Første dybdegående analyse af frafald på erhvervsuddannelserne er klar

BeFunky-collage__82_
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers to formænd peger på løsninger til, hvordan Christiansborg og arbejdsmarkedets parter skal bruge den nye viden om frafaldet på erhvervsuddannelserne. Foto: DEG
8. feb. 2023 06.00
Ny kortlægning viser for første gang, hvor elever fra erhvervsuddannelserne søger hen, når de falder fra erhvervsuddannelserne, og hvilken betydning elevernes baggrund har for deres risiko for at droppe ud.

Viden om frafaldet på erhvervsuddannelserne (EUD) har længe været efterspurgt - senest af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Men nu kan han og alle andre finde svar på, hvor erhvervsskoleeleverne søger hen, når de falder fra EUD, og hvornår på uddannelsen de falder fra.