Forsker: Højere dagpenge får næppe stor effekt på arbejdskraft

20210121-112323-1-1920x1280we
Regeringen har argumenteret for, at det giver en større tryghed for lønmodtagerne, at de får højere dagpengesats i de første tre måneders ledighed. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det vil næppe skaffe færre eller flere hænder, hvis regeringen kommer igennem med forslag om dagpengesats.

Regeringens forslag om at hæve dagpengesatsen de første tre måneder, man er ledig, er en af de hårdere knaster under de igangværende reformforhandlinger på Christiansborg.

Folketingets partier forhandler i øjeblikket om, hvad der skal gøres for at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft.

Professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve mener ikke, at det vil påvirke arbejdsudbuddet særligt meget at sætte dagpengesatsen op de første tre måneder.

- Det man kan få i dagpenge som ledig, vil stadig for langt de fleste betyde, at man kan tjene voldsomt meget mere, hvis man kommer ud på arbejdsmarkedet, siger han.

Han peger på, at dagpengenes dækningsgrad er blevet meget mindre de sidste 15 til 20 år.

Flere borgerlige partier har kritiseret forslaget. Onsdag morgen gjorde Venstre og Konservative det klart, at de gerne ville have skattelettelser på bordet.

- Hvis regeringen insisterer på, at man skal have højere dagpenge de første tre måneder af ens ledighedsperiode, så kommer vi ikke udenom, at der også skal leveres noget på skatteområdet, siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Regeringen har argumenteret for, at det giver en større tryghed for lønmodtagerne, at de får højere dagpengesats i de første tre måneder.

I deres reformudspil "Danmark kan Mere I" fra efteråret, lagde regeringen op til, at den højeste dagpengesats skulle være 24.500 kroner de første tre måneder. I dag er den på 19.351 kroner.

Omvendt tegner der sig et flertal for sænke beløbsgrænsen. Det åbnede statsminister Mette Frederiksen (S) for i sin nytårstale.

En lavere beløbsgrænse ville gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark.

Det har længe været efterspurgt af De Radikale, de blå partier og erhvervslivet.

Bent Greve mener også, at det vil give god mening.

- Ja. Sænker man grænsen er det nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft uden for EU til Danmark. Det man så skal sikre sig, er at det sker på de vilkår, som vi har i Danmark, siger han.

Han peger på, at der er arbejdskraft at hente i udlandet, og at der er gode erfaringer flere steder i Danmark med at hente udenlandsk arbejdskraft, hvor det blev nemmere for folk at integrere sig i Danmark.

Omvendt ser han ikke den store logik i et andet af de forslag, der er opbakning til. Nemlig at skære i dimittendsatsen, altså hvor meget nyuddannede kan få i dagpenge.

- Vi har en situation i øjeblikket, hvor mange unge faktisk kommer ind på arbejdsmarkedet relativt hurtigt, fordi der er efterspørgsel på arbejdskraft, siger han.

Samtidig peger han på, at det er forsøgt før, hvor man ikke så en stor effekt.

/ritzau/

GDPR