HK og DM i fælles front:
Forbund frygter, at medlemmers jobmuligheder forringes med universitetsreform

20131029-175406-2-1920x1280we
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Både formanden for HK og DM frygter, at deres medlemmer vil få sværere ved at lande på arbejdsmarkedet, hvis regeringens universitetsplaner bliver til virkelighed. Socialdemokratiet siger, at der er taget højde for det i udspillet.

Opdateret 09.00. Citater fra Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Rasmus Stoklund, er tilføjet i bunden af artiklen.

Regeringens planer om at reformere landets universiteter har fået mange på barrikaderne.

Senest er en alliance opstået mellem de handel- og kontoruddannedes forbund, HK, og akademikernes forbund, DM.

Alliancen handler om, at HK-formand Anja C. Jensen og DM-formand Camilla Gregersen begge frygter, at reformen vil forringe netop deres medlemmers jobmuligheder i fremtiden.

Handel- og kontoruddannede er nemlig allerede i dag udsat for, at få frarøvet deres job af akademikere, mener Anja C. Jensen, der henviser til, at der i 2016 var 30.000 personer, som var universitetsuddannede, men som arbejder i HK-stillinger.

Den tendens, frygter hun, vil stige med en forkortelse af kandidatuddannelserne. 

“Vi tror ikke på, at der findes et behov på arbejdsmarkedet for de fireårige kandidater. Og vi ser allerede i dag, at HK'ere bliver fortrængt, fordi der er en opfattelse af, at når du ansætter en akademiker, så får du en, der er dygtigere," siger Anja C. Jensen. 

Men idéen om, at akademikere sidder og laver det administrative arbejde, som HK’erne er uddannet til, er ikke kun et problem, fordi det giver HK’erne ringere jobmuligheder. Det handler også om kvaliteten af det arbejde, der udføres, mener Anja C. Jensen. 

“Akademikere er jo ufaglærte til mange af de job, de tager, når de ikke kan finde et job, der passer til deres uddannelse. Derfor ender det med, at akademikeren sidder og bliver uddannet af HK’eren, fordi de ikke kan opgaverne,” siger hun.

Et mudret billede

Ligesom Anja C. Jensen tvivler DM-formand Camilla Gregersen også på, at de etårige kandidater kan finde en relevant plads på arbejdsmarkedet.

Hun er bekymret for, om arbejdsgiverne vil stemple dem som for letbenede, og at de derfor vil få svært ved at lande de akademiske jobs. 

"På den toårige kandidat er der tid til både at lære den nødvendige teori og sætte den i relation til praksis. Det vil der ikke være, hvis den forkortes," siger Camilla Gregersen. 

Begge formænd peger også på problematikken i, at de forskellige uddannelser kommer til at ligne hinanden for meget. 

I stedet skal man være bedre til at udnytte de allerede eksisterende uddannelsesformer, og så skal man hellere skære i antallet af pladser frem for længden, lyder det.

"Man skal dimensionere hårdere og mere rigtigt, og kaste lys på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne,” siger Anja C. Jensen. 

Universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal være forskellige fra hinanden. Og i det system er det universiteternes opgave at uddanne eksperter, der derfor også skal arbejde som eksperter, og ikke tage andre jobfunktioner, mener Camilla Gregersen. 

"Der er glimrende uddannelser, der kvalificerer til HK-jobs, og dem skal vores medlemmer slet ikke konkurrere med," siger hun. 

Hun påpeger, at der derfor selvfølgelig heller ikke skal uddannes flere akademikere, end der er brug for, men tilføjer, at der allerede er skåret en del universitetspladser. 

"Vi har ingen interesse i, at der uddannes for mange, så de nyuddannede ikke kan få akademikerjobs. Man skal bare også huske, at der allerede er lavet en voldsom dimensionering, så der i dag optages 40 procent færre på humaniora set i forhold til 2013, så der er allerede rettet op på det," siger Camilla Gregersen.   

Lidt af et eksperiment

Hvilke konkrete konsekvenser, det vil medføre at skære i længden på kandidatuddannelserne, kan ingen sige præcist, og det får begge formænd til at tale om omlægningen som et eksperiment. 

“Vi ikke ved, hvordan arbejdsgiverne vil tage imod de nyuddannede, hvis de ikke har den dybdeviden, som man får eksempelvis af at lave et speciale,” siger Camilla Gregersen. 

For Anja C Jensen handler eksperimentet også om, at man ikke ved, om der er flere eller færre, der vil gå over til at tage en universitetsuddannelse, og hvordan det vil påvirke antallet af akademikere, der ryger ind i stillinger oprindeligt beregnet til HK-uddannede. 

I Socialdemokratiet mener uddannelsesordføreren dog, at der allerede er taget højde for dette.

"Vores ambition er det diametralt modsatte. Dels er fortrængning allerede i dag et problem. Derfor kan man heller ikke udelukke, at antallet af uddannelsespladser vil være noget, man skal se på. Det fremgår også af udspillet," siger Rasmus Stoklund (S).

Han påpeger, at videre- og efteruddannelses gennem hele livet kan modvirke fortrængningen.

"De 1 1/4-årige kandidatuddannelser bliver et attraktivt valg, fordi man får mere undervisning og vejledning. Samtidig får man gode muligheder for at tage videreuddannelse på universitetet på meget fordelagtige vilkår," siger Rasmus Stoklund.

GDPR