Lærlingeoprøret er løbet ud i sandet:
"Fagbevægelsens top har svigtet"

l__rlingeopr__ret
Socialdemokratiets gruppeformand Leif Lahn holder tale til lærlingeoprørets demonstration i maj. Kort efter afviste partiformand Mette Frederiksen (S) et taxameterløft. Foto: Metal Ungdom
11. aug. 2022 06.05
Tre måneder efter, at lærlinge og elever gjorde oprør mod nedslidte skoler og oldnordisk værktøj, er erhvervsuddannelserne igen gledet ud af den politiske dagsorden. Fagbevægelsens top har svigtet sit ansvar for at holde oprøret i live, mener faglig kommentator Gitte Redder.

Podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter' kan høres gratis hos Itunes eller Spotify.

Omkring 300 lærlinge og elever brød solidt gennem medielydmuren, da de i starten af maj lancerede 'lærlingeoprøret' - en protest mod udsultede erhvervsskoler og at blive politisk behandlet som 'andenrangsuddannelse'.

På Christiansborg og blandt arbejdsmarkedets parter blev opråbet modtaget med åbne arme og rost til skyerne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i en tale på Folkemødet, at lærlingeoprøret var "virkelig tiltrængt", og at Carl Emil Lind, formand for Metal Ungdom, havde "gjort et stort indtryk," lød det i hendes tale.

LÆS OGSÅ: Statsministeren afviser taxameterløft som løsning på de lave EUD-søgetal: Der skal en kulturændring til

Men tre måneder senere er lærlingestemmerne igen forsvundet fra aviserne, regeringen har blankt afvist at sende flere penge til et taxameterløft, og lærlingeoprørets stort anlagte borgerforslag om investeringer i erhvervsuddannelserne er stagneret.

"Lærlingeoprøret er for nuværende løbet ud i sandet. Det er tankevækkende, at det ikke blev det oprør, som er blevet efterspurgt så længe. Det handler om, at fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne til dels har svigtet. De har ikke formået at løfte oprøret og holde det i live på mediernes og politikernes dagsorden," siger Gitte Redder i nyeste afsnit af podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter'. 

Halvdelen af tiden er gået

Borgerforslaget 'Lærlingeoprøret: Invester i erhvervsuddannelserne', hvis mål er at der skal investeres yderligere 0,1 procent af BNP i erhvervsskolerne, har netop passeret dag 90 ud af de 180 dage, forslagsstillerne har til at skaffe 50.000 underskrifter. 

Selvom der er godt og vel 100.000 erhvervsskoleelever i Danmark, er borgerforslaget kun kommet op på 6.700 underskrifter.

"Det er jo pinligt. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), de enkelte faglige organisationer, erhvervsskolerne og arbejdsgiverorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv har alle en kæmpe interesse i det her. Det er et kollektivt svigt," siger Gitte Redder og fremhæver, at FH kunne have spillet en nøglerolle:

LÆS OGSÅ: Ministeren på EUD-samråd: “Langt de fleste erhvervsskoler er lækre"

"Det havde ligget lige til højrebenet for en ungdomskonsulent at gå ind og koordinere på tværs af ungdomsorganisationerne og skolerne. Men FH har ikke en ungdomskonsulent ansat i øjeblikket og har valgt at vente til efter efterårets kongresdiskussion om FH's ungdomsarbejde med at ansætte ny."

Men ikke kun FH kan bebrejdes, at lærlingeoprøret ser ud til at have mistet momentum.

Fagforbund med mange erhvervsfaglige medlemmer som 3F, HK og Dansk Metal kunne have gjort meget mere end varm omfavnelse på sociale medier, mener den faglige kommentator:

"Nogle pip på Twitter og Facebook gør ingen sommer. I den virkelige verden blev der ikke fulgt op. De kunne have kastet masser af penge, kræfter og konsulenter fra deres store forbundshuse efter projektet, men det har de ikke gjort," siger Gitte Redder.

43.000 på tre måneder

Selv om den socialdemokratiske regering har foreslået, at en erhvervsuddannelse kombineret med fem års relevant erhvervserfaring skal give adgang til videregående uddannelser, må de oprørske lærlinge kigge langt efter den økonomiske saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelserne, de drømte om. 

Efter sommeren går lærlingeoprøret i gang med at mobilisere, uddele flyers på ungdomsuddannelse og føre kampagne i flere byer. Også flere ungdomspartier vil forsøge at få erhvervsskoler tilbage på den politiske dagsorden til det snarligt forventede folketingsvalg.

Men lærlingeoprøret får svært ved at trænge igennem, hvis ikke fagbevægelsen hjælper til med mere muskelkraft i pressen og over for politikerne, vurderer Gitte Redder.

LÆS OGSÅ: Parterne er overvejende positive over for Mette Frederiksens nye EUD-forslag: Men der er også behov for akut hjælp

"Der er lang vej endnu. De unge skal skaffe 43.000 underskrifter i løbet af de næste tre måneder, hvis borgerforslaget skal ende i Folketingssalen. Det kommer kun til at ske, hvis FH og forbundene går ind og bidrager meget mere aktivt, end de gør i dag," siger hun.

Podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter' udkommer hver torsdag morgen og kan høres hos Itunes eller Spotify.