Tillidsrepræsentant ramt af coronavirus:
'Jeg har aldrig været så syg i mit liv'

Ingrid
Ingrid Kryhlmand, der er fællestillidsrepræsentant for HK-ansatte på Københavns Universitet, er ramt af coronavirus. Nu fortæller hun om det dramatiske forløb. Foto: Privatfoto
TEMA: Corona i Danmark
1. jan. 2021 11.30
Ingrid Kryhlmand hoster som en søløve og føler sig kraftesløs, som hun ligger hjemme på sofaen i villalejligheden i Gentofte. De seneste uger har hun været en del af coronamareridtet og indlagt i isolation med ilt og drop. Nu fortæller hun sin historie.

Kære læser

Denne artikel blev oprindeligt bragt 2. april 2020. Omkring nytår genpublicerer vi historier, som vores læsere har været særlig interesserede i løbet af 2020. Artiklen er åbnet uden betingelse om abonnement.

Vi vil sætte pris på, at du nu eller senere vil overveje at støtte vores journalistik ved at blive abonnent.

Godt nytår!

De seneste ti forår har Ingrid Kryhlmand brugt weekenderne på at hoppe i cykelsadlen og træne til det 111 kilometer lange cykelløb Tøserunden. En tur på racercyklen til Helsingør plejer at være en smuttur for hende, og så har hun ægtefællen Jørgens hjemmebagte fuldkornsrugbrød med i madpakken.

I år bliver der ikke noget cykelløb.

LÆS OGSÅ: Afføring på gulvet og klamme bade: Ansatte knokler uden coronasikkerhed på stor byggeplads

- Bare tanken om at hoppe op på en cykel gør mig svimmel og dårlig. Jeg ville måske kunne klare to meter, inden jeg faldt om, siger Ingrid Kryhlmand mellem to hosteanfald.

Den 60-årige fællestillidsrepræsentant for HK-ansatte på Københavns Universitet er hjemme på sofaen i villalejligheden på Kærmindevej i Gentofte. Med puder i ryggen halvt sidder, halvt ligger hun og bliver interviewet via Face-time på sin smartphone. Mellem hver anden sætning hoster hun voldsomt og hiver efter vejret.

Kraftesløs

Ingrid Kryhlmand ligner og føler sig præcis, som det hun er efter næsten tre ugers alvorlig sygdom: Kraftesløs og farveløs.

Når hun fortæller sin helt egen coronahistorie, gør hun det for at bakke op om Mette Frederiksens nedlukning af Danmark og ikke mindst for at anerkende læger, sygeplejersker og alt andet sundhedspersonale, der knokler på hospitalerne for at få patienter som hende til at overvinde covid-19.

For en måned siden vidste Ingrid Kryhlmand ikke, hvad der var på vej.

Ingrid Kryhlmander er gået fra at være cykelglad sundhedsfreak til corona-patient. Foto: Privat

Ingrid Kryhlmand er gået fra at være cykelglad sundhedsfreak til corona-patient. Foto: privat. 

Som fællestillidsrepræsentant for mere end 1.000 administrativt ansatte, klinikassistenter og grafikere på Københavns Universitet havde hun som sædvanligt mange møder i begyndelsen af marts. 

Med kolleger og studerende på Det Sundhedsvidenskabelige fakultet på Panum-instituttet, i HK og andre fakulteter på Københavns Universitet. Som næstformand for universitetets hovedsamarbejdsudvalg er der også planlægningsmøder med rektor.

Dødtræt efter havearbejde

Hun cykler altid fra møde til møde på de forskellige lokaliteter og kunne godt mærke, at hun blev lidt mere stakåndet end normalt. Og hosten blev værre og værre.

- Da Mette Frederiksen holder det berømte pressemøde onsdag 11. marts om aftenen og beder os alle sammen gå hjem, tager jeg dagen efter ind på universitetet og pakker sammen, så jeg kan arbejde hjemmefra. Om torsdagen har jeg de sidste møder blandt andet med rektor på Københavns Universitet, og så cykler jeg hjem, fortæller hun. 

Søndag tager jeg morgenkaffen og avisen med i seng, og der bliver jeg de næste mange dage, mens kræfterne siver ud af mig 
Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant.

Fredag går foran hjemmecomputeren, og om lørdagen bruger hun et par timer på at gøre villahaven forårsklar. Men så er hun også dødtræt.

- Søndag tager jeg morgenkaffen og avisen med i seng, og der bliver jeg de næste mange dage, mens kræfterne siver ud af mig. Mine hosteanfald bliver værre og værre, og jeg får også noget mavehalløj, men har ikke på noget tidspunkt feber, fortæller hun til A4 Arbejdsliv. 

Lægen: Ingen grund til alarm

Ingrid Kryhlmand har i mange år døjet med astma men rigtigt medicineret har det aldrig været noget handicap. Onsdag ringer hun bekymret til sin nye praktiserende læge, som hun endnu aldrig har mødt, og fortæller om sine symptomer. Lægen er ikke særlig foruroliget. Det skal nok gå over, lyder beskeden.

Fredag har hun igen kontakt til lægen. Samme besked. Ingen grund til alarm. Og da slet ingen grund til coronaalarm.

Fredag nat besvimer hun på badeværelsesgulvet. Jørgen, hendes mand, tager affære, og de får ringet til vagtlægen.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle drikke noget saftevand med køkkensalt i, fordi jeg nok var dehydreret og manglede salte efter at have haft dårlig mave. Fy for satan, hvor det saltvand smagte, husker hun.

LÆS OGSÅ: Daniel forarget over coronasikkerhed: 'Det her ryster mig sgu'

I weekenden bryder Ingrid Kryhlmand helt sammen. Hun har tilbragt en uge i sengen og har kun fået det dårligere. Hosten gør forbandet ondt ned i lungerne. Mandag morgen ringer hun igen til sin praktiserende læge. Nu vil hun tjekkes og undersøges, insisterer hun.

- Lægen foreslår, at jeg får Jørgen til at køre mig på hospitalet. Jeg siger, at jeg ikke engang har kræfter til at gå gennem lejligheden og hun må sende en ambulance. Så siger lægen, at det kun er de rigtig syge, der kan få sendt en ambulance. Som om jeg ikke var rigtig syg. Jeg havde fornemmelsen af, at hun ikke rigtig tog mig alvorligt.

Ikke det rene skaberi

Hårdt presset ender det med, at lægen sender en ambulance, og to falckreddere kommer op i villalejligheden på første sal for at hente Ingrid Kryhlmand.

- De kommer op uden båre og vil have mig til at gå ned til ambulancen. Jeg ved ikke, hvad lægen har sagt til dem, men da de så mig, fandt de hurtigt ud af, at det ikke var det rene skaberi og hentede en stol, der kunne køre mig ned ad trapperne. Blot to uger tidligere løb jeg op ad den trappe, siger hun.

Ingrid Kryhlmand var indlagt på Gentofte Sygehus med coronavirus. Kontakten til familien foregik på mobiltelefonen. Foto: privat. 

Da Ingrid Kryhlmand kommer ind på akut modtageafsnit på Gentofte Hospital, bliver der straks taget blodprøver, lagt drop og hun får iltmaske.

- Min iltmætning i blodet var helt nede. Testen viste hurtigt, at jeg havde covid19, noterer hun.

Uhyggelig science-fiction film

I en uge var hun indlagt på isolationsstue på Gentofte Sygehus, hvor kun sygeplejersker og læger gemt bag visir, gule kitler og altid med handsker kom indenfor. For Ingrid Kryhlmand føltes det som at være med i en uhyggelig science-fiction film om en dødelig pandemi.

Plejepersonalet kom ind i fuldt ornat, og når jeg ringede på klokken, åbnede de kun en lille sprække af døren for at høre, hvad jeg ønskede
Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant.

- Plejepersonalet kom ind i fuldt ornat, og når jeg ringede på klokken, åbnede de kun en lille sprække af døren for at høre, hvad jeg ønskede. De sprittede af ustandseligt og undskyldte mange gange, fordi de var bange for at forskrække mig som patient og for ikke at have ordentlig kontakt.

Oprindeligt er Ingrid kryhlmand uddannet lægesekretær, og selvom det til august er 40 år siden, ved hun godt lidt om, hvad der kræves på et hospital.

- Så jeg understregede overfor personalet, at de ikke skulle undskylde. Tværtimod skulle de passe på sig selv og undgå smitte.

På afdelingen var der adgang forbudt for pårørende.

- Du er virkelig isoleret og føler dig som en spedalsk, siger hun.

Mest bange for respirator

Kontakten til en nervøs ægtemand og søn foregik via mobiltelefonen. Men den var for det meste slukket, simpelt hen fordi Ingrid Kryhlmand ikke kunne forholde sig til andet end sin egen syge krop.

- Jeg har aldrig været så syg i mit liv. Totalt udmattet og så lå jeg der med iltmaske, væskedrop og uden kræfter overhovedet. Hele vejen var jeg mest bekymret for, om jeg skulle i respirator, for der var problemer med at få ilt nok, siger hun.

Ingrid Kryhlmand slap for respiratoren. Iltmætningen i blodet blev gradvis bedre, og hun blev proppet med medicin og mad af dygtige sygeplejersker og læger.

LÆS OGSÅ: Psykolog: 'Mette Frederiksen skal lære af Anders Fogh'

- Lægerne afvejede det meget godt, når de sagde til mig: ”Ingrid, vi er på ubetrådt land med den her virus. Men du er ikke syg nok til, at du behøver at være rigtig bekymret. Vi skal nok få dig op igen.” Det gav en tryghed, lyder det i dag.

- Men når man ligger isoleret på en enestue med iltmaske og ser på sin mobil, at der i Norditalien kører karavaner af lastbiler med ligposer væk fra sygehusene, maner det til eftertanke.

Møgforkælede danskere

Til daglig har Ingrid Kryhlmand temperament. Banker gerne i bordet som tillidsrepræsentant og går ikke af vejen for at råbe op over urimeligheder.

Da jeg lå der på Gentofte hospital og hev efter vejret og så ligposer i Italien og opdagede, at nogle danskere brokkede sig over, at de ikke kunne køre på genbrugspladsen med deres haveaffald, blev jeg vred
Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant.

- De seneste uger har jeg ikke haft energi til at hidse mig op over noget. Lige bortset fra en ting. Da jeg lå der på Gentofte hospital og hev efter vejret og så ligposer i Italien og opdagede, at nogle danskere brokkede sig over, at de ikke kunne køre på genbrugspladsen med deres haveaffald, blev jeg vred. Så er man altså nogle møgforkælede mennesker uden omtanke for andre og tænker kun på sine egne småproblemer – haveaffald. Hvad er der i vejen med en kompostbunke, spørger hun.

Interviewet foregik over Facetime, da A4 talte med Ingrid Kryhlmand, der håber på, at hun er rask igen den 1. maj. Foto: privat. 

Mandag 30. marts blev Ingrid Kryhlmand udskrevet. Til at være syg derhjemme. Så længe det varer.

- Min krop skal selv bearbejde covid-19-virussen. Jeg skal være hjemme i karantæne ligeså længe, som jeg føler mig syg, og derefter skal der gå 48 timer, før jeg må gå ud og lave badutspring. Jeg har selv en forhåbning om, at jeg er rask igen 1. maj, siger hun og tilføjer, at lægerne har givet hende besked på at ringe, hvis hun får tilbagefald. 

Mette Frederiksen gør det rigtige

Det er en drøj omgang, og Ingrid Kryhlmand har i sine tanker forsøgt at opklare, hvornår hun kan være blevet smittet. Hun har ikke været ude at rejse i februar. Har passet sit arbejde og mødt tonsvis af mennesker.

- Det vil være umuligt at opspore smittekilden, konstaterer hun.

Men når hun ser på sit eget sygdomsforløb er hun glad for, at statsminister Mette Frederiksen har handlet så resolut og lukket Danmark ned på det tidspunkt for at undgå flere smittede og en uhåndterligt pres på sundhedsvæsenet.

- Har man oplevet coronavirussen på egen krop, ved man, at det er helt forfærdeligt. Hvis jeg ikke havde været så sportstrænet, ville jeg have været endnu mere syg og krævet endnu længere hospitalsindlæggelse. Det eneste fornuftige er at lukke ned for at undgå smittespredning, for ellers kollapser sygehusene, siger hun.