Debat: "Danmark har brug for et tredje juridisk køn med åbne kønskategorier"

DANMARK VAR FORAN, da vi i 2010 tillod et  kønsneutralt ’X’ i passet i 2010. Og i 2014 vedtog Folketinget CPR-loven, der gav adgang til selvbestemmelse af ens juridisk køn - vel at mærke kun binært køn for personer over 18 år.

Men nu må vi i anderkendelsen af kønsidentiteter se os overhalet af flere naboland, og vi må trække på tyske og norske erfaringer, hvis Danmark skal klædes langt bedre på til at favne den kønsmangfoldige, sociale virkelighed.

Debatten om hvordan vi favner fremtidens kønsdiversitet er krævende. Der  tales oftest om kønsdiversitet i betydning kønsbalance mellem kvinder og mænd og ikke om reel diversitet i kønsudtryk og -identitet. Den postive manfoldighed vendes ofte til noget med negative associationer: Når det kønsneutrale gøres til det kønsløse, eller når inter-kønnede (mellem køn) betegnes som intetkønnede. I det tilfælde risikerer de at blive kategoriseret som ’no-body’, og ikke ’some-body’, med krav på en retslig kønsanerkendelse, som tilfældet er i Tyskland, hvor borgere siden 2017 har kunnet registrere sig under et tredje køn.

Men det er selvfølgelig ikke hensigten, når man i Norge eller i Tyskland laver nye kategorier i loven. Det handler hverken om hierarkiseringer eller nye bokse til ’72 kønsidentiteter’. I steder er målet at sikre juridiske rammer for kønsneutrale løsninger, som mest enkelt og praktisk sikrer alle medborgere lige adgang og anerkendelse.

LÆS OGSÅ: Norge overvejer at indføre tredje juridisk køn

Den konstruktive debat har det med at forstumme, før den overhovedet er begyndt. Derfor er Norges nye juridiske udredning om de realistiske veje til nonbinæres anerkendelse både interessant og væsentlig - også i dansk sammenhæng. I vores naboland går de nemlig grundigt til værks med statslige udredninger om løsningsmodeller, som tilgodeser alle køn, baseret på et menneskeretligt grundlag.

Principielt set har Danmark som nævnt allerede indført en tredje kønskategori med X i passet. Men kigger vi på realiteterne, er det nok de færreste lovgivere, som dengang skænkede nonbinæres situation en tanke. Dette indtryk af tilfældigheder bekræftes her af den norske jurist Lars Arnesen.

"Det ser altså ikke ut som danske lovgivere har tenkt særskilt på andre kjønnsidentiteter enn mann og kvinne da de gikk inn for markøren 'X' i danske pass. Det ligger heller ingen vurdering av retten til å identifisere seg som noe annet enn mann og kvinne i rapporten til den danske arbeidsgruppen for endring av juridisk kjønn. I rapporten er betegnelsen 'X' forklart med en kort henvisning til at International Civil Aviation Organization (ICAO) åpner for dette alternativet, men standarden til ICAO sier derimot ingenting om hva markøren 'X' skal brukes til," skriver han i forskningstidskriftet Kritisk Juss (Kritisk Jura).

Siden 2022 har ligebehandlingslovgivningen herhjemme eksplicit beskyttet imod diskrimination på baggrund af de ’tre K’er’: kønsidentitet (transpersoner), kønsudtryk (alle) og kønskarakteristika (interkønnede). Det er et positivt og velkomment fremskridt for LGTI’ere.

Men det er langt fra en fyldestgørende løsning for alle dem, som falder uden for de gængse binære kategorier.

Al forvaltningspraksis er binært organiseret og deremd reelt diskriminerende for nonbinære. Da en studerende i 2019 eefterlyste en tredje kønskategori i et evalueringsskema, blev hens ønsker prompte afvist som udtryk for overdreven identitetspolitik.

LÆS OGSÅ: Flere kønsidentiteter skal inkluderes i dansk fodbold

I Tyskland tager man det anderledes seriøst. Siden 2018 har loven sikret ret til en positiv anerkendelse af et tredje køn, som betegnes "divers". 

I Danmark er de fleste stillingsannoncer kønsneutralt formulerede, men kigger man sydpå, vil man ofte se forkortelserne M/W/D nævnt, da sidstnævnte diverse-kategori er obligatorisk at medtage.

Menneskerettighederne gælder for non-binære som alle andre. Derfor er det vigitgt, at lovgivning ikke bare tilgodeser begge køn men faktisk rummer omfavner alle køn. Med det kønsneutrale X har vi et godt udgangspunkt, men vi skal lytte til de udenlandske erfaringer på området, hvis vi skal nå i mål.