Flere partier vil have ny vintermilliard: Men hvordan virkede det sidste år?

20210114-143425-L-1920x1277we
Flere partier har åbnet for at lave en vinterpakke igen i år. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Vinterpakken fra 2021 skulle løfte sundhedsvæsenet igennem en travl vinter, og nu snakker flere partier om at gentage manøvren. Det vil være meget velkomment, men pengene skal have et klart og tydeligt formål, lyder det fra regionerne.

En akutpakke til sundhedsvæsenet. Sådan kaldte man den milliard, som i december 2021 blev sendt afsted fra Christiansborg til regionerne for at styrke hospitalerne forud for en vinter med en ny superspreder-variant i form af omikron.

Den såkaldte 'vinterpakke' skulle give sygehusenes pressede personale øget økonomisk incitament til at tage nogle ekstra vagter, og så skulle et fastholdelsestillæg sætte en stopper for personaleflugten. 

Men virkede det at sende en milliard ud i systemet på kort varsel?

Det spørgsmål er blevet relevant under valgkampen, da flere partier - herunder Socialdemokratiet og Venstre - har nævnt muligheden for at lave en ny vinterpakke. 

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen åbner for en ny vinterpakke til sundhedsvæsnet

Og svaret er overordnet set ja, lyder det fra flere regioner.

Lene Borregaard, HR-direktør i Region Syddanmark, siger, at man ikke specifikt har undersøgt effekten, men at man så en tydelig stigning i antallet af ekstratimer i månederne efter.

"Det vinterpakken kunne, var, at den gav os mulighed for at gøre arbejdet mere attraktivt for de medarbejdere, vi havde på sygehusene på det tidspunkt," siger Lene Borregaard.

Ro på i isolationstid

Jørn Mørup, vicedirektør for løn og personale i Region Midtjylland, siger også, at det er svært at vide, hvor meget vinterpakkens fastholdelsestillæg betød for personaleflugten. Men tillægget for ekstravagter hjalp da betydeligt, da omikronvarianten sendte store personalegrupper i isolation:

"I perioden hvor vinterpakken virkede, havde vi det højeste sygefravær i regionens levetid, fordi personalet skulle isolere sig, hvis de fik corona. Og det gik sådan set stille af sig - forstået på den måde, at det ikke var et problem at få andre til at tage vagterne, når vi kunne give tillæg på 200 kroner ekstra i timen," siger Jørn Mørup, vicedirektør for løn og personale i Region Midtjylland.

Hos Region Sjælland er det ligeledes "vanskeligt at opgøre den nøjagtige effekt" af vinterpakken. Men i et skriftligt svar lyder det, at fastholdelsesbonussen ikke i væsentlig grad har påvirket antallet af til- og fratrædelser: 

"Der kan dog være enkelte afdelinger, hvor en fastholdelsesbonus har haft en større effekt. I forhold til såkaldt aktivitetsbaseret bonus har Region Sjælland helt konkret forhøjet timelønnen for ekstraarbejde, og på den baggrund ser vi et højere niveau for ekstraarbejde i forhold til sidste vinter. Udviklingen er dog ikke lige markant på alle vores sygehuse," skriver Region Sjællands presseafdeling.

Vigtigt med klart formål

Da vinterpakkens effekt endnu ikke er undersøgt til fulde, er det svært at evaluere og komme med konkrete råd til forbedringer, hvis politikerne vil gentage vinterpakken. 

Jørn Mørup fra Region Midtjylland påpeger dog, at det var en hjælp, at pengene kom med et klart formål fra politisk hold. For uden et klart signal risikerede man, at en ekstra pose penge blot kunne føre til utilfredshed blandt dem, som ikke fik flere penge. 

"For typisk fylder dem der ikke får meget i billedet," siger Jørn Mørup.

Men udsigten til en ny vinterpakke rejser også spørgsmål:

"Er det stadigvæk de vagttunge afsnit, vi skal tilgodese, eller skal vi have nogle flere med? Det fine sidste år, var, at vi fik fordelt pengene ud på alle faggrupper, fordi der ikke var nogen, der havde patent på at have haft mere travlt end andre. Om du er serviceassistent, sosu eller sygeplejerske var byrden lige høj i forhold til at arbejde flere timer," siger Jørn Mørup.

Ingen langsigtet løsning

Lene Borregaard fra Region Sydjylland siger også, at det klare formål hjalp. Det gjorde det nemmere at forklare vinterpakken både overfor de medarbejdere, som fik andel i vinterpakken, og overfor de medarbejdere, som ikke fik.

Seneste vinters økonomiske indsprøjtning havde dog også sine begrænsninger. Eksempelvis løste den ikke de vedvarende problemer med rekruttering:

"Men scoopet på vinterpakkens indsats handlede jo også om at give medarbejderne lyst til at blive og til at give en ekstra hånd med på kort sigt. Så på den måde var der noget, den ikke kunne, men altså det var jo ikke dens opgave at løse rekrutteringsudfordringerne," siger Lene Borregaard.