Her er fire centrale stridspunkter i valgkampen set fra lønmodtagerens perspektiv

20151120-164122-3-1920x1280we
Nye toner. Partierne kappes i valgkampen om, hvem der kan give flest penge til de udsultede erhvervsskoler . Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Økonomi, klima, velfærd og tryghed er på spil i den kommende valgkamp. A4 Aktuelt optegner fire centrale stridspunkter set fra et lønmodtagerperspektiv.

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede i går Folketinget med en tale, der vil lægge kimen til den valgkamp, som mange forventer bliver udskrevet i dag.

Økonomi, velfærd, klima og tryghed var de store temaer i talen.

Men hvad bliver de helt centrale politiske slagsmål til dette valg set fra et lønmodtagerperspektiv?

Vi har samlet fire bud her:

Tilbagetrækning

Retten til tidlig tilbagetrækning, også kaldet Arne-pensionen, blev et af 2019-valgets helt store slagnumre. Længe tydede det på, at det også ville blive det i denne valgkamp. Men selv om flere borgerlige partier, herunder Konservative, helst ser den rullet tilbage, har både Venstre og Inger Støjbergs nye parti reelt fredet den.

Socialdemokratiet har dog åbnet for at styrke Arne-pensionen, men indtil videre har det været i en detaljegrad, så det bliver næppe et stort tema.

Tilbagetrækning i bred forstand kan dog også denne gang blive en afgørende kampplads. Nu med efterlønnen i fokus.

For med Arne- og seniorpension meldte Radikale Venstre i løbet af sommeren ud, at der er rigeligt med tilbagetrækningsmuligheder. Derfor vil de udfase efterlønnen frem mod 2030, hvilket frigør syv milliarder kroner.

Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker ligeledes at spare efterlønnen væk.

Det er fortsat uklart, hvor Danmarksdemokraterne står på spørgsmålet om efterløn, men det er svært at forestille sig, at Inger Støjberg, der selv var med til at udfase efterlønnen som beskæftigelsesminister, vil stå last og brast med den.

Erhvervskoler

De danske erhvervsskoler er så nedslidte, at det i foråret 2022 udløste lærlingeoprøret. Et oprør forårsaget af årelang politisk underprioritering – synliggjort ved, at nogle af uddannelsernes maskiner blev svejset sammen dengang, der stadig var noget, der hed Sovjetunionen.

Men oprøret løb ud i sandet.

Dansk Metal efterlyser fortsat investeringer, der skal få flere til at vælge at uddanne sig i den retning, og som samtidig viser, at politikerne faktisk prioriterer området. Nu er tiden måske kommet.

I hvert fald har det åbnet for en politisk slagmark, hvor partierne kappes om at love flest penge. Venstre vil øremærke 400 millioner kroner til erhvervsskolerne med yderligere 150 millioner i en såkaldt udstyrspulje, mens Konservative vil introducere erhvervsskolerne til de unge i en tidlig alder. Socialdemokratiet har i en reformpakke foreslået at omfordele cirka én milliard fra universiteter til blandt andet erhvervsskoler, men den løsning mødte kritik for at være for ukonkret.

Ikke desto mindre er det en bunden opgave, for Danmark kommer til at mangle tusindvis af faglærte, hvis regeringens klimamålsætninger skal føres ud i livet, hvilket regeringen selv erkender.

Mangel på velfærdspersonale

Sygehuse, daginstitutioner og plejehjem kæmper også med at skaffe arbejdskraft og rekrutterer forgæves.

Læg dertil sommerens dystre ansøgningstal til netop sygeplejerske-, pædagog- og sosu-uddannelserne, og du har en sprængfarlig cocktail, der må og skal addreseres i en valgkamp.

Udfordringen er så stor, at regeringen – som en del af den 15 års helhedsplan, statsministeren præsenterede tankerne bag i sin tale – har bevæget sig ind på et ellers forbudt område og har stillet et lønløft i udsigt til de områder, der har størst rekrutteringsudfordringer.

Det er blevet modtaget med åbne arme hos blandt andet SF og Enhedslisten, mens De Radikale og de borgerlige statsministerkandidater Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) afviser et indgreb af den karakter. Forslaget kaldes af dem et bluffnummer, der er designet til at stikke vælgerne blår i øjnene.

Læg så oveni, at der ikke kun er rekrutteringsudfordringer, men også et lønefterslæb, som partierne vil diskutere. SF har allerede udlovet to milliarder og Enhedslisten har toppet den med fem milliarder til specifikt til en ligeløn- og lavtlønspulje.

Fradrag og skat

Priserne på smør og el er steget markant, og både det private og offentlige arbejdsmarkeds skriger på arbejdskraft.

Hvordan løser man det uden at pumpe for mange penge ud i økonomien og derved puste yderligere til inflationens flammer?

Det spørgsmål har rejst et væld af stort set alle tænkelige forslag. Det ene mere teknisk end det andet. Regeringen startede med at udskrive varmechecks, men det endte i kaos.

Venstre vil lette skatten for folk, der arbejder på fuld tid. DF vil skaffe arbejdskraft ved at øge fradraget for bekæftigede seniorer. Enhedslisten vil give skattelettelser i bunden. Og så er der den håbefulde kongemager Lars Løkke Rasmussen, der med en kompliceret formular vil sænke skatten i både bund og top, som måske i virkeligheden vil koste en arbejderfamilie endnu mere.

Derudover vil Konservative skære i fagforeningsfradraget, mens andre taler om, at den omvendt skal hæves.

Der er med andre ord lagt op til en valgkamp, hvor meget er på spil for den almindelige lønmodtager.

GDPR