HK-næstformand:
'Hvis krisen er spørgsmålet, er fællesskabet det eneste rigtige svar'

Dette debatindlæg er næstformand i HK Privat, Anja C. Jensens 1. maj-tale.

Kære alle sammen. 

På denne fine dag, hvor vi bare drømmer om at kunne fejre fællesskabet, sådan rigtigt, vil jeg tale med jer om netop dette: Fællesskabet som svaret på krisen. 
 
Den 11. marts 2020 og ugerne fremefter lukkede corona Danmark.

Eller det vil sige: Danmark lukkede, men Katrine åbnede kassen nede i Netto – som sædvanlig. Og betjente hundrede og atter hundredevis af kunder, der måske ikke alle var lige så venlige mod hende retur. Hun passede sit arbejde. Danmark lukkede, men Svend åbnede lågen til byggepladsen helt som sædvanlig. Han passede sit arbejde. Danmark lukkede, men Gülsüm åbnede Teams og deltog i møde efter møde – ofte uden pauser – hjemme ved køkkenbordet. Hun passede sit arbejde. Og da hun havde puttet børnene, åbnede Gülsüm igen sin mail og sine excelark og arbejdede videre. Det kunne hun jo lige så godt. Ingen skulle anklage hende for at sløse – nu hun endelig havde fået lov til at arbejde hjemme. Hun passede sit arbejde.

Corona har trukket menneskeliv med sig, og kostet virksomheder livet – og medarbejdere deres job. Og selvom det er en tid, hvor mange, alt for mange, har følt sig isoleret, alene og glemt – og det flere gange har set lidt håbløst ud, så lad os huske hinanden på, at fællesskabet har været klar.

LÆS OGSÅ: Rapport skulle afdække krænkelser på arbejdsmarkedet: Nu vil Kvinfo have den kasseret

Civilsamfundet, mange af jer, er blevet aktiveret. I har handlet ind for de syge eller udsatte, hjulpet naboen og støttet, hvor I kunne med tid, tålmodighed eller endda penge. Samfundet, regeringen og arbejdsmarkedets parter har stået side om side, klar til at afbøde konsekvenserne med hele 17 trepartsaftaler. Den danske model har stået sin prøve – og i høj grad bestået.
 
Før corona kunne jeg godt ind imellem have en fornemmelse af, at det kun var de allerdybest dedikerede, der stadig hyldede solidariteten. Vi har igennem de sidste 10-12 år set både unge og gamle vende fagbevægelsen ryggen, og man har gentaget mantraet om at have sejret os selv ihjel. Men mit budskab i dag er, at rygtet om vores død er vildt overdrevet!
 
Vi vil jo gerne hinanden. Det mærker vi ekstra meget nu, hvor vi er skilt ad ved lov.

Vi - både unge, gamle og alle os midt imellem - tænker rigtig meget på andre end os selv. Vi ser de unge gå forrest i kampen for klimaet og trække hele verden med sig. Vi ser kvinder og mænd i fælles front rejse sig og sætte foden ned overfor seksuelle krænkelser. Vi vil gerne. De andre vil gerne. Men vi skal opleve, at kampen er noget værd, vi skal mærke på egen krop, hvor stærke vi er, når vi står sammen. Og se, at vi ikke er alene.

Det kan vi nu. Det ved vi nu, hvor vi ser, hvordan et fælles Danmark står stærkere end mange andre lande. Det mærker vi nu, hvor vi savner hinanden så inderligt.

Det handler ikke om, hvem der får coronapas først, eller enkelthistorier om unge eller andre nu opfører sig uansvarligt. Det handler om, at det store fællesskab har bragt os sikkert igennem krisen. At vi overholder restriktionerne i en sådan grad, at vi gang på gang ser smittetal og indlæggelser ligge langt lavere end prognoserne. Man har simpelthen glemt – eller ikke vovet – at regne noget så eviggrønt, som solidaritet med end i epidemilogernes ligninger og fremskrivninger.

LÆS OGSÅ: Lærernes sygefravær styrtdykkede under nedlukningen
 
Det viser med al tydelighed, at hvis krisen er spørgsmålet, så er fællesskabet det eneste rigtige svar.
 
En krise, som den vi står i lige nu, bringer altid spørgsmål om solidaritet og ulighed med sig. Fællesskabet skal sikre, at også genrejsningen efter krisen sker i solidaritet, og at der både er et arbejdsmarked, et liv og en fremtid, når coronaen slipper landet igen.
 
Men det har vi alle sammen et ansvar for at udbrede og kæmpe for. Ikke med bebrejdelser og lukkede døre. Men med inkludering og åbne arme. Som næstformand i HK Privat vil jeg fortsætte kampen for et stærkere og mere solidarisk Danmark, og jeg håber du vil være med!
 
Det er 1. maj, bøgen springer ud og verden åbner sig langsomt, men forhåbentlig sikkert. Vi ses næste år – og mange år herefter under de røde faner.
 
Rigtig god 1. maj.