Lund: Regeringens opgør med bøger er til fare for unges fysiske sikkerhed

DSC02696_redigeret_bg__3_
Andreas Antoni Lund, redaktionschef for A4 Medier. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
KOMMENTAR: Christiansborg og arbejdsmarkedets parters kampagne for at få flere unge i fritidsjob er i bedste fald en overkompensation - i værste fald en al for stor fare for børn og unges sikkerhed.

BRIAN MIKKELSEN DELTE AVISER UD, Morten Skov Christiansen var flaskedreng, og Sophie Løhde var såkaldt pudsepige i en ure- og smykkebutik.

Den danske models topfolk har i den senere tid begejstret fortalt om deres oplevelser med fritidsjob som unge.

Arbejdsmarkedets parter og politikerne på Christiansborg er enige: Tidlig erfaring med arbejdsmarkedet er godt for unges selvværd, trivsel og allervigtigst deres tilknytning til arbejdsmarkedet senere i livet.

Men parterne og politikernes iver efter at få flere i fritidsjob risikerer at ske på bekostning af børn og unges trivsel og sikkerhed.

Ikke det rigtige for alle unge

Ser man på udviklingen, er andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, faktisk allerede stigende og har været det de seneste ti år

Samtidig er det nu knap to tredjedele af de 17-årige, som er i beskæftigelse.

Men selvom der allerede er en naturlig fremgang, går det øjensynligt ikke stærkt nok. Et flertal på Christiansborg er derfor klar til at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få endnu flere unge til at tage et fritidsjob, viser en rundringning, som A4 Arbejdsmiljø har foretaget

LÆS OGSÅ: Flertal for at lempe arbejdsmiljøreglerne for at få flere i fritidsjob

Det er der dog flere eksperter, der advarer politikerne mod. Unge har nemlig højere risiko for at komme ud for arbejdsulykker, for uønsket seksuel opmærksomhed og for at mistrives psykisk. 

Og selvom der selvfølgelig er mange unge, der har glæde af et fritidsjob, er de unge også den aldersgruppe af lønmodtagere, som har mest arbejdsrelateret stress, angst og depression - ikke mindst på grund af deres første møde med arbejdslivet. 

Enorm forskel på 13 og 17 år

De arbejdsmiljøregler, vi har i dag, har vi da også af en simpel årsag: for at beskytte børn.

Der kan rigtigt nok findes tilfælde, hvor de nuværende regler er uforståelige. Det er eksempelvis udelukkende tilladt for unge under 18 år at stille bøger på plads på et bibliotek, men ikke i en boghandel eller i et supermarked, nævner beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i Politiken

Men der er en god grund, til at unge under 18 år ikke må betjene en gulvskrubbe-maskine, også selv om de godt må tage knallertkørekort, som det er blevet fremhævet som et andet eksempel. Arbejde med store maskiner er bestemt ikke ufarligt. Unge er kommet til skade med netop gulvskrubbe-maskiner. Og så sent som i januar omkom en 17-årig landbrugslærling i en arbejdsulykke med en to tons tung strømaskine.

Der er samtidig enorm forskel på at være 13 og 17 år, når man skal håndtere maskiner - eller for den sags skyld have med rasende butikskunder at gøre, som HK Handel advarer om.

Spørgsmålet er derfor ikke, hvor mange flere unge det vil gavne - men derimod hvor mange det vil skade - at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet i en for tidlig alder. 

Omkalfatring af dannelse

Fritidsjob-kampagnen er seneste fremstød i et bredt opgør med tidens forståelse af dannelse. Dannelse er for længe blevet tænkt ud fra en abstrakt akademisk og alt for boglig forståelse, mener politikere og arbejdsmarkedets parter. Nej, dannelse opnås i lige så høj grad - hvis ikke ligefrem i endnu højere grad - ude på arbejdspladserne.

"Vi gør mange unge en bjørnetjeneste, hvis vi har et entydigt fokus på uddannelse. De vil have meget bedre af simpelthen at få et job," har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt til Altinget

Kort sagt: Uddannelse skal vige til fordel for beskæftigelse. 

LÆS OGSÅ: Eksperter advarer: "Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag"

Hidtil har det politiske fokus ellers været rettet mod, at unge først og fremmest skal tage en uddannelse, og at de - i det omfang de har et job - hellere skal være pakket for meget ind i vat end for lidt.

Planen om at lempe arbejdsmiljøreglerne for unge for at give dem mere selvstændighed og ansvarlighed er en del af Socialdemokratiets ønske om en omkalfatring af, hvordan vi som samfund danner børn til borgere.

Men regeringen og arbejdsmarkedets parter bør være meget varsom i deres opgør med dannelses-begrebet. Børn skal have tid og plads til bare at være børn. Og opgøret med den mere akademiske form for dannelse til fordel for en ny form for arbejdsmarkedsdannelse må under ingen omstændigheder finde sted på bekostning af børn og unges sikkerhed.


  

GDPR