsgaranti’ til alle, der var fyldt 60 år. Et løfte, Nyrup imidlertid ikke kunne holde, hvilket flere iagttagere ser som en af årsagerne til uro i partitoppen samt det efterfølgende valgnederlag i 2001.

Ti år senere brugte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sin nytårstale i 2011 på at annoncere en udfasning af efterlønnen.

Selv om det ifølge Bent Greve kan få konsekvenser at sløjfe efterlønnen uden justeringer af andre ordninger på den korte bane, ser han dog også, at efterlønnen er uddøende, og at det er "meget realistisk", at efterlønsordningen alligevel ikke findes om 30 år.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i dag er omkring 50.000 personer på efterløn, hvilket er et fald på 61 procent, siden Lars Løkke Rasmussen tog et opgør med ordningen i sin nytårstale for mere end ti år siden.

Samtidig er antallet af folk, der indbetaler til efterlønsordningen, faldet markant gennem årene. De nyeste tal fra 2021 viser, at det kun er omkring 221.000 af de 30-59 årige, der indbetaler til ordningen, mens tallet ti år tidligere lå på knap 1.063.000 – et fald på 79 procent.

Radikale vil satse på seniorpensionen

Hos Radikale Venstre afviser beskæftigelsesordfører Samira Nawa ikke at justere på andre tilbagetrækningsordninger, hvis efterlønnen sløjfes, sådan som partiet ønsker det.

Men hun understreger, at justeringerne skal ske på seniorpensionsordningen og ikke på Arne-pensionen.

"Arne-pension var jo aldrig en idé, som er groet i Radikale Venstres baghave, og vi har også stemt imod den," siger Samira Nawa.

Derfor kan man ifølge hende sætte timekravet op fra de nuværende 15 timer om ugen. Men hvor mange timer, det drejer sig om, vil Samira Nawa dog ikke sætte tal på endnu.

De Konservatives beskæftigelsesordfører Niels Flemming Hansen er ikke enig i Bent Greves analyse. Han holder fast i, at Arne-pensionen skal afskaffes, og at seniorpensionen vil være tilstrækkeligt for nedslidte.

"Vi har et socialt ansvar for at sikre, at færrest mulige sidder fast eller kommer i klemme i systemet. Når det derfor kommer til spørgsmålet om nedslidte, er der en god mulighed for tilbagetrækning: Den hedder seniorpension. Her er ydelsen højere end Arne-pension, den bliver givet til nedslidte, og den bliver givet til flere end Arne-pension," siger Niels Flemming Hansen.

Venstre vil modsat Radikale og Konservative frede efterlønnen og heller ikke pille ved Arne-pensionen. Partiets beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) slår dog fast, at han principielt er imod Arne-pensionen.

"Når det er sagt, har mange danskere indrettet deres liv efter den nye pension. Vi vil ikke skabe utryghed for dem, og vi ved, at der er et stort flertal i Folketinget, der har fredet ordningen. Derfor ønsker vi ikke at rulle ordningen tilbage, ligesom vi ikke ønsker at ændre på efterlønnen," siger Hans Andersen.