Gitte Redder: Putin og Ukraine-krigen har fremkaldt alt det bedste i dansk fagbevægelse

Gitte_Redder_bred__1_
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Fagbevægelsen er kommet på overarbejde i kølvandet på Putins brutale invasion. Fagbosserne skal både sikre lønhop og økonomiske hjælpepakker til danske lønmodtagere. Kæmpe for, at uligheden ikke eksploderer. Holde vågent øje med, at ukrainere integreres på danske arbejdspladser på lige vilkår. Hold da op, hvor de knokler. Og hold da op, hvor skal de roses, når de gør et godt stykke arbejde.

SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTEN IRENE er nattevagt. Lige nu er hun tvunget til at tage ekstra vagter i sine fri-uger for at holde sig økonomisk oven vande. Heller ikke serviceassistenten Pia kan få enderne til at nå sammen i sit privatbudget længere. Lønnen er lav, manden er på sygedagpenge og gasregningen er steget med 3.550 kroner om måneden. 

FOA-formand Mona Striib skrev forleden et debatindlæg i Avisen Danmark, hvor hun fortalte om Irene, Pia og andre FOA-medlemmer, der er presset til det yderste økonomisk. Sosu-hjælpere, pedeller og pædagogiske assistenter er ikke blandt landets bedst lønnede, og derfor rammes de ekstra hårdt af prisstigninger på gas, benzin og fødevarer. 

LÆS OGSÅ: FOA til kamp for alle lavtlønnede: - Højtlønnede mærker ikke, når mælken stiger

”Det er uholdbart for mange flere end FOA’s medlemmer. Vi deler udfordringer med mange lavtlønnede faggrupper. Også for mange folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er situationen så alvorlig, at det ikke er nok at skrue ned for varmen og spare på det meste”, pointerer Mona Striib i sit debatindlæg og plæderer for flere hjælpepakker og at tage et kig på lønnen i bunden.

Socialrådgivernes formand Mads Bilstrup advarer om, at ledige på dagpenge og kontanthjælpsmodtagere ikke har luft i budgettet til at klare de galopperende prisstigninger. Dagpengene og kontanthjælpssatserne er kun steget med 1,4 procent de seneste to år, mens forbrugsudgifterne er vokset med 6,2 procent. 

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har også buldret. ”Reelt betyder de markant stigende priser, at reallønnen falder, og også dagpengene rækker endnu kortere. Det ser fagbevægelsen på med stor bekymring”, fastslår hun. FH-formanden anerkender også, at regeringen efter pres fra blandt andet FH har forhøjet varmechecken og sikret, at den når ud til flere husstande. 

BLOT TRE EKSEMPLER PÅ topfolk fra fagbevægelsen, der siden Ruslands invasion af Ukraine har kæmpet en brav kamp for at afbøde virkningen af den store økonomiske usikkerhed. 

Jeg kunne også fremhæve, hvordan 3F knokler for at sikre, at ukrainske flygtninge ikke havner som en underklasse på det danske arbejdsmarked. Mange ukrainere i Danmark arbejder i brancher, hvor underbetaling og social dumping er udbredt, og 3F arbejder for at sikre, at ukrainere skal ansættes på lige vilkår på danske arbejdspladser. Eller skrive om HK, Dansk Metal, BUPL, Blik og Rør eller andre af de mange, mange forbund og lokalafdelinger, der på hver deres måde har handlet i kølvandet på den forfærdelige krig, der har ramt vores verdensdel. 

Fagbevægelsen har per instinkt påtaget sig rollen som social drivkraft, de svages beskytter og forkæmper og gået på barrikaderne for de grundlæggende værdier, som er en del af fagbevægelsens DNA, nemlig solidaritet, fred, frihed og lighed
Gitte Redder, faglig kommentator

Som faglig kommentator er jeg ofte ude med riven og kritisere dansk fagbevægelse. Eller beskrive konflikter, splittelse og uformåenhed. 

Men når det handler om, hvordan danske fagforbund, både på landsplan og lokalt, har tacklet Ukraine-krigen, flygtningestrømme og danskernes økonomiske usikkerhed, er der al mulig grund til at smide riven væk og give faglige ledere og tillidsfolk et kæmpe skulderklap.

Det er som om, at despoten Putin, Ukraine-krigen og den nye verdens-uorden har fremkaldt alt det bedste i dansk fagbevægelse. Sammenholdet. Samfundsansvaret. Storsindet. Græsrodsaktiviteterne. Indsamlingerne. Energien er kommet tilbage. Fagbevægelsen har per instinkt påtaget sig rollen som social drivkraft, de svages beskytter og forkæmper og gået på barrikaderne for de grundlæggende værdier, som er en del af fagbevægelsens DNA, nemlig solidaritet, fred, frihed og lighed. 

LIGESOM FAGBEVÆGELSEN UNDER corona-nedlukningen viste, at de er en vægtig samfundsaktør og indgik stribevis af trepartsaftaler, har de i den grad gjort det efter 24. februar 2022. Det klæder dansk fagbevægelse. 

Godt begyndt er som bekendt kun halvt fuldendt. Nu venter et hav af nye krævende arbejdsopgaver. Blandt andet deltagelse i regeringens nye ”Partnerskab om ukrainere i job”, hvor fagbevægelsen sammen med arbejdsgiverne skal bidrage til, at integration af ukrainere på det danske arbejdsmarked bliver en succeshistorie fremfor endnu en sørgelig historie om fejlslagen integration og udlændinge, der hænger fast på offentlig forsørgelse i årevis. 

Når hele fagbevægelsen nu rykker sammen i bussen og på alle måder handler til fordel for ukrainske flygtninge, hvorfor gør man det så ikke i samme omfang og med samme styrke, når det handler om syrere, afghanere og andre befolkningsgrupper?
Gitte Redder, faglig kommentator

Den store usikkerhed i verdensøkonomien og et jerntæppe i Europa vil uundgåeligt få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked. På alle planer. I alle hjørner af både den private og offentlige sektor. Alene den stigende inflation og udhulingen af reallønnen giver et helt nyt bagtæppe at forhandle overenskomster på på det private arbejdsmarked i foråret 2023. I daginstitutioner og folkeskoler venter enorme udfordringer for pædagoger og lærere med at byde nye ukrainske børn velkomne. Og rundt om i kommunerne får administrative HK-medarbejdere, socialrådgivere og sagsbehandlere i jobcentrene drøntravlt med at få orden på kaos, når der skal findes boliger, børnehaver, sprogkurser, job og lægehjælp til 100.000 ukrainere. 

Men – for der er et stort men! – fagbevægelsen må også tage en helt nødvendig diskussion med sig selv om forskelsbehandling. Når hele fagbevægelsen nu rykker sammen i bussen og på alle måder handler til fordel for ukrainske flygtninge, hvorfor gør man det så ikke i samme omfang og med samme styrke, når det handler om syrere, afghanere og andre befolkningsgrupper? 

Fagbevægelsen har alle dage bekæmpet forskelsbehandling og diskrimination. Hvis man skal tage det for pålydende, må fagbevægelsen op i gear og udvise samme ansvar og ildhu overfor alle flygtninge og indvandrere uanset oprindelse, som fagbevægelsen nu gør overfor ukrainere.

GDPR