Grete Christensen sender skarp afskedssalut til kolleger i fagbevægelsen
[email protected]
"Jamen, det er da underligt," lyder det indledningsvist fra Grete Christensen, når hun skal sætte ord på sin afsked som formand for Dansk Sygeplejeråd. Et forbund hun har stået i spidsen for siden 2009, men som hun nu - på dørtærsklen til trepartsforhandlingerne om et offentligt lønløft - overdrager til Dorthe Boe Danbjørg.
A4 Overenskomst har sammen med den nu tidligere sygeplejeformand set tilbage på hendes kampe for de danske sygeplejersker, der blandt andet medførte, at hun var på strejkebarrikaderne i 1995, 1999, 2008 og 2021.
Alle gange med parolen om, at sygeplejersker har et lønefterslæb i forhold til eksempelvis lærere og politifolk. Nu kommer det politiske lønløft så. Første spørgsmål til den afgående formand er derfor, om sygeplejerskerne har sejret.
"Der er kommet en erkendelse og en anerkendelse af, at nogle andre end kommunerne og regionerne skal være med til at løse den her udfordring. At det så undervejs har taget en drejning fra at være et spørgsmål om ligeløn til at være et spørgsmål om rekrutteringer og arbejdsudbud, det er jo ikke helt sådan, vi havde set det. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi ikke havde været her i dag, hvis ikke det havde været specifikt for vores kampe. Det gælder også strejken i 2021," siger Grete Christensen.
Bør en pædagog, der står til at få et lønløft nu, sende en taknemmelig tanke til sygeplejerskerne?
"Vi har jo på forskellige måder arbejdet på tværs af faggrupper, der har stået side om side med os."
Men hører jeg dig ikke lidt sige, at det er jeres fortjeneste?
"Jamen, det er medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd, der er gået forrest og har sagt fuldstændig klart, at vi ikke vil finde os i det."
Claus Jensen på skolebænken
Som næstformand for FTF var Grete Christensen med til at sikre ægteskabet mellem de tidligere hovedorganisationer FTF og LO, der i dag er smeltet sammen til FH.
En alliance, som Grete Christensen ikke fortryder på trods af, at det er et ægteskab, der til tider slår gnister. Senest, da en række private forbund anført af Dansk Metals formand, Claus Jensen, gik til hårdt angreb på lønløftet som et brud på den danske model.
LÆS OGSÅ: Private forbund bakker op om Metal-formands bredside mod lønløft: "Det er her, det går helt galt"
"Jeg synes, at offentlige og private forbund i FH var begyndt at bevæge sig meget ind mod hinanden. Men jeg må sige, at med den udmelding står det klart, at der stadig er et forklaringsarbejde," siger Grete Christensen.
Hun nævner Lønstrukturkomitéen, hvor Claus Jensen fik plads som repræsentant for den private del af FH-fagbevægelsen.
"Det var jo tydeligt, at der var nogle ting, han mente, man bare selv kunne løse ved at slå i bordet. Men der er stor forskel på de private og de offentlige forhandlinger. Når vi går til forhandlingsbordet, står staten i sidste ende og bestemmer. Vi får aldrig oplevelsen af et ligeværdigt forhold med vores arbejdsgivere. Det er en helt anden situation i den offentlige sektor. Og det synes jeg, Claus Jensen har svært ved at forstå. Der skal bruges noget mere tid på at forklare ham, hvordan det hænger sammen."
Alligevel er Grete Christensen overbevist om, at der i FH i de kommende år vil udvikle sig en større forståelse mellem offentlig og privat.
Forstår oprøret
Der har på de indre linjer været betydelig kritik både blandt arbejdsgivere og i resten af fagbevægelsen af, at timingen for tronskiftet komplicerer trepartsforhandlingerne.
"Uanset, hvornår jeg ville stoppe, ville nogen mene, at det var et upassende tidspunkt. Jeg synes, jeg har taget hensyn. Hvis ikke arbejdet med Lønstrukturkomitéen var blevet trukket i langdrag, havde jeg nok trådt tilbage lidt før. Men der er jo aldrig noget perfekt tidspunkt," siger Grete Christensen.
Mens Grete Christensen på den ene side har skullet lægge øre til kritik både i avisernes spalter og fra kolleger i fagbevægelsen om, at sygeplejerskerne er grådige og uansvarlige, har hun samtidig haft medlemmer, der har angrebet hende for at være vag og vattet og krævet hendes afgang.
"Det har da været møgirriterende. Men jeg må samtidig sige, at jeg har taget mange af de tæsk, som jeg synes, arbejdsgiverne skulle have. Jeg synes jo ikke, det er mig, der har svigtet i at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår. Jeg synes, at arbejdsgiverne har været meget rå ved vores medlemmer i en meget presset situation."
Coronakrisen blev dråben, der fik bægret til at flyde over, mener Grete Christensen. Sygeplejerskerne havde ofret alt for at hjælpe samfundet.
"Presset, når man står med menneskeliv i hænderne, er noget helt andet, end hvis man sidder med et regneark og ikke kan nå sine ting. Og så blev der lukket ned for deres lønkamp," siger hun og fortsætter:
"Så jeg forstår til fulde, at der var et oprør. Det, jeg kan ærgre mig over, er, at de ikke oplevede, DSR talte deres sag. Jeg er ærgerlig over, at de ikke nødvendigvis kunne se, at det ikke var mig, der var problemet," lyder det fra den tidligere DSR-formand.
