Stefan Hermann savner handling: “Pædagoguddannelsen har tidsler, som alle ønsker fjernet - men vi venter og venter og venter”

Erkendelsen er så småt ved at sive ind for den mest indflydelsesrige person i Københavns Professionshøjskoles historie.

En beslutning, der ikke længere er hans ansvar. En dagsorden, han skal overlade til andre. Et udvalg uden hans navn på deltagerlisten.

1. oktober siger Stefan Hermann farvel efter 15 år som rektor på først Metropol og siden 2018 Københavns Professionshøjskole (KP).

Det giver en dobbeltsidet følelse, fortæller han, da A4 Uddannelse besøger det bogindrammede rektorkontor i toppen af KP’s bygning på Vesterbro i København.

På den ene side er et dybt vemod. For rektorgerningen er nærmest alt, han husker at kunne finde ud af. Og det eneste, hans børn har oplevet deres far arbejde med.

På den anden har han “den der lidt sprøde, usikre følelse af frihed”, der kommer af at tage et skridt ud i det ukendte - i Stefan Hermanns tilfælde en stilling som direktør for Life Fonden under Novo Nordisk.

Englen til højre, djævelen til venstre

Siden nyheden om jobskiftet er Stefan Hermanns bidrag til professionerne og uddannelsesdebatten blevet hyldet af alt fra siddende ministre til fagbevægelsens topfolk.

Det har været en overvældende oplevelse, fortæller hovedpersonen, som sjældent fattes ord, men holder interviewets længste talepause, da A4 Uddannelse spørger, om rosen er berettiget.

“Min forfængelighed gør jo, at jeg er ubegrænset glad for det. Men jeg piner også mig selv med en gammeltestamentlig moral om, at du ikke har gjort nok. Og hvis du havde gjort nok, så havde vi ikke fået tilbagegangen i ansøgninger. Så der er en djævel på den ene side og en engel på den anden side af mine skuldre,” siger Stefan Hermann.

Djævelen hvisker, at Stefan Hermann forlader KP midt i en række store problemer. I horisonten lurer et strukturelt underskud på 100 millioner kroner, ansøgningstallene er kritisk lave, og flere af de professioner, KP uddanner til, har dårlige ry.

LÆS OGSÅ: KP står over for "en strukturel tilpasning i meget betydeligt omfang" efter endnu et år med lave ansøgningstal

Sidstnævnte er en stor ærgrelse for en mand, der for 14 år siden sagde til Djøfbladet, at det skulle klinge af Harvard at tage en sygeplejerskeuddannelse.

Der bærer professionshøjskolerne også selv et ansvar: De skal være bedre til at tale sig selv op, siger han.

“Sygeplejerskeuddannelsen er en vildt god uddannelse. Vores undervisere er pissegode. Og de studerende er engagerede og siger, at der er en tårnhøj faglighed. Så er der andre ting, de ikke synes er gode nok. Men vi skal fremhæve stolthederne, og ikke kun det vi gerne vil blive bedre til,” siger Stefan Hermann.

For artig i handling

Når Stefan Hermann ser tilbage på sine beslutninger fra rektorstolen, er der to overordnede ting, han ville have gjort anderledes set ud fra den viden, han har i dag.

For det første var han for langsom til at indse den strategiske vigtighed af praktikken.

"Praktikken er helt afgørende, fordi du er så afhængig af, at skoler, kommuner, sygehuse og forvaltninger vil prioritere den meget, meget højt. Og at vi vil prioritere koblingen, så vi ikke bare har undervisere, der er sindssygt dygtige didaktiske i deres fag, men ikke kan følge op på det, de studerende har lært i praktikken. Det fik vi banket på den politiske dagsorden fem år for sent," siger Stefan Hermann.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mest nagende er, at han fra sin stol skulle have været mere aktiv i stedet for at vente på handling fra Christiansborg.

Det bedste eksempel er læreruddannelsen. Da den fik sin kritiske evaluering i 2017, udviklede professionshøjskolerne hurtigt løsninger og spillede dem ind i det politiske system. Alligevel er det først i disse uger, at fremtidens lærere starter på en uddannelse, der retter fejlene fra dengang.

“Vi skulle måske have søgt en dispensation og sagt, at nu gør vi noget andet, fordi vi ikke vil vente 5-6 år på, at der sker noget. Det har vi ikke gjort særlig meget på KP og i sektoren i det hele taget,” siger Stefan Hermann.

Har du været for artig over for det politiske system?

“Jeg tror ikke, de vil sige, at jeg har været det i tale og på skrift. Men lidt i handling, synes jeg.”

Ser du nogle lighedstegn med pædagoguddannelsen i dag?

“Ja. Pædagoguddannelsen har tidsler, som alle ønsker fjernet - men vi venter og venter og venter. Hvorfor fjerner vi ikke den modulisering? Hvorfor fjerner vi ikke nogle af de prøver, der er alt for mange af? Vi må i videre omfang lave nogle forsøg og ikke kun vente på det politiske system,” siger Stefan Hermann.

Forældreløse skoler med lys fremtid

Stefan Hermann mener på ingen måde, at professionshøjskolerne alene skal stå til ansvar for nutidens problemer. Årsagen til mange af dem kan også findes i manglende opmærksomhed fra Christiansborg, fagforbund og arbejdsgiverforeninger i årene efter skabelsen af professionshøjskolerne.

“Professionshøjskolerne blev født forældreløse, selvom du havde et bredt flertal, der var for at skabe dem. Vi ved, at alle reformer skal følges op igen og igen og igen. Men der var ikke nogen, der sagde, at vi påtager os denne langsigtede opgave, da sektoren blev skabt. Bente Sorgenfrey fra FTF var jo i mange år den eneste faste støtte,” husker Stefan Hermann.

Det tog mange år - og kronikker - som formand for Danske Professionshøjskoler at skabe bevidstheden om, at hele samfundets rygrad svækkes, når færre vil læse til sygeplejerske eller skolelærer. At det budskab nu deles bredt på Christiansborg, er Stefan Hermann særlig stolt af. 

"At være med til det og nu se, at vi har en regering, som siger, at vi er nødt til at lave et stort reformskub - det er jo opmuntrende," siger han.

SVM-regeringens reformkurs på uddannelsesområdet udgør på samme tid en af Stefan Hermanns største bekymringer: at parterne i den danske model og politikerne på Christiansborg ikke forvalter opmærksomheden ordentligt.

“Det vil sige, at de stiller sig tilfreds med lidt flere penge, lidt dimensionering på uni og lidt talen op om vigtigheden af professionerne.”

Hvor finder du grund til den bekymring?

“Jeg siger det med 15 års erfaring. Der er en stor risiko for, at man ikke i overenskomster og i treparter virkelig får tænkt igennem, hvad for nogle job er attraktive for både unge mennesker og garvede, der skal blive i professionen, og som virkelig gavner patienter, skoleelever og udsatte borgere. Det er de tanker, jeg er bange for, at de ikke får gjort sig grundigt nok. At de ikke tænker arkitektonisk,” siger Stefan Hermann.

“Der var jeg for hård”

Når Stefan Hermann ser tilbage på de seneste 15 år har visse øjeblikke og dage brændt sig ind i hukommelsen. En af disse var efter fyringen af en chef på sygeplejerskeuddannelsen i 2011.

“Det kan jeg huske, fordi personalet var så vrede. Så vrede. Og herunder var der mange tårer,” siger Stefan Hermann.

Den handling, han helst ville have været foruden, kom under hans “helt ubetinget” største konflikt: opgøret med lærernes arbejdstid på Metropol, som resulterede i en “helvedes ballade”.

Helt specifikt fortryder han en udtalelse om, at de daværende logikker i undervisningstilrettelæggelsen mindede om logikkerne på et slagteri.

“Der var jeg for hård. Uden tvivl,” siger Stefan Hermann, der dog står helt fast ved, at det var en rigtig beslutning at tage opgøret:

"Det var faktisk ikke primært for at få mere effektivitet. Det var for - og jeg ved godt, at folk bliver hidsige, når du skriver det - at få mere fællesskab, mere samarbejde og bedre undervisning."

Om få uger er det så helt slut med at træffe beslutninger på KP's vegne. På vej ud af rektorkontoret er det dog mest af alt kollegerne på KP, der fylder, når ordet savn bringes ind i samtalen.

Det gælder samtalerne med Hans Jørgen, der med “et imponerende engagement” aldrig mistede viljen til at bryde nyt terræn inden for det erhvervspædagogiske område i en alder af 78. Eller den rituelle snak over en smøg til personalefesterne med receptionisten Helle Allan.

“Det er sådan nogle ting, jeg kommer til at savne helt vildt,” siger Stefan Hermann.