HK-formand: Bedre sundhedsvæsen kræver borgernær administration

LAD MIG FØRST SIGE, at det danske sundhedsvæsen er et af verdens bedste. Det er ikke perfekt, og den demografiske udvikling med flere ældre, massiv vækst af mulitisyge og stigende medicinpriser, sætter vores sundhedsvæsen under pres. Det samme gør borgernes berettigede forventninger om, at vi kan tilbyde nogle af verdens bedste behandlinger og patientoplevelser.

Men vores sundhedsvæsen og også vores politikere hænger tilsyneladende fast i et utidssvarende for ikke at sige gammeldags blik på, hvordan man driver en så kompleks virksomhed som et moderne hospital og et sammenhængende sundhedsvæsen. 

Vi skal blive bedre til at udnytte de ressourcer, vi faktisk har. Og vi skal blive bedre til at lytte til patienterne og få patienterne og deres pårørende til at spille med – møde op, svare på henvendelser, gøre det aftalte og i det hele taget udnytte det medansvar for behandlingen, vi gerne vil give patienterne. Og nu kommer det forkætrede fy-ord, som alt for mange har et forkvaklet og misforstået forhold til: Det handler om dygtig, professionel, borgernær ADMINISTRATION.

HVER ENESTE DAG ER DER PATIENTER, der må nøjes med det næstbedste, fordi de læger eller sygeplejersker, der skulle have behandlet dem, sidder og laver administrativt arbejde, de i øvrigt slet ikke er uddannet til. 

Mange kender undersøgelserne foretaget af Dansk Sygeplejeråd og Overlægeforeningen, der viser, at hvis læger og sygeplejersker brugte fem pct. mindre af deres arbejdstid på administration, ville det frigøre 300 overlæge-årsværk og 1.700 sygeplejerske-årsværk. Samme undersøgelse dokumenterer, at læger og sygeplejersker bruger næsten en tredjedel på administration. 

LÆS OGSÅ: Mangel på hænder i sundhedsvæsnet: Brostrøm skal lede ny kommission

På mange hospitaler er der stadig administrative arbejdsgange, der forsinker behandlingsforløb eller i værste fald efterlader unødvendige risici for fejl eller fejlkommunikation med patienterne – fordi man ikke har haft blik for den nødvendige faglighed – nemlig sundhedsadministration.

Det skyldes næppe ond vilje, men afspejler nok bare en helt basal mangel på indsigt i, hvad blandt andet datadreven, sundhedsadministrativ praksis faktisk kan bidrage med i den meget komplekse og dynamiske hverdag på hospitalerne. Kort fortalt har vi mange gode eksempler på, hvordan en målrettet, systematisk sundhedsadministrativ omlægning og indsats kan frigøre væsentlige ressourcer. 

VI HAR ALLE VÆNNET OS TIL, at sundhedsvæsnet tilrettelægges og styres med den faglige optik, som læger og sygeplejersker er udstyret med. Og så er det måske ikke så mærkeligt, at hverken hospitalsledelser, de enkelte afdelingsledelser eller politikere har ret meget fokus på, hvad en moderne og veldrevet sundhedsadministration kan bidrage med. Det svarer til, at A.P. Møller Mærsk tilrettelægger hele sin drift og udvikling efter, hvad søfolk og købmænd er uddannet til.   

Lige nu er der nedsat en såkaldt Kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, som skal komme med anbefalinger til, hvordan der sikres mere personale og mere tid til kerneopgaven. Kommissionen består af en lang række akademiske eksperter, herunder læger, sygeplejersker, it-chefer og forskere – men ingen sundhedsadministrative praktikere, der kender hverdagen, udfordringerne og uudnyttede muligheder ude i hospitalsafdelingerne. Faktisk er der skræmmende få praktikere i kommissionen. 

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsens top ser mange gode takter i regeringsgrundlaget - men også en stor tidsel

Robusthedskommissionen består også af en gruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Men heller ikke her er den administrative faglighed repræsenteret – slet ikke den faglighed, der er tæt på patienterne og hverdagen på afdelingerne. Det bør der selvfølgelig laves om på.

ET MODERNE SUNDHEDSVÆSEN FORUDSÆTTER en stærk og professionel sundhedsadministration. Næsten alle behandlingsforløb indeholder en lang række højt specialiserede undersøgelser, behandlinger og indsatser fra specialister, der lige netop er supergode til lige netop det, de er specialister i. Og der er altså ikke en overlæge eller en sygeplejerske, der holder den enkelte patient i hånden hele vejen og sikrer det rigtige behandlingsforløb. Det skal ”systemet” klare – og systemet ér administrationen. 

De sundhedsadministrative medarbejdere er dem, der møder patienter før, under og efter behandlingsforløbet. De samler trådene og guider patienterne det rigtige sted hen på det rigtige tidspunkt. En vigtig del af opgaven er at forebygge aflysning, og at udnytte huller efter aflysninger, så de så vidt muligt kommer andre patienter til gode. 

En mindst lige så vigtig pointe er, at der mange steder – hvis ikke de fleste steder - er et uudnyttet potentiale i at registrere og bruge data mere og bedre. Moderne dataregistrering sikrer, at vi kan ressourcestyre effektivt og planlægge og udnytte kapacitet og samlet set understøtte et mere effektivt patient- og behandlingsflow. 

Hvis vi skal opnå et optimalt udbytte af arbejdet med data, sikre en bedre koordinering af specialisternes indsatser og en bedre patientinddragelse, skal vi mere systematisk bruge vores sundhedsadministrative eksperter. De er professionelle. De er uddannet til det, de gør. Og de er de bedste til det, de gør. Med forlov og respekt – bedre end både læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter osv., der til gengæld burde bruges til det, de selv er bedst til.